Mere end bare et værktøj til udgiftshåndtering

Et kig på din Pleo-konto: Sikkert og centraliseret forbrug for din virksomhed

Skrevet af Team Pleo | 21-05-2026 15:01:37

Din Pleo-konto er blevet godkendt – og hvad så nu? Du mangler faktisk bare at udføre det sidste trin, nemlig at indsætte penge på kontoen.

Men lad os først lige vende nogle af de bekymringer, du måske sidder med.

Du har ansvaret for virksomhedens penge – og det kan føles som et stort skridt at overføre penge til en ny platform. Det er et ansvar, vi tager lige så alvorligt, som du gør.

Dine penge er i sikre hænder

Når du overfører penge til din Pleo-konto, står disse penge ikke på en almindelig konto hos Pleo. De sættes direkte ind på en sikret konto hos vores regulerede bankpartnere – helt separat fra Pleos egne penge.

Pleo Financial Services er et licenseret e-pengeinstitut (EMI), der er autoriseret af Finanstilsynet i Danmark for kunder i hele Europa og af Financial Conduct Authority (FCA) i Storbritannien. I henhold til lovgivningen skal dine penge altid opbevares helt adskilt fra Pleos egne penge.

Alle transaktioner håndteres af Pleo Financial Services, som er vores separate licenserede enhed, der eksisterer specifikt for at behandle betalinger sikkert i Europa og Storbritannien.

Det er de samme lovmæssige rammer, som regulerer alle autoriserede elektroniske pengeinstitutter i Europa.

Så hvad er Pleo-kontoen?

Nu hvor der er styr på sikkerheden, kan vi kigge nærmere på, hvordan kontoen fungerer i praksis.

Pleo-kontoen er en centraliseret pulje penge, som hele virksomheden bruger til indkøb. Alle Pleo-kort – både fysiske og virtuelle – er knyttet til denne fælleskonto. Så er det ikke nødvendigt at overføre penge til individuelle kort eller kontrollere medarbejdernes saldoer, og det er slut med at gå i panik, fordi kortet bliver afvist i lufthavnen.

Du opsætter selv forbrugsgrænserne, og teamet kan bruge penge i overensstemmelse hermed. Økonomiafdelingen får et realtidsoverblik over alle transaktioner med det samme. Du kan også tilføje yderligere beskyttelseslag såsom automatiserede blokeringer, kontrolfunktioner, godkendelsesflow og underkonti.

Kontoen er direkte forbundet med din erhvervskonto i banken, så det er nemt at overføre penge imellem disse efter behov. Men bare rolig – pengene bliver ikke trukket automatisk fra din bankkonto, medmindre du beder om det.

Realtidsoverblik på tværs af virksomheden

Nu er der virkelig gode nyheder til økonomiteamet.

Da alle udgifter trækkes fra én central konto, vil alle transaktioner – på tværs af samtlige kort, medarbejdere og afdelinger – fremgå af dit Pleo-dashboard med det samme. På den måde er der ingen ubehagelige overraskelser sidst på måneden.

Og medarbejderne behøver ikke længere betale med deres personlige kort og vente flere uger på at blive tilbagebetalt.

Underkonti til øremærkede udgifter

Hvis du vil have bedre kontrol over, hvad pengene bliver brugt til, kan du med underkonti* øremærke penge til bestemte teams, projekter eller formål.

Lad os sige, at du vil være sikker på, at dine softwareabonnementer altid bliver betalt til tiden. Eller måske vil du have en separat pengepulje, der kun går til annonceudgifter. Underkonti er den perfekte løsning til at sikre, at der altid er penge til vigtige udgiftsposter, uanset hvad der ellers foregår i virksomheden.

Du kan endda oprette underkonti til automatisk opfyldning ved hjælp af overførselsregler. Det kommer vi nærmere ind på om lidt.

*Underkonti og overførselsregler er tilgængelige ved tilkøb af funktioner til likviditetsstyring.

Automatisk opfyldning med overførselsregler

Det er nemt nok at overføre penge til Pleo-kontoen manuelt. Men hvorfor gøre det manuelt, hvis det ikke er nødvendigt?

Med overførselsregler* kan du automatisere, hvornår og hvordan dine penge overføres – til din Pleo-hovedkonto, til underkonti eller mellem begge. Du kan planlægge ugentlige eller månedlige overførsler og indstille en minimumssaldo. Når din konto falder under denne saldo, trækker Pleo automatisk det beløb, du har angivet, fra din forbundne erhvervskonto i banken.

Du kan også opsætte særlige betingelser for at forhindre, at dine forbundne erhvervskonti går i nul. For eksempel:

  1. Vælg, hvor pengene skal overføres fra.
  2. Pleo tjekker kontosaldoen inden overførslen.
  3. Hvis saldoen er lavere end din valgte tærskel, overfører Pleo ikke pengene til din konto.

Når du har sat det hele op, kan du til enhver tid justere dine tærskler og overførselsbeløb samt helt stoppe automatiseringen eller sætte den på pause.

*Underkonti og overførselsregler er tilgængelige ved tilkøb af funktioner til likviditetsstyring.

Forbrugsgrænser, som alle kan forstå

Bare fordi du har én centraliseret pengekasse, betyder det ikke, at du skal give slip på kontrollen. Med Pleo kan du opsætte individuelle grænser for hver enkelt kortholder – pr. måned, pr. transaktion eller begge dele.

Du kan spærre kort med det samme, hvis du har mistanke om noget, og med godkendelsesflow, der er baseret på tærskler, bestemmer du helt selv, hvilke udgifter der skal godkendes først. En forretningsfrokost på 300 kr. kræver ikke godkendelse fra CFO'en – men det gør en leverandørfaktura på 50.000 kr. måske. Du vælger, hvor grænsen går.

Dine medarbejdere kan se deres egne tærskler og tilgængelige saldo i realtid i Pleos app, så alle ved, hvad de har at gøre godt med.

Er du klar til at komme i gang?

Det tager kun få minutter at opsætte din Pleo-konto. Gå til afsnittet med opfyldning i Pleos webapp, indtast dine bankoplysninger, og foretag din første overførsel.

Nu er din virksomhed klar til at bruge penge, og økonomiteamet har det overblik, de altid har drømt om.