Kom i gang
04 Pleo Hero Celvivo Blog DK

CelVivo er en biotech-virksomhed, der har udviklet en teknologi til celledyrkning, der på bedste vis efterligner, hvordan cellerne opfører sig i kroppen – en teknologi, man på sigt kan bruge til blandt andet udvikling og test af medicin. 

Er du stået af? 

Bare rolig, det er du ikke ene om.

Søren Alnøe, COO hos CelVivo indrømmer selv, at han i kraft af sin uddannelse som økonom har haft en stejl læringskurve, siden han tilsluttede sig virksomheden i starten af 2020.

Hvad end der gemmer sig en lille molekylærbiolog i maven på dig eller ej, er CelVivos passion for det, de laver, til at føle på. Det samme gælder for Pleos rolle i virksomhedens opstartsproces.

Læs med, og bliv klogere på, hvordan Pleo har gjort det nemmere for biotech- og startup-virksomheden CelVivo at skalere deres virksomhed med strømlinede udgiftsprocesser.

Pleo frigiver tid til værdiskabende opgaver, der giver vækst

I rigtig startup-stil sad to kollegaer med speciale i bioteknologi fra Syddansk Universitet i deres garage og byggede en maskine ud af store metalkasser, der skulle vise sig at skabe et paradigmeskift indenfor den måde, hvorpå man arbejder med cellemodeller i forskning og udvikling.

Sådan! En stor hånd til CelVivo for deres fremragende arbejde.

Pleo har givet CelVivo en hånd i en bredere forstand:

Vores løsning til håndtering af udgifter har hjulpet CelVivo med at kanalisere deres tid og energi hen på opgaver, der giver mening for virksomheden.

“Når man er en startup, og ens ressourcer både hvad angår penge og personale er begrænsede, vil man naturligvis gerne kunne prioritere ens tid. Og det er ikke just værdiskabende at bruge tid på Excel-ark og bilag. I stedet vil man bruge tid på at lave sine produkter,” forklarer Søren.

“Det er ikke værdiskabende for mig, at min kollega skal bruge tid på at levere bilag til tiden. De skal hellere bruge tid i laboratoriet på at arbejde med celler og opbygge produktet.”

“Pleo gør det muligt at fokusere på værdiskabende opgaver. Derfor synes jeg også, at den udgift, der hører til Pleo, kontra den tid, det frigiver, er af stor værdi. Med Pleo er der styr på fundamentet, så vi kan koncentrere sig om det vigtigste.”

Og netop det der med at have styr på fundamentet var særligt vigtigt for Søren...

Et godt fundament, der kan skaleres i takt med virksomheden

Efterhånden som CelVivo voksede og fik flere og flere udgifter (og manglede flere og flere bilag), blev det intet mindre end et sandt helvede for Søren at sidde som den eneste økonomiansvarlige i virksomheden – kun med hjælp fra en halv mand i form af en ekstern bogholder..

Jeg mener… Prøv bare at forestille dig at skulle holde styr på private og kontante udlæg og sørge for at de rigtige beløb bliver trukket fra de rigtige lønsedler for mere end en håndfuld medarbejdere.

Det var med andre ord vigtigt at finde en løsning til håndtering af virksomhedens udgifter, der kunne gøre hele processen omkring bilag, private udlæg og udgiftsrapporter nemmere.

“Det var magtpåliggende for os, at vi byggede tingene op fra starten på en måde, som virker lige så godt, når vi er 10 medarbejdere, som når vi er 50 medarbejdere,” fortæller Søren.

Pleo tilbød i den forbindelse en særligt skalerbar løsning, hvis prismodel og funktioner nemt kan tilpasses virksomhedens størrelse og behov. 

Hos CelVivo har de eksempelvis en stor grad af tillid i deres team, da de ikke er så mange. Derfor har det heller ikke været nødvendigt at benytte sig af Pleos workflow, der gør det muligt at gennemgå medarbejdernes udgifter og markere dem som henholdsvis “OK” eller “Ikke OK”.

Men i en virksomhed i hurtigt vækst, som CelVivo, bliver denne funktion måske en nødvendighed i den nære fremtid, i takt med at virksomheden vokser sig større og breder sig ikke bare på tværs af landet, men også på tværs af landegrænser. Og så er det rart, at muligheden er der!

Søren stemmer i:

“Det er det gode ved Pleo – vi kan vokse med jeres løsning.”

En “one stop shop”-løsning, der opfylder alle virksomhedens behov

Nogle af de funktioner, der overbeviste Søren om, at Pleo var den perfekte udgiftsløsning til CelVivo, var – udover det virtuelle og fysiske firmakort – Pleo Pocket og Kørsel. Med Pocket blev det nemmere at håndtere kollegaernes private udlæg, og Kørsel gav et nødvendigt overblik over kørselsudgifter i en virksomhed, hvis medarbejdere og afdelinger er spredt ud over landet.

“Man kan lige bruge Kørsel, eller hvad det skulle være, når man er på farten – det er bare at tage et billede af kvitteringen, vælge den rigtige udgiftstype og ‘puf’, så er det fikset! Det synes jeg, er en god feature.”

Med andre ord var det Pleos “one stop shop”-løsning, der for alvor tiltalte Søren og fik ham til at registrere CelVivo som Pleo-kunde:

“Det ene var, at Pleo tilbød en smart og brugervenlig kreditkortløsning, der er simpel at gå til. Processen for mine kollegaer er den samme, uanset om de skal skal registrere en kop kaffe, kørsel, udlæg eller andet.”

En tilfredsstillende oplevelse frem for en lorteopgave

Selvom Søren ikke umiddelbart kan sætte præcise tal på, hvor meget tid han eller CelVivos eksterne bogholder sparer ved at bruge Pleo (udover at det er meget), er der ingen tvivl om, at de nu kan lukke måneden langt hurtigere end før. 

“Vores bogholder er meget glad for Pleo, fordi alting ligesom er grydeklart for ham. Pleo sparer ham tid i forhold til downstream-processer, som bliver gjort nemmere, bedre. Så det er en indikation for mig, at det er en god løsning.”

Men én ting er, at Pleo hjælper CelVivo med at spare tid. En anden ting er, at Søren og hans kollegaer slipper for en lang række frustrationer.

“Man skal ikke undervurdere, at ting bare virker. Vores sælgere og folk ude i marken skal jo ikke køre sur i det, når en bogholder ringer og jagter dem, fordi de ikke kan finde bilaget. Pleo leverer noget, der bare virker. Det har meget værdi.”

Vi kunne ikke være mere glade for og stolte over at kunne bidrage med en skalerbar udgiftsløsning til startupvirksomheder i vækst, som vores kunder er vilde med! 

Hvis du synes, det lyder interessant, og godt kunne tænke dig at høre mere om, hvordan Pleo kan skabe værdi for din virksomhed, hvad end du forsker i biovidenskab eller netop har startet en virksomhed, du har planer om at vækste med raketfart, kan du booke en demo ved at klikke på knappen nedenfor.

Natascha Pustelnik

Content Producer & Linguist, Danmark

Soldreven bogorm, kommakritiker, tekstforfatter, oversætter og SEO-konsulent bosiddende i Málaga.