Hvad er moms? Læs alt om regler, satser og fradrag

Moms, eller meromsætningsafgift, er en indirekte skat, der pålægges de fleste varer og ydelser i Danmark. Den opkræves af virksomheder på vegne af staten og udgør en vigtig del af både privat- og erhvervslivets økonomi. I Danmark er den generelle momssats 25 %, som gør den til en af de højeste i Europa. 

Denne artikel forklarer, hvad moms er, hvordan det fungerer i Danmark, og hvordan momsreglerne adskiller sig i andre lande verden over. Vi dykker ned i, hvordan moms beregnes, hvem der skal betale den, og hvad du som virksomhedsejer skal være opmærksom på i forhold til momsindberetning og momsfradrag.

• Moms er en indirekte skat, der opkræves på varer og ydelser. I Danmark er den generelle momssats 25 %.
• Virksomheder skal registrere både salgsmoms (udgående) og købsmoms (indgående), og indberette disse til SKAT regelmæssigt.
• Salgsmoms lægges oveni prisen på varer og ydelser, mens købsmoms kan trækkes fra, når man handler med momsregistrerede virksomheder.
• Momsreglerne adskiller sig i andre lande, og der er store variationer i momssatserne globalt, især i EU, hvor satserne spænder fra 17 % i Luxembourg til 27 % i Ungarn.

Hvad er moms?

Moms står for meromsætningsafgift og er en indirekte skat, der lægges på langt de fleste varer og ydelser i Danmark. Det kaldes "indirekte", fordi det ikke er dig som virksomhed, der betaler momsen – det er dine kunder. Du fungerer bare som opkræver for statens vegne.

I Danmark er den generelle momssats 25 %, hvilket gør den til en af de højeste i Europa.

Når du sælger noget for 1.000 kr. plus 25 % moms, får du 1.250 kr. fra kunden, men de 250 kr. i moms er ikke dine penge – de tilhører SKAT, og du skal afregne dem videre. På samme måde kan du trække den moms fra, som du selv har betalt på dine indkøb til virksomheden.

For de fleste virksomheder er moms en stor del af den løbende administration. Du skal registrere både udgående moms (det, du opkræver) og indgående moms (det, du betaler), lave momsregnskab og indsende momsangivelser til SKAT – typisk hver måned eller hvert kvartal.

Hvilke former for moms findes der?

Når man taler om moms i Danmark, handler det i praksis om to hovedtyper: salgsmoms og købsmoms. Det er samspillet mellem de to, der afgør, hvor meget moms din virksomhed skal betale eller have tilbage fra staten.

Salgsmoms(udgående moms)

Salgsmoms er den moms, du som virksomhed lægger oven i prisen, når du sælger en vare eller ydelse. Den bliver altså opkrævet hos kunden på statens vegne.

Sådan fungerer det i praksis: Når du sælger en ydelse for 10.000 kr., lægger du 25 % moms oveni (2.500 kr.), så den samlede pris bliver 12.500 kr. De 2.500 kr. i moms er ikke din indtjening – det er SKATs penge, som du bare opbevarer midlertidigt på din konto. Det er altså vigtigt, at du ikke forveksler de 2.500 kr. som værende din virksomheds indtægt.

Der er dog nogle situationer, hvor du ikke skal opkræve moms fra din køber.

Det gør sig gældende:

• Når du sælger momsfrie ydelser (sundhed, uddannelse, finansielle ydelser)
• Ved eksport af varer uden for EU
• Ved salg af de fleste ydelser til virksomheder i andre EU-lande (her skal køber håndtere momsen)
• Når du ikke er momsregistreret (kun relevant for meget små virksomheder under fritagelsesgrænsen)

Husk altid at udstede en faktura med korrekt momsberegning. Fakturaen skal indeholde dit momsnummer, kundens oplysninger, beskrivelse af varen/ydelsen, beløb eksklusiv moms, momssats, momsbeløb og totalpris. Uden korrekt dokumentation kan SKAT afvise dit momsregnskab.

Læs mere: Krav til fakturaer: Det skal dine fakturaer indeholde

Købsmoms(indgående moms)

Købsmoms er den moms, din virksomhed selv betaler, når den køber varer eller ydelser fra andre momsregistrerede virksomheder. Denne type moms kan din virksomhed trække fra, så du ikke selv bliver beskattet af de ting, du køber for at drive forretning.

Sådan fungerer fradraget: Når du køber kontormøbler for 8.000 kr. plus 2.000 kr. i moms (i alt 10.000 kr.), kan du trække de 2.000 kr. fra i dit momsregnskab. Du får altså momsen retur fra SKAT, så dine faktiske omkostninger kun er 8.000 kr.

Du kan trække købsmoms fra, når:

• Indkøbet bruges til virksomhedens momspligtige aktiviteter
• Du har en gyldig faktura eller kvittering med moms
• Udgiften er erhvervsmæssig (ikke privat)
• Leverandøren er momsregistreret i Danmark eller EU

Hvordan beregnes moms?

At beregne moms er heldigvis ret simpelt, når man først forstår princippet: Momsen udgør en procentdel af salgsprisen på en vare eller ydelse. I Danmark er standardsatsen 25 %, men visse ydelser kan have en reduceret sats eller være momsfritaget.

Sådan beregner du moms:

• Hvis du kender prisen uden moms, lægger du 25 % oveni:
  Eksempel: 1.000 kr. × 1,25 = 1.250 kr. inkl. moms
• Hvis du kender prisen med moms og vil finde prisen uden, dividerer du med 1,25:
  Eksempel: 1.250 kr. ÷ 1,25 = 1.000 kr. ekskl. moms

Når du laver dit momsregnskab, beregner du forskellen mellem salgsmoms og købsmoms – altså den moms, du har opkrævet fra kunder, minus den moms, du har betalt på dine egne indkøb.

• Har du opkrævet mere, end du har betalt, skal du betale differencen til SKAT.
• Har du betalt mere, end du har opkrævet, får du differencen retur.

Eksempel: 

• Din virksomhed sælger ydelser for 100.000 kr. + 25.000 kr. i moms = 125.000 kr. i alt.
• I samme periode har du haft udgifter på 40.000 kr. + 10.000 kr. i købsmoms = 50.000 kr. i alt.

→ Din samlede salgsmoms er 25.000 kr., og din købsmoms er 10.000 kr.

Du skal derfor betale 15.000 kr. (25.000 – 10.000) til SKAT.

Har tallene været omvendt – altså mere købsmoms end salgsmoms – ville du få beløbet udbetalt som momsrefusion.

Momsperioden afhænger af virksomhedens størrelse og omsætning – små virksomheder afregner typisk hvert kvartal, mens større virksomheder gør det månedligt.

Moms på brugte varer

Når du handler med brugte varer, gælder der særlige momsregler, fordi varen allerede har været solgt med moms én gang tidligere. For at undgå dobbeltbeskatning kan du som virksomhed bruge brugtmomsordningen – mange kalder det også bare brugtmoms. 

Ordningen betyder, at du kun beregner og betaler moms af avancen – altså forskellen mellem din salgspris og din indkøbspris – og ikke af hele salgsbeløbet.

Eksempel 1: En brugthandler køber et hæve-/sænkebord fra en privatperson for 1.000 kr. og sælger det videre for 1.400 kr. Avancen er 400 kr. → momsgrundlaget bliver 400 × 25 % = 100 kr. i moms.

Eksempel 2: En IT-virksomhed køber brugte firmatelefoner fra en tidligere kunde for 10.000 kr. og sælger dem videre for 15.000 kr. Avancen er 5.000 kr. → momsgrundlaget bliver 5.000 × 25 % = 1.250 kr. i moms.

Denne metode må kun bruges, når:

• Varen er købt fra en privatperson eller en virksomhed uden momsregistrering.
• Du kan dokumentere både købs- og salgspris.
• Varen er brugt – altså ikke ny eller fremstillet af dig selv.

Ved handel mellem to momsregistrerede virksomheder, hvor sælger allerede har opkrævet moms, gælder de almindelige momsregler, og brugtmomsordningen kan ikke anvendes.

Hvem skal betale moms?

Ikke alle virksomheder skal betale moms, og ikke alle handler er momspligtige. Her er en gennemgang af, hvem der skal – og hvem der ikke skal – håndtere moms i Danmark.

Virksomheder, der SKAL momsregistreres

Som udgangspunkt skal du momsregistrere din virksomhed, hvis du:

• Sælger momspligtige varer eller ydelser i Danmark: Det gælder stort set alle almindelige forretningsaktiviteter lige fra produktsalg og håndværkerydelser til konsulentarbejde og IT-support. Hvis du sælger noget, der ikke er specifikt momsfritaget, skal du være momsregistreret.
• Har en omsætning over 50.000 kr. årligt: Små virksomheder med en årlig omsætning under 50.000 kr. kan vælge ikke at være momsregistreret. Men de fleste vælger alligevel momsregistrering, fordi det giver mulighed for at trække købsmoms fra.

Vigtig pointe: Når du momsregistrerer, får du et CVR-nummer med et momsnummer (SE-nummer), og du er forpligtet til at opkræve moms på dine salg og indsende momsangivelser.

Virksomheder, der IKKE skal betale moms

Der er dog også nogle virksomheder og aktiviteter, som er fritaget for moms. 

Det drejer sig bl.a. om:

• Sundhedsydelser (læger, tandlæger, fysioterapeuter m.fl.)
• Undervisning og uddannelse
• Finansielle ydelser (banker, forsikring, investering)
• Visse kulturelle aktiviteter og foreninger uden gevinstformål

Se udtømmende liste over momsfritagede ydelser hos SKAT

Virksomheder under bagatelgrænsen: Hvis din omsætning er under 50.000 kr. årligt, kan du vælge ikke at være momsregistreret. Det betyder mindre administration, men også, at du ikke kan få købsmoms retur.

Hvordan indberetter man moms?

Når du er momsregistreret, skal du løbende indberette og afregne din moms til Skattestyrelsen. Det foregår digitalt via TastSelv Erhverv på skat.dk.

Sådan gør du i praksis:

1. Saml dine tal for perioden: Find den samlede salgsmoms (udgående moms), du har opkrævet fra kunder, og den købsmoms (indgående moms), du har betalt på indkøb.
   
   
2. Beregn differencen: Salgsmoms – købsmoms = den moms, du skal betale eller have retur.
   
   
3. Indberet via TastSelv Erhverv:  Log ind på skat.dk, vælg Moms → vælg Momsindberetning → vælg Indberet moms, og indtast tallene.
   
   
4. Betal eller modtag beløbet: Hvis du skylder moms, skal betalingen ske senest samme dag som indberetningsfristen. Har du penge til gode, overfører SKAT dem automatisk til din NemKonto.

Hvornår skal du indberette?
Det afhænger af din virksomheds størrelse:

Nye virksomheder skal i udgangspunktet indberette moms kvartalsvis. Hvis den forventede årlige omsætning er over 55 millioner kr., skal den nye virksomhed dog indberette på månedsbasis.

Som udgangspunkt bestemmer Skattestyrelsen altså, hvor ofte din virksomhed skal indberette moms. Men du har faktisk mulighed for at ansøge om at indberette oftere end det, du er forpligtet til. Det betyder, at hvis din virksomhed f.eks. kun skal indberette hver sjette måned, kan du vælge at gøre det hvert kvartal eller hver måned i stedet. 

Det kan være en fordel, hvis du vil have bedre styr på likviditeten eller hurtigere momsrefusion.

Læs mere: 8 tips til effektiv likviditetsstyring

Du kan dog ikke søge om at indberette sjældnere end den fastsatte periode – altså f.eks. gå fra kvartalsvis til halvårlig. Skattestyrelsen tillader kun ændringer, der øger frekvensen, ikke reducerer den.

One Stop Moms

Der er kommet en særlig EU-ordning ved navn One Stop Moms.

Når du handler med private personer i EU, skal du afregne lokal moms. Det vil sige, at hvis du sælger til en privatperson i Tyskland, skal du opkræve tysk moms osv. for de andre EU-lande. Denne moms skal du fælles indberette til Skat, hvorefter Skat sørger for at viderebetale momsen til de tyske skattemyndigheder.

Ordningen har indtil nu kun omfattet elektroniske og teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester. Pr. 1. juli 2021 blev webshops også omfattet af denne ordning. Så hvis du har en webshop med salg til private i EU, skal du opkræve lokal moms i de lande, du sælger til.

Hvad skal du stille op med One Stop Moms?

One Stop Moms-ordningen kan blive meget tung at administrere, men det er der råd for.

Sådan skal du forholde dig:

1. I din bogføring skal du oprette en omsætningskonto i din resultatopgørelse for hvert land.
2. Herefter skal du lave en ny momsgruppe i balancen til din One Stop Moms.
3. I denne gruppe skal du oprette en momskonto for hvert land.
4. Herefter kan du oprette en momskode med den korrekte momssats for hvert land, du sælger til.
5. Denne momskode skal du knytte til din omsætnings- og momskonto for det pågældende land.
6. Nu kan du nemt finde tallene til din indberetning af One Stop Moms.

Husk at kontrollere, om momssatserne stadig er de rigtige én gang om året.

Moms i resten af verden

Moms er en af de mest anvendte former for skat globalt, men satserne varierer betydeligt fra land til land. I EU er der en række harmoniserede regler – f.eks. at minimumssatsen skal være 15 % – men derudover har medlemslandene frihed til at fastsætte deres egne satser.

EU-landenes standardmoms varierer således fra 17 % i Luxembourg (lavest) til 27 % i Ungarn (højest).

Udover EU er der også store forskelle i momssystemerne i lande som USA, Kina og Storbritannien. I dette afsnit får du et hurtigt overblik over de gældende momssatser i EU og udvalgte lande verden over, så du kan få en idé om, hvordan Danmark og EU står i forhold til resten af verden.

(Tal er pr. oktober 2025 og taget fra PwC Worldwide Tax Summaries)