10 fintech-trends, alle økonomimedarbejdere bør kende til (del 1 af 3)

featured-image
Første uddrag af vores nye e-bog - Pleo Blog
4:45

Gå ikke glip af en artikel

Fintech refererer til en bred og hurtigt voksende branche, der henvender sig til både privatpersoner og virksomheder. Fintech kan for eksempel være betalinger, personlig økonomistyring, investeringsrådgivning, blockchain-teknologi, challenger-banker, betaling med forskellige valutaer på tværs af grænser, sporing af svindel og alternativ långivning.

I vores e-bog “10 fintech-trends, alle økonomimedarbejdere bør kende til” har vi samlet de 10 vigtigste fintech-trends, som vi har fundet på tværs af forskellige brancheorienterede rapporter, artikler og ekspertinterviews – og når vi tager den hastighed, som fintech-branchen vokser med, i betragtning, er det vist på høje tid, at du lærer dem at kende.

Her er et første uddrag:

#1 Vigtigheden af at have en digital kerne

Lige nu står de finansielle servicevirksomheder midt i en gennemgribende forandring. Det forventes blandt andet af dem, at de skal kunne tilbyde fleksible og innovative løsninger, der skal hjælpe folk med at håndtere penge på nye måder.

Denne forandring bør dog ikke komme som nogen overraskelse – en fantastisk brugeroplevelse er nemlig blevet den nye norm.

Her kommer COVID-19 ind i billedet. Pandemien har skabt en hurtigt voksende efterspørgsel på digitale platforme, digitale banker, kontaktløse betalinger og andre fintech-relaterede tjenester på tværs af kloden, og det har tvunget utallige finansielle servicevirksomheder til at satse stort på deres fintech-investeringer.

Øg din online sikkerhed med et virtuelt kort

Her har fintech-virksomheder en klar fordel – de finansielle institutioner har godt nok enorme summer penge til at bruge på at udvikle en helt ny digital kerne, men fintech-virksomhederne har denne kerne helt fra begyndelsen.

Det er altså ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt tjenesterne bliver digitale eller ej – nu handler det i langt højere grad om, hvornår de bliver digitale, samt hvor automatisk og gnidningsløs brugeroplevelsen bliver. Alt dette afhænger af din kerne, som skal være digital helt ind til benet.

#2 Brugerens behov og solide forretningsmodeller er vigtigere end eksotisk teknologi

Fintech er i bund og grund en fornyelse af en meget traditionel branche – som er blevet hurtigere og fuldstændig digital – specielt når det kommer til virksomhedsbeslutninger.

Deres succes kræver blandt andet en databaseret iteration af funktioner og en løbende alfa- og beta-brugertestning for at sikre, at produktet passer til markedet. I fremtiden kommer det nemlig til at være de intuitive og intelligente værktøjer, der er drivkraften bag brugertilvæksten.

Pleos smarte firmakort har hjulpet tusindvis af virksomheder med nemt at købe de ting, de har brug for til at udføre deres arbejde. Men vi fandt hurtigt ud af, at det at foretage og registrere køb i forbindelse med udgiftshåndtering ikke var det eneste ømme punkt for de forskellige virksomheder. Derfor blev vi nødt til at tilbyde mere og udvikle noget nyt, som vi vidste, folk virkelig havde brug for.

Så vi lancerede Pleo Pocket – en funktion til at spore mange af de udgifter i din virksomhed, der ikke foretages med firmakortet.

En vigtig del af Pleo Pocket er kørselsregistrering, som på nuværende tidspunkt bliver beta-testet. Denne funktion gør det nemt for vores kunder at holde deres team kørende og håndtere deres brændstofomkostninger. Funktionen kan også hjælpe dig med at beregne, hvor mange kilometer dine ansatte har kørt.

02 Travel Expenses Blog DE

Det er væsentligt for virksomheder at beta-teste deres nye funktioner og tilføjelser (såsom vores kørselsregistrering), da det er altafgørende for, at den endelige udgave af funktionen bliver så succesfuld som overhovedet muligt, og at den rammer plet i forhold til dine kunders behov.

#3 Øget lovgivning inden for fintech-branchen

Lovgivning er en tendens, du muligvis ikke synes, lyder særlig sexet. Ikke desto mindre er det en faktor, der er ekstremt vigtig at være opmærksom på. Regeringer verden over har lige nu fokus på at indføre reguleringer for fintech-branchen, for eksempel love vedrørende kundernes privatliv, åbne bankkonti eller udstedelse af nye finansielle licenser.

Pleo og PSD2 beskytter dine penge

De fleste reguleringer på området er til for at sikre brugernes sikkerhed, fremme fintech-investeringer og tilskynde sektorvækst. De skaber en solid juridisk ramme, der etableres omkring digital økonomihåndtering, og det tvinger fintech-virksomheder til at bygge mere sikre og generelt bedre værktøjer.

Gå ikke glip af en artikel

Tilmeld dig i dag, så du kan modtage spændende opdateringer og de seneste nyheder fra Pleo.