Sådan får du det maksimale ud af dit marketingbudget

featured-image
Sådan får du det maksimale ud af dit marketingbudget | Pleo Blog
12:25
CFO'ens guide til 2025
DA_Report pages-1
Få indsigt fra mere end 3.000 virksomhedsledere i hele Europa

At få mest muligt ud af dit marketingbudget er afgørende for at sikre, at dine markedsføringsaktiviteter både når dine mål og gør det på en omkostningseffektiv måde. 

I mange markeder er der benhård konkurrence, og som virksomhed er der tit utrolig mange områder, man gerne vil bruge penge på. Derfor er det essentielt at optimere dit marketing spend for at opnå den bedste effekt.

Men hvordan vælger man, hvad man skal bruge pengene på – og ikke mindst hvor meget man skal bruge? Og hvordan sikrer jeg i øvrigt, at indsatserne bliver en succes?

Svarene vil vi forsøge at levere i dette blogindlæg, hvor vi prøver at hjælpe dig med at sikre, at hver marketing-krone bruges med omtanke.

Hvad er et marketingbudget?

Et marketingbudget er den planlagte sum penge, som din virksomhed afsætter til markedsføringsaktiviteter over en bestemt periode, typisk et år. 

Det fungerer som et økonomisk roadmap, der guider dig i, hvor meget du vil investere i forskellige markedsføringskanaler og kampagner, såsom sociale medier, reklamer, events og content marketing.

Med et klart marketingbudget kan du sikre, at dine ressourcer bliver brugt effektivt, undgå overskridelser og maksimere afkastet på dine investeringer. 

Det giver også mulighed for at prioritere de mest effektive strategier og justere dine planer baseret på resultater og ændrede forretningsbehov. 

Kort sagt hjælper et marketingbudget dig med at holde styr på dine udgifter og sikre, at dine markedsføringsindsatser understøtter virksomhedens overordnede mål.Og når det kommer til at optimere tiden brugt på udgiftshåndtering, kan Pleo spare dig mere end 138 timer om året – tid, du kan bruge på at styrke din markedsføring.

Elementer i marketingbudgettet

Når du sammensætter dit marketingbudget, er det vigtigt at overveje alle relevante poster for at sikre en effektiv og omfattende markedsføringsstrategi. Det betyder ikke nødvendigvis, at du vil allokere budget til alle punkter, men det er afgørende at tage dem i betragtning, når du lægger dit budget.

Her er de vigtigste elementer, du bør huske at tage stilling til:

Marketingkanaler

  • Online annoncering: Inkluder udgifter til Google Ads, Facebook Ads, LinkedIn Ads osv.
  • Trykte annoncer: Omkostninger til annoncer i magasiner, aviser og andre trykte medier.
  • TV- og radioreklamer: Budgetter til TV- og radioannoncering for at nå bredere målgrupper.
  • Sociale medier: Betalte kampagner (f.eks. med influencers) på platforme som Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.
  • SEO og SEM: Investeringer i søgemaskineoptimering (SEO) og søgemaskinemarkedsføring (SEM) for at forbedre din synlighed online.
  • E-mail marketing: Udgifter til e-mail marketingplatforme, design af nyhedsbreve og oprettelse af kampagner.

Indholdsproduktion

  • Content marketing: Produktion af værdifuldt indhold såsom blogindlæg, videoer, infografikker og e-bøger.
  • Produktionsomkostninger: Budgetter til produktion af markedsføringsmaterialer som videoer, fotografier og grafik.

Events & PR

  • Events og messer: Omkostninger til deltagelse i eller afholdelse af konferencer, messer og webinarer.
  • PR-aktiviteter: Udgifter til pressemeddelelser, mediekontakter og samarbejder med medier for at øge din virksomheds synlighed og troværdighed.

Software

  • Marketing automation: Investering i værktøjer til automatisering af marketingopgaver som e-mail kampagner og lead scoring.
  • Software og værktøjer: Omkostninger til CRM-systemer, analyseværktøjer og andre typer marketing software, der hjælper med at optimere dine processer.
  • CRM-systemer: Bedre kundehåndtering og personalisering af dine marketingindsatser.
  • Rapportering: Budgetter til værktøjer, der genererer detaljerede rapporter og dashboards for at måle kampagners effektivitet.

Markedsundersøgelser

  • Kundeundersøgelser: Omkostninger til gennemførelse af undersøgelser for at forstå dine kunders behov og præferencer.
  • Konkurrentanalyser: Budget til analyser af dine konkurrenters marketingstrategier og præstationer.
  • Markedsrapporter: Investering i detaljerede markedsrapporter for at identificere nye muligheder og trusler.
 

Medarbejderudgifter

  • Løn til marketingteamet: Lønninger til interne marketingmedarbejdere.
  • Freelance og eksterne konsulenter: Betaling til eksterne specialister, der arbejder på marketingprojekter.
  • Udvikling: Omkostninger til yderligere uddannelse og faglig udvikling for marketingmedarbejdere.

Ved at samle dine marketingudgifter i disse mere overordnede kategorier kan du skabe et mere overskueligt og struktureret budget, der dækker alle aspekter af din markedsføringsstrategi.

At have denne overskuelige inddeling kan hjælpe dig med at sikre, at du bruger dine ressourcer effektivt og opnår de bedste resultater for din virksomhed.

Derfor er et godt marketingbudget essentielt

Hvorfor er det overhovedet vigtigt med et marketingbudget, tænker du måske. Men det er der altså mange gode grunde til. Manglen på et ordentligt marketingbudget kan nemlig føre til en række udfordringer for din virksomhed. 

Uden en klar plan risikerer du at sprede dine ressourcer for tyndt, hvilket kan resultere i ineffektive kampagner og lav ROI. 

Læs mere: 'Marketing ROI'

Du kan også opleve uforudsete udgifter, der kan presse din virksomheds økonomi, samt manglende evne til at måle og optimere dine marketingindsatser. 

Desuden kan det føre til en manglende sammenhæng i dine marketingstrategier, hvor forskellige teams arbejder uafhængigt uden fælles mål og prioriteter. Alt dette kan i sidste ende hæmme din virksomheds vækst og konkurrenceevne på markedet.

Har du omvendt et velstruktureret marketingbudget, åbner det døren til en række væsentlige fordele, der kan katapultere din markedsføringsindsats til nye højder:

  • Øget økonomisk kontrol: Et marketingbudget giver dig mulighed for at holde styr på, hvor pengene går hen og sikrer, at udgifterne holdes inden for de fastsatte rammer. Således forhindres overskridelser, ligesom det vil hjælpe med at allokere ressourcerne til de mest effektive aktiviteter.

  • Bedre prioritering af ressourcer: Med et klart marketingbudget kan du identificere og fokusere på de strategier og kanaler, der giver den bedste ROI. Det gør det muligt at prioritere de aktiviteter, der mest effektivt når din målgruppe og fremmer din virksomheds vækst.

  • Skarpere strategisk planlægning: Et marketingbudget hjælper dig med at sætte klare mål og planlægge dine kampagner strategisk. Det giver en struktureret tilgang til, hvordan du vil nå dine marketingmål, hvad enten det er at øge brand awareness, generere leads eller forbedre salget. Uden et budget kan det være utroligt svært at måle succes og justere strategier.

  • Styrket forudsigelighed: Et marketingbudget giver dig mulighed for at forudsige fremtidige udgifter baseret på historiske data og forventede tendenser, og derfor bliver det nemmere at planlægge langsigtede strategier og tilpasse dine marketingaktiviteter efter virksomhedens vækst og markedets dynamik.

02_Marketing-budget-UK-4

Sådan laver du et skarpt marketingbudget

At lave et skarpt marketingbudget er en af de vigtigste faktorer, når det kommer til at få mest muligt ud af dine markedsføringskroner. Et godt budget fungerer som en køreplan og hjælper dig med at planlægge, styre og optimere dine markedsføringsaktiviteter, så du opnår de bedste resultater uden at sprænge banken.

 Her er fem trin, du kan følge for at skabe et skarpt og effektivt marketingbudget:

  • Analyser tidligere resultater: Start med at kigge tilbage på dine tidligere marketingkampagner. Hvad har fungeret godt, og hvad har ikke givet de ønskede resultater? Ved at forstå, hvilke aktiviteter der har givet mest værdi, kan du bedre beslutte, hvor du skal investere dine penge fremadrettet. Det hjælper dig med at undgå at gentage de samme fejl og fokusere på de strategier, der virkelig virker for din virksomhed.

  • Hav helt styr på din målgruppe og deres kunderejse: For at dit marketingbudget skal være effektivt, er det vigtigt at kende din målgruppe godt. Hvem er dine kunder, og hvordan bevæger de sig gennem købsprocessen? Ved at forstå deres behov og adfærd kan du målrette dine marketingaktiviteter mere præcist. Det betyder, at du bruger dine midler på de kanaler og budskaber, der bedst når og engagerer dine potentielle kunder.

  • Definér klare mål og KPI'er: Uden klare mål kan det være svært at måle, om dine marketingaktiviteter er succesfulde. Sæt specifikke mål for, hvad du vil opnå – det kan være at øge kendskabet til dit brand, generere flere leads eller booste salget. Fastlæg også KPI'er, som hjælper dig med at spore dine fremskridt og justere dine strategier efter behov. Med målbare indikatorer kan du nemmere se, hvad der virker, og hvad der skal forbedres.

  • Afstem budgettet med dine forretningsmål: Dit marketingbudget bør altid understøtte dine overordnede forretningsmål. Hvis du for eksempel ønsker at ekspandere til nye markeder, bør en del af dit budget gå til markedsundersøgelser og lokaliseret markedsføring. Hvis målet er at øge salget af et bestemt produkt, skal du investere i kampagner, der fokuserer på netop dette produkt. Når dit marketingbudget er i tråd med dine forretningsmål, arbejder alle dine aktiviteter i samme retning.

  • Alloker midler til de rette kanaler: Ikke alle marketingkanaler er lige effektive for alle virksomheder. Vurder hvilke kanaler, der bedst når din målgruppe og giver mest værdi for pengene. Det kan være sociale medier, e-mail marketing, SEO, PPC-annoncering, content marketing eller events. Prioritér de kanaler, der har vist sig at være mest effektive for din virksomhed, men vær også åben for at prøve nye kanaler, der tilbyder højt potentiale for vækst.

Det er også vigtigt, at du evaluerer dine resultater på de forskellige indsatsområder. Efter hver kampagne eller kvartal bør du tage tiden til at gennemgå, hvordan dine midler blev brugt, og hvilken effekt de havde. Det hjælper dig med at identificere succesfulde strategier og områder, der kræver forbedring. Ved at måle dine resultater på bagkant kan du finjustere dine fremtidige budgetter for at sikre, at du altid får mest muligt ud af dine investeringer.

Hvor meget skal man bruge på marketing?

At beslutte, hvor meget man skal bruge på marketing, og hvordan pengene skal allokeres, kan virke som en udfordrende og uoverskuelig opgave. Hvor meget der skal bruges – og hvordan det skal bruges – varierer afhængigt af din branche, virksomhedens størrelse og vækstambitioner.

Det årlige Gartner CMO survey – besvaret af 395 CMO’er på tværs af forskellige industrier og omsætningsniveauer – viser, at det gennemsnitlige marketingbudget er på 7,7% af virksomhedens samlede omsætning. Det er et fald fra 9,1% i 2023.

En almindelig tommelfingerregel er også at afsætte mellem 5-10% af din virksomheds samlede omsætning til marketing.

Men flere faktorer spiller ind, når du skal bestemme dit marketingbudget. Først og fremmest dine forretningsmål: Hvis du ønsker at ekspandere hurtigt eller lancere nye produkter, kræver det f.eks. ofte mere investering i markedsføring. 

Konkurrencesituationen i din branche er også vigtig – i stærkt konkurrenceprægede markeder kan det være nødvendigt at øge dit marketingbudget for at skille dig ud.

En anden vigtig overvejelse er, hvilke marketingkanaler du planlægger at bruge. Digitale kanaler som sociale medier, SEO og e-mail marketing kan ofte være mere omkostningseffektive end traditionelle kanaler som TV og printannoncering. 

Ved at analysere dine tidligere kampagners performance kan du få en bedre idé om, hvilke kanaler der giver mest værdi for pengene og justere dit budget derefter.

Hvis du vil have et praj om, hvordan andre griber fordelingen an, kan du tage et kig på grafikken nedenfor. Den er fra Statista og er en opgørelse over, hvordan 400 forskellige virksomheder fordelte deres marketingbudget i 2022.

Læs mere: 'Markedsføringsstrategi 101: Din guide til langsigtet succes'

Gå ikke glip af en artikel

Tilmeld dig i dag, så du kan modtage spændende opdateringer og de seneste nyheder fra Pleo.