Slip kreativiteten fri med strømlinede arbejdsprocesser

featured-image
Slip kreativiteten fri med strømlinede arbejdsprocesser | Pleo Blog
6:44
CFO'ens guide til 2025
DA_Report pages-1
Få indsigt fra mere end 3.000 virksomhedsledere i hele Europa

Har du nogensinde siddet med fornemmelsen af, at din arbejdsdag bliver ædt op af små, repetitive opgaver, mens dine bedste idéer må vente? Så er du ikke alene. 

I mange virksomheder drukner medarbejdernes kreativitet i manuelle processer og administrative rutiner. Det er ærgerligt, for lige netop din kreative energi kan være dét, der skaber både innovation og vækst i virksomheden.

Hvad nu hvis du i stedet havde en hverdag, hvor de mest trivielle opgaver kørte på autopilot. En hverdag hvor du har tid til at fokusere på de udfordringer og opgaver, der virkelig gør en forskel – og som faktisk er motiverende at løse.

Lyder det det som en drøm eller en fjern fremtid? Det behøver det ikke at være.

Hvis I strømliner jeres arbejdsprocesser og automatiserer nogle af de kedelige, gentagne opgaver, kan du og dine kolleger få meget mere tid til at udfolde jeres ideer og skabe reel værdi.

Vi vil i denne artikel kigge nærmere på, hvordan I kan slippe kreativiteten fri ved at forenkle de daglige arbejdsgange. For når den tunge byrde af “ligegyldige” opgaver bliver fjernet fra skuldrene, bliver det pludselig lettere at tænke nyt og løfte virksomheden til næste niveau.

  • Hver medarbejder træffer ca. 17.500 daglige beslutninger, men alt for mange handler om administrative opgaver, der kunne automatiseres, så kreativiteten ikke går tabt.
  • Automatisering frigør tid til menneskelig interaktion og kreativ tænkning, men teknologien bør understøtte – ikke erstatte – menneskelige relationer.
  • 76 % af finansielle beslutningstagere mener, at værktøjer til udgiftshåndtering giver større værdi end interne kommunikationsplatforme, hvilket viser potentialet i at automatisere rutineprocesser.

Visionen om en arbejdsplads uden friktion

Hvad er en friktionsfri arbejdsplads egentlig? 

I Europa alene træffer hver af de 150 millioner medarbejdere omkring 17.500 beslutninger hver på en arbejdsdag. Det bliver til svimlende 2-3 milliarder arbejdsrelaterede beslutninger – hver eneste dag. 

Hver af disse beslutninger har potentialet til enten at skabe eller ødelægge værdi. 

Men hvor mange af disse beslutninger bruger vi på administrative opgaver, der kunne have været automatiseret?

Tænk, hvis vi kunne have arbejdsdage, hvor beslutningerne udelukkende handlede om det værdiskabende. De strategiske valg, de kreative løsninger og de menneskelige relationer. 

Slut med manuel bilagshåndtering og timevis af rapportering, der ikke flytter noget.

Det frigør ikke bare tid – det frigør mental energi. Når du slipper for at bruge hjernekapaciteten på administrative opgaver, åbner du døren for dybere fokus og kreativ tænkning.

Men husk på, at bare fordi vi gerne vil fjerne friktionen, betyder det ikke, at vi vil fjerne kontakten. Snarere tværtimod.

Når vi fjerner de administrative byrder, skaber vi mere plads til meningsfuld menneskelig interaktion. De spontane kaffepauser, hvor gode idéer opstår. De fokuserede projektmøder, hvor alle kan bidrage fuldt ud, fordi deres hoveder ikke er fyldt med praktiske bekymringer. 

Det handler om at bruge teknologi til at styrke – ikke erstatte – de menneskelige relationer.

Hvis man skal komme tættere på målet om en friktionsfri arbejdsplads, handler det altså om at forstå "beslutningshierarkiet". At forstå, hvilke af dagens 17.500 beslutninger skaber reel værdi gennem menneskelig involvering, og hvilke vi med fordel kunne overlade til intelligente og automatiserede systemer.

Du skal altså kunne finde den rette balance. Automatisering skal føles som en hjælpende hånd, ikke som en kold skulder.

Hør Mette Hindborg Gade, Chief Product Officer her hos Pleo, fortælle mere om den friktionsfrie arbejdsplads .Tidskode: 13.10-14.27

Pleo Talks - Pleo

3 konkrete tips til at frigøre kreativiteten

For virkelig at sætte fut under kreativiteten i din virksomhed er det selvfølgelig ikke nok blot at tale om vigtigheden af den; du skal også fjerne de praktiske forhindringer, der står i vejen.

1. Automatisér de gentagne opgaver

De fleste arbejdsdage er fyldt med små, manuelle processer, der ikke for alvor giver værdi, men som stadig stjæler tid. Det kan f.eks. være rapportering, fakturering eller rejseafregning. Ved at bruge AI og automatiseringsværktøjer kan du skære ned på disse rutineopgaver og frigøre medarbejdernes energi til mere meningsfulde aktiviteter.

Faktisk viser tal fra vores rapport The Finance and Business Synergy Report – med indsigter fra over 2.800 finansielle beslutningstagere i Europa – at 76 % af de adspurgte virksomheder mener, at værktøjer til udgiftshåndtering skaber mere værdi end de interne kommunikationsplatforme. Et glimrende eksempel på, hvor stor værdi det kan have for din virksomhed at kigge på, hvordan I kan automatisere jeres processer.

Hvad du kan gøre: Kortlæg alle tilbagevendende opgaver og undersøg, hvor de kan automatiseres. Overvej software, der effektivt kan håndtere godkendelsesprocesser og fakturering, så dine medarbejdere kan fokusere på at udvikle nye produkter, forbedre kundeoplevelser eller løse komplekse problemer.

2. Ryd op i møderne

Mange virksomheder har en dårlig mødekultur. Enten med en masse møder, der lige så godt kunne have været en mail, eller med møder der bliver unødigt lange, fordi de er dårligt strukturerede og/eller dårligt forberedt. Disse møder er drænende og stjæler tid, der kunne være brugt til dybdegående fokus-arbejde.

Hvad du kan gøre: Indfør klare retningslinjer for, hvornår et møde er nødvendigt, og hvem der bør deltage. Du kan også overveje at indføre mødefri-dage eller måske nogle faste mødefri blokke i løbet af arbejdsugen, hvor alle har ro til koncentreret arbejde. Når du så holder møder, så sørg for, at de er fokuserede og har et klart formål, så deltagerne går derfra med konkrete beslutninger og opgaver.

3. Skab en innovationskultur

Kreativitet bliver ofte begrænset af frygt for at fejle eller gøre tingene “forkert”. Hvis du vil have engagerede medarbejdere, der løser problemer på nye måder, skal du give dem plads til at udforske nye idéer og eksperimentere.

Hvad du kan gøre: Sørg for at etablere tydelige rammer, hvor man kan teste koncepter uden at være bange for konsekvenserne af småfejl. Afhold innovationsdage, hackathons eller workshops, hvor teams arbejder med idéer til alt fra nye produkter til forbedringer af processer, workflows og samarbejde.

Gå ikke glip af en artikel

Tilmeld dig i dag, så du kan modtage spændende opdateringer og de seneste nyheder fra Pleo.