Sådan løfter du barrieren mellem økonomiafdelingen og resten af virksomheden

featured-image
Sådan løfter du barrieren mellem økonomiafdelingen og resten af virksomheden
6:14

Gå ikke glip af en artikel

Økonomiteamet bliver tit overset som en nøglespiller, når det kommer til at styre virksomheden mod succes. Deres rolle reduceres ofte til få opgaver som at sikre, at bogholderiet stemmer, indsamle manglende kvitteringer hos medarbejdere ved månedsluk og spore firmakortet, der er blevet væk (igen).

Økonomiteamet og måden, de samarbejder med andre teams på, har et uforløst potentiale – noget, vi udforsker ved dette års Beyond 2024. Årets udgave af Pleos største event giver fagfolk mulighed for at udforske en ny og forbedret dimension for, hvordan økonomiteams bedre kan arbejde sammen med resten af virksomheden.

Lad os tage et kig på nogle af de vigtigste fordele ved et stærkt samarbejde.

Fordele ved et stærkt samarbejde

Du har sikkert hørt det før: Vi er stærkere, når vi står sammen. Det gælder også i forretningsverdenen, hvor alt fra følelsesmæssig intelligens til samarbejde og vidensdeling spiller en vigtig rolle.

Dette er noget, som Ann-Sophie Manzeschke, Reward Partner hos Personio, kan stå inde for – især når det gælder HR.

“Den største forbindelse mellem HR- og økonomiafdelingen er virksomhedens mest værdifulde aktiv – dens medarbejdere. Samarbejdet mellem de to teams er med til at sikre stærke resultater, en effektiv struktur i medarbejderstaben og sunde investeringer. Selvom de to teams måske kommer med forskellige perspektiver, står de sammen på deres mission om at skabe gode rammer for medarbejderne og fremme virksomhedens vækst.”

I en tid med fortsat økonomisk usikkerhed er det vigtigere end nogensinde at betragte økonomiafdelingen som en nøgleaktør, der skal hjælpe virksomheder med at skalere, samtidig med at de udvikler sig. Med et enestående sæt færdigheder og indsigt i virksomhedens præstationer ligger økonomiteamet inde med nøglerne til at styre rentabilitet og træffe datadrevne beslutninger.

Når der er etableret et godt forhold mellem økonomiafdelingen og virksomhedens andre afdelinger, kan hele virksomheden arbejde mere effektivt med tydeligt definerede og ikke mindst strømlinede processer – alt imens de kollektivt arbejder hen mod det samme mål.

Men … Hvorfor er samarbejdet mellem økonomiafdelingen og resten af virksomheden så vigtigt? 

Bedre beslutningstagning baseret på nøjagtige data

Beslutninger, der understøttes af opdateret data om virksomhedens økonomiske forhold, kan ofte være dem, der gør en forskel. Når økonomiteamet og resten af virksomheden spiller på samme hold, er det en win-win-situation. Økonomiteamet har øje for de potentielle finansielle risici ved visse investeringer, hvilket gør det muligt for alle at reducere risici mere effektivt.

Ciaran Chaney, Director, Real Estate, Workplace & IT hos Personio, prioriterer det at træffe informerede beslutninger baseret på data i sit team – og takket være samarbejdet med økonomiafdelingen er dette muligt. Vores e-bog “Good work: A playbook for stronger collaboration between HR and Finance” (på engelsk) går i dybden med alle detaljerne.

“Takket være den indsigt i vigtige data, jeg får fra HR- og økonomiafdelingen, kan jeg træffe mere velinformerede beslutninger om it-ressourceallokering, prioritere projekter med stor økonomisk effekt og sikre, at it-infrastrukturen effektivt understøtter medarbejdernes omskiftelige behov.”

– Ciaran Chaney, Director, Real Estate, Workplace & IT hos Pesonio. 

Større overblik og kontrol over udgifter

Økonomiafdelingen har indsigt i budgetter, som kan hjælpe alle teams i virksomheden med at optimere deres forbrug. Når økonomiteamet samarbejder med andre teams, kan de holde øje med virksomhedens resultater og identificere muligheder for at spare på eller investere i bestemte områder. Tværfagligt samarbejde hjælper også med at strømline workflows, så de passer til de enkelte teams’ prioriteringer, hvilket gør det lettere at arbejde målrettet hen mod finansiel og operationel effektivitet.

Marketing- og økonomiafdelingen kan (og bør) eksempelvis være et perfekt match – især når det kommer til budgettering. I vores seneste e-bog “Marketing møder økonomi: Smartere budgetter, bedre resultater” belyser Emilia Lungu, Commercial Finance Lead hos Pleo, hvorfor dette samarbejde er en win-win for alle involverede.

“Efter lønninger er marketing en af de største udgiftsposter i de fleste virksomheder, så det er i økonomiteamets bedste interesse at optimere budgettet. Når økonomiteamet har et komplet overblik over de økonomiske forhold, kan de hjælpe marketingteamet med at bruge pengene mere effektivt.”

Øget tilpasningsevne og modstandsdygtighed

Hvis vi har lært noget af de seneste år, så er det, at modstandsdygtighed er vigtigere end nogensinde. Tværfunktionelt samarbejde mellem økonomiafdelingen og andre teams gør det muligt for virksomheden som helhed at tilpasse sig skiftende omstændigheder og strategier hurtigt.

Det er ikke fordelagtigt for nogen at lade økonomiteamet arbejde isoleret og uafhængigt af resten af virksomheden. Uden de økonomiske indblik, som kun økonomiafdelingen kan bidrage med, er det umuligt at træffe velovervejede og datadrevne beslutninger om ressourcer og budgettering.

De første skridt mod bedre samarbejde

Et stærkt samarbejde opstår ikke bare ud af det blå. Det kræver, at alle i virksomheden er investerede i og med på idéen. For at få bolden til at rulle skal de forskellige teams begynde at samarbejde på tværs af afdelinger (og måske endda kontorer), fremme en kultur med åben kommunikation og sørge for kollektivt at arbejde hen mod de samme mål og med de samme strategier.

Som nævnt tidligere er dette noget, vi vil udforske yderligere ved Beyond, men vi har flere ting på programmet. Vi er i øjeblikket i gang med at udarbejde en rapport, der dykker endnu dybere ned i det tværfaglige samarbejde på tværs af afdelinger i hele Europa. Med udgangspunkt i data fra den virkelige verden vil vi give indsigt i, hvorfor netop et stærkt samarbejde er nøglen til succes, og hvordan man bedst muligt får teams til at arbejde sammen. Så hold øjne og øre åbne 👀

Gå ikke glip af en artikel

Tilmeld dig i dag, så du kan modtage spændende opdateringer og de seneste nyheder fra Pleo.