Kom i gang
ee

European Energy er frontløbere inden for bæredygtige løsninger i form af vindmølleparker og solcelleanlæg. En så progressiv og ambitiøs virksomhed bør ikke være nødt til at sætte farten ned på grund af langsommelige bureaukratiske processer og besværlige interne procedurer.

Mange virksomheder har ambitioner om at gøre verden til et bedre sted, men få af dem spiller en så vigtig en rolle som European Energy. Virksomheden har eksisteret siden 2004 med en vision om at være en markant medspiller på vejen mod en verden uden fossile brændstoffer, og de har allerede installeret og investeret i mere end 900 MW vindmølleparker og solcelleanlæg.

European Energy har store ambitioner og vokseværk. I dag har de ekspanderet på tværs af 11 lande, fra Danmark til Brasilien, og har mere end 100 medarbejdere ansat til at sikre, at de fortsat vækster med raketfart. Det stiller høje krav til finans- og driftsteamet, der skal sørge for altid at vælge de bedste løsninger for at få dagligdagen til at glide nemt og for at sikre glade og effektive medarbejdere.

Til kamp mod klimaforandringer(ogudgiftsrapporter)

European Energy laver vindmølleparker og solcelleanlæg verden over, hvilket betyder, at deres medarbejdere er spredt ud over mange projekter og kontinenter. I takt med at antallet af projekter og medarbejdere steg, steg antallet af udgifter også. Og som så mange virksomheder før dem, blev regnskabsafdelingen stillet over for den hovedpine, det er, at få automatiseret en af de mest forhadte opgaver blandt medarbejderne.

“Udgiftsrapportering er noget bøvl for alle virksomheder i verden”, siger Mikael Thusgaard Johansson, finance controller i European Energy. Med sine mere end 10 år på bagen i virksomheder af forskellige størrelser i forskellige brancher, har han set og prøvet mange forskellige løsninger på markedet, men han vender altid tilbage til samme konklusion.

“Vi havde en studentermedhjælper tre dage om ugen. Det eneste, han lavede, var udgiftsrapportering,” siger Mikael og forklarer den manuelle måde, regnskabsteamet håndterede udgifter på. Som de fleste andre virksomheder i dag, var de nødt til manuelt at indtaste og overføre data og information fra de klassiske firmakort til deres ERP-system, Navision, ved udgangen af hver måned. Det var ikke en bæredygtig løsning for den visionære og progressive regnskabsafdeling. De ville være hurtigere og mere produktive, og derfor besluttede de at finde en bedre måde at gøre det på.

Pleo, endelig en bedre måde at håndtere udgifter på

Da Mikael faldt over Pleo fangede det straks hans opmærksomhed. Ikke kun fordi han fandt det via kanaler, der traditionelt set aldrig bliver brugt af finansielle produkter. Men han lagde mærke til, at Pleo udfordrede den traditionelle måde at håndtere udgifter på i det hele taget: ved at blande firmakort, udgiftsrapportering, forbrugsanalyse og kvitteringindsamling i ét produkt. Han blev hurtigt nysgerrig.

“Jeg kunne hurtigt se, at Pleo er en virksomhed, der er på forkant med tingene og lytter efter, hvad andre virksomheder har brug for fremfor at slå sig til tåls med en standardløsning, som mange andre udbydere gør.”

“Næsten alting er automatiseret nu,” siger Mikael, da han begejstret forklarer, hvilket udbytte European Energy har fået ud af at skifte til Pleo. Med Pleo kan regnskabsafdelingen nu følge virksomhedens forbrug i realtid, finde kvitteringer og specifikke projekter, alt imens Pleo automatisk eksporterer data direkte ud i deres ERP-system. Det sparer både medarbejdere og regnskabsmedarbejderne for timevis af manuelt arbejde, som de i stedet kan bruge på vigtigere ting, som den slags komplekse klimaforandringsprojekter, de arbejder med, kræver.

“Pleo har givet os meget bedre overblik og kontrol over vores rejse- og kunderelaterede udgifter,” afslutter Mikael og fremhæver de fordele, Pleo har haft på hele organisationen: ”Det sparer tid for alle vores medarbejdere med firmakort, og samtidig er vi kommet af med alt papirarbejdet – alt er digitalt nu!”

Alen Cvisic

Marketing Director

Marketing Director