Problemer, kreativitet, løsninger: Det skal du overveje, når du udvikler fremtidssikre produkter

featured-image
Det skal du overveje, når du udvikler fremtidssikre produkter - Pleo Blog
5:08

Gå ikke glip af en artikel

Fremtidssikker. Det er et ord, folk kaster om sig i tech-branchen. Og det er kun blevet værre efter den bølge af usikkerhed, der fulgte i kølvandet på 2020.

Men hvad betyder det egentligt at bygge et fremtidssikert produkt?

Fremtidssikker (adjektiv): Konstrueret eller udformet på en måde som sikrer anvendelighed i et godt stykke tid fremover / som giver gode muligheder for at noget kan eksistere i fremtiden.

Hvordan ser en fremtidssikker idé ud i vores daglige arbejde? Og er det overhovedet muligt at undgå, at dit produkt forældes i de kommende år eller endda måneder?

Det korte svar:

Nej.

Der findes ikke nogen krystalkugle, som kan fortælle os, hvordan fremtiden kommer til at se ud, eller hvordan vores produkter skal tilpasses den.

Men det betyder ikke, at du blindt skal kaste dig ud i fremtiden.

Det hele starter med en kreativ tankegang og modet til at løbe nogle risici.

Føste skridt: Definer de problemer, folk står overfor i dag

Crystal ball

Det kan godt være, at vi ikke har en krystalkugle hos Pleo, men vi har noget, der er næsten lige så godt: vores helt egen Chief of Product Officer, Olov Eriksson .

Tilbage i december snakkede Olov passioneret omkring, hvordan vi kan forme fremtiden og tilpasse os den, til vores første Forward-konference , der samlede mere end 30 af de største tænkere på nutidens arbejdsmarked.

“Det første skridt går ud på at forstå de problemer, der findes i dag. Stil spørgsmålstegn ved, hvilke problemer folk står overfor. Hvilke af disse problemer er de vigtigste? Hvilke problemer er faldende? Hvilke problemer vil med stor sandsynlighed forblive de samme?” spørger Olov.

“Når du har defineret de problemer, du ønsker at komme til livs, begynder du at finde på løsninger. Altid i den rækkefølge.”

Hos Pleo forsøger vi at opbygge en forretning baseret på to tendenser:

“Den ene er bortskaffelen af kontoret eller den globale arbejdsstyrke. Og de problemer, der opstår som følge heraf, for eksempel hvordan man opbygger tillid mellem folk, der måske aldrig har mødt hinanden. Den anden tendens er digitaliseringen af regnskaber og de problemer, det giver, for eksempel for alvor at kunne spare tid og få indblik i din økonomi i realtid,” tilføjer han.

 

Glem ikke det følelsesmæssige perspektiv

Hvis du kan få folk til at føle noget, når de bruger dit produkt, giver det dig ikke bare en konkurrencemæssig fordel – det er blevet bevist gang på gang, at produkter, der vækker følelser hos forbrugeren, skaber loyale kunder.

Olov pointerede, at mange virksomheder i dag glemmer vigtigheden af det følelsesmæssige perspektiv, når det kommer til at finde løsninger på problemer.

“Ofte tænker folk kun på de funktionelle problemer, de forsøger at løse, når de overvejer forskellige ideer og løsninger. Men vi er mennesker, og vi er følsomme skabninger. Du skal også tænke på, hvilke følelser brugeren vil have, når vedkommende bruger dit produkt.”

Hos Pleo er vi på en mission om at blive den foretrukne udgiftsløsning for moderne teams overalt i verden. Men vi er mere end en udgiftsløsning.

Vi deler en fælles vision med stort set alle vores kunder, og det er at få alle til at føle sig værdsatte på deres arbejde.

Hvordan kan du tilpasse dit produkt fremtiden?

Forandringer er uundgåelige. Og vi er ikke altid forberedt på dem. Se bare, hvad der skete med verden, dengang et containerskib på størrelse med Empire State Building sad fast i Suez-kanalen.

Men forandringer er ikke altid en dårlig ting (medmindre det involverer et skib og en kanal).

“Det er nødvendigt for virksomheder at være kreative, så de kan tilpasse sig og være agile, når forandringen uundgåeligt rammer,” påpeger Olov.

“Hos Pleo prøver vi på at gøre dette ved at fokusere mere på vores input end resultaterne på den korte bane. Jeg går ikke så meget op i, om vi rykker en specific metric med 10 %. Jeg vil hellere kigge på, om vi forstår vores kunder godt nok, om vi har bygget en kultur i vores team med passion og konstruktive konflikter, og om vores team løber risici med ting, der måske ikke kommer til at fungere.”

Lyder det nemt?

Det er det ikke.

“Når du fokuserer på at håndtere input, har du mindre kontrol, mindre forudsigelighed, mindre komfort. Men at tilpasse sig fremtiden sker efter den samme opskrift, der skaber fremtiden.”

Kreativitet er din superkraft

Superheroes

Det sidste skridt, du skal tage for at forberede dig på fremtiden, er ret simpelt:

Tag kreativiteten ned fra den høje piedestal, du har placeret den på.

“Kreativitet er ikke noget, der på magisk vis opstår hos tilfældige mennesker. Det kræver både kompromisløshed og frihed, og hvis vi bruger kompromisløshed til at definere de problemer, vi støder på, kan enhver diske op med kreative løsninger,” mener Olov.

“Hvis du kan det, og du klarer at lære dit team det, så har du virkelig en superkraft.”

Olov tilføjede, at det er den samme form for kreativitet, der skiller dig ud fra konkurrenterne. Det betaler sig at løbe kreative risici.

Gå ikke glip af en artikel

Tilmeld dig i dag, så du kan modtage spændende opdateringer og de seneste nyheder fra Pleo.