Spring videre til indhold

Looking for pleo.io?

Book en demo

Fremtidens bogføring

Bogholderen mener: “Administration forsvinder fuldstændig”

Dette er den anden gæsteblog i en serie, hvor vi har snakket med en række Pleo Partner brancheeksperter om de udfordringer, muligheder og radikale transformationer bogholderbranchen står overfor.

I denne uge har vi snakket med Frederik Sandgrav fra Sandgrav Solutions.

“Hvordanhar bogholderbranchen ændret sig siden du begyndte? Hvilke store ændringer er der sket i løbet af de seneste 10 år?

Kunderne stiller højere krav til de digitale muligheder. De gider ikke tung administration og papirarbejde. I løbet af de sidste mange år er de digitale og automatiske muligheder gjort det ret enkelt at fuldautomatisere bogholderiet hvis du passer til de løsninger der findes. Det er dog ikke altid  tilfældet. Tilbage består controlling og opfølgning.

Hvad mener du er den største udfordring, som bogholdere står overfor i dag?

Hele tiden at bevare overblikket over de muligheder der findes og de eventuelle mangler løsninger har. Samtidig også at sikre at de løsninger mange tilbyder kunderne passer til forretningen og deres temperament. Digitalisering er ikke en “one-size fits all”.

Bogholdere skal passe på med at finde “hullerne i osten”. Mange løsninger er ikke perfekte men kommer måske 95% af vejen. De sidste 5% skal klares af bogholderen i form af kontering mv. Dette vil altid være at foretrække iforhold til at blive i gamle papirbaserede eller ikke-automatiske scanningsløsning.

Det er i min optik altid bedre at køre i en Formel 1 bil, der skal i pit en gang i mellem i forhold til at køre med en trillebør.

Det er ikke ligesom “haren og skildpadden” hvor skildpadden (det almindelige bogholderi) vinder fordi haren (det digitale og automatiske bogholderi) er for smart og mister fokus. Haren vinder i min verden.

ad-partner-program-02-copy-DK@2x-1.jpg

Hvilke værktøjer bruger du ugentligt/månedligt og hvordan gør de dit arbejde lettere?

Jeg bruger:

Farpay – automatisk  bogeing  af indbetalinger  og rykning af kunder herunder også automatisk trækning via leverandørservice/PBS

Roger – automatisk kreditorbogholderi. Alle regninger bogføres og betales med et klik/swipe

Pleo – automatisk kontering og bogføring af alle kreditkortkvitteringer. Systemet fortæller mig når jeg mangler at uploade et bilag.

Timelog – det tidsregistreringssystem vi bruger. Det giver et godt overblik og samtidig kan kalenderaftaler knyttes på kunder så tidsregistrering sker automatisk.

Jeg har skrevet mere om mit bud på, hvordan man driver et digitalt bogholderi her.

Med udviklingen indenfor digitalisering og automatisering, hvordan tror du så at bogholderbranchen vil ændre sig i løbet af de næste 10-15 år?”

Løsninger bliver endnu bedre og lettere at anvende, så administration forsvinder fuldstændig. Vi skal være rådgivere om både systemer, deres anvendelse, men i endnu højere grad i forhold til den enkelte virksomhed og deres drift. Robotics tager sig af de sidste ting der måske ikke integrerer på den rigtige måde.

blog-break-02-copy-5@2x.jpg

Gå ikke glip af en artikel

Tilmeld dig i dag, så du kan modtage spændende opdateringer og de seneste nyheder fra Pleo.