Pleos nye leverandørkort gør det let som en leg at håndtere tilbagevendende betalinger

featured-image
Pleos nye leverandørkort gør det let som en leg at håndtere tilbagevendende betalinger - Pleo Blog
4:18

Gå ikke glip af en artikel

Nu kan vi endelig løfte sløret for en funktion, vi har brygget længe på: leverandørkort!

Har din virksomhed en Zoom-licens eller et Slack-abonnement? Måske sender du e-mails via Hubspot eller Salesforce? Vores helt nye leverandørkort tilbyder en simpel måde at håndtere virksomhedens tilbagevendende betalinger og digitale udgifter på, og administratorer og bogholdere kan nemt skelne disse udgifter fra almindelige medarbejderkøb.

Denne artikel er din guide til at forstå, hvordan leverandørkort kan hjælpe din virksomhed med at spare tid og penge på digitale tjenester, virksomheden bruger hver dag.

Hvad er et leverandørkort?

Et leverandørkort er en dedikeret betalingsmetode til håndtering af dine tilbagevendende udgifter som abonnementer, cloud computing og andre digitale tjenester.

Lad os kigge på et eksempel:

Din kollega i marketingafdelingen står for de betalte LinkedIn-annoncer, mens én i it-afdelingen er ansvarlig for at betale AWS. Som administrator kan du nu tildele hver af dem et virtuelt leverandørkort, der udelukkende bruges til disse betalinger. Dine kollegaer i marketing- og it-afdelingen kan nu automatisere betalingen, opsætte de rette forbrugsgrænser og sikre, at virksomheden ikke overskrider budgettet.

Leverandørkort er særligt anvendelige i nedenstående to scenarier:

  1. Når du betaler en fast månedlig eller årlig pris til et softwareabonnement til én leverandør, for eksempel Figma.
  2. Når du betaler varierende månedlige eller årlige priser til den samme leverandør over en periode, for eksempel AWS.

Vær opmærksom på, at du stadig skal bruge det almindelige Pleo-kort til udgifter som måltider og togbilletter.

Hvorfor har du brug for et leverandørkort?

Vi har designet vores leverandørkort på en måde, så de giver økonomi- og indkøbsafdelingen et nødvendigt overblik over virksomhedens pengestrøm samt en overskuelig oversigt over abonnementer og digitale tjenester.

Hvordan?

Ved at centralisere og begrænse betalinger til én leverandør eller en gruppe af leverandører.

Med Pleos leverandørkort slipper du for, at kundefrokoster bliver blandet med dit månedlige Notion-abonnement og skaber forvirring i bogholderiet.

Men det er ikke alt. Leverandørkort er den bedste måde at strømline dine udgifter på, eftersom de hjælper dig med at …

  • Spare penge ved at sørge for, at du ikke betaler for det samme abonnement to gange, og give dig et omfattende overblik over alle dine tilbagevendende udgifter. Viden er magt, så jo mere du ved, desto bedre rustet er du til at gøre en positiv forskel.
  • Spare frustrationer takket være simpel udgiftshåndtering. Har du brug for at ændre navnet på en kortholder, når en medarbejder forlader virksomheden, eller justere forbrugsgrænsen? Vil du gerne sætte et abonnement på pause, mens du overvejer dine muligheder? Det er alt sammen muligt med et enkelt klik på en knap i Pleo-appen.
  • Spare tid ved at centralisere dine mest hyppige betalinger. Alt fra betaling til bogføring kan ses i realtid, og du kan regne med præcis udgiftsfordeling på tværs af afdelinger og omkostningscentre.

Hvem kan få et leverandørkort?

Brugere med et Pleo Advanced-abonnement har mulighed for at prøve kræfter med vores nye leverandørkort.

Du kan vælge at have ét kort pr. leverandør eller bruge det samme kort til flere leverandører. Og du kan have så mange kort, som virksomheden har brug for.

Fik vi nævnt, at cashback er inkluderet? Det betyder, at du praktisk talt sparer penge på at bruge penge på dine foretrukne værktøjer.

Hvordan fungerer leverandørkort?

Leverandørkort fungerer på præcis samme måde som dine almindelige Pleo-kort. Medarbejdere med leverandørkort skal bare indtaste deres dedikerede kortoplysninger, når de køber en digital tjeneste. Herefter kan de læne sig tilbage og se til, mens tingene bare kører som smurt.

Er du klar til at sætte et leverandørkort op? Log in på Pleos webapp , vælg “Leverandørkort” i venstre side, og udfyld alle de nødvendige felter. Vælg kortholder, forbrugsgrænser og beløb.

Det var det! Du er nu klar til at komme i gang.

Få mere at vide om, hvordan leverandørkort fungerer, i vores Hjælpecenter-artikel .

Gå ikke glip af en artikel

Tilmeld dig i dag, så du kan modtage spændende opdateringer og de seneste nyheder fra Pleo.