Kom i gang
Administratorers oplevelse med Pleo

Vi føler os heldige. Hver dag hører vi om den positive forskel, Pleo gør for vores kunder. Men for at kunne gøre en endnu større indsats, er vi dykket en smule dybere.

Vi er kommet frem til, at alle elsker data. Især data, der gør en synlig forskel.

Derfor har vi lanceret Pleo Insights – et nyt team, der har til opgave at stille de rigtige spørgsmål, så vi kan finde de rigtige svar. Det lyder måske, som noget du har hørt i en episode med detektiv Barnaby, men ikke desto mindre vil vores team bruge deres fund til at sikre, at Pleo kan forbedre kundeoplevelsen i endnu højere grad.

Vores team har allerede arbejdet benhårdt på det – så lad os kigge på, hvad vi er kommet frem til.

Denne rapport er baseret på resultaterne af en nylig undersøgelse foretaget af Pleo, som 494 Pleo-administratorer fra Tyskland, Sverige, Danmark, Storbritannien, Spanien og Irland har deltaget i

Her er, hvad vi fandt ud af…

75 % af administratorerne siger, at Pleo har gjort deres virksomhed mere produktiv

Pleo-kort giver folk mulighed for at købe de ting, de har brug for til deres arbejde – og det er ret fantastisk.

I stedet for at tigge om at bruge et firmakort, blive tvunget til at lave private udlæg eller udfylde udgiftsrapporter kan dit team frit fortsætte med deres arbejde.

Dette kommer også til udtryk i rapporten, hvor tre ud af fire administratorer fortæller, at de har bemærket en stigning i, hvor meget arbejde der udføres. Ikke papirarbejde – rigtigt arbejde.

77 % af de administratorer, der bruger Pleo, bruger mindre end en time om ugen på udgifter

Det er altså ikke kun dine salgs-, marketing-, IT- eller HR-teams, der får mere tid mellem hænderne.

Tilmeld dig Pleo, og dit økonomiteam vil straks mærke forskellen. Den tidskrævende gennemgang af diverse udgifter er noget, som kan blive fikset i realtid i det øjeblik, et køb finder sted.

At bruge mindre end en time på udgiftshåndtering om ugen, velvidende at der ikke pludselig dukker uventede overraskelser op i slutningen af måneden, kan kun være en positiv ting.

Administratorer sparer i gennemsnit 11,5 timer om måneden ved at bruge Pleo

Når du kan nøjes med at bruge så få timer på håndtering af udgifter, sparer du selv sagt en masse tid, som du kan bruge på det arbejde, der virkelig batter. Vores Insights Team spurgte de 494 deltagende administratorer, præcist hvor meget tid de følte, Pleo gave dem tilbage.

Resultatet var et gennemsnit på 11,5 timer om måneden.

Det betyder, at du får 1,5 dag tilbage af din tid ved at bruge Pleo. Udnyt den ekstra tid til eksempelvis at finde nye løsninger på problemer, eller brug tiden på at planlægge en velfortjent ferie.

72 % føler, at de har fået et bedre overblik over, hvordan pengene bliver brugt

  • Øjeblikkelige meddelelser, når et Pleo-kort bliver taget i brug.
  • Individuelle forbrugsgrænser på kort.
  • Digitale kvitteringer, der indeholder nøjagtige detaljer om dit køb.
  • Automatisk kategorisering af køb.
  • Indsigt i og analyse af dit teams udgifter.

Ovenstående er blot nogle af de måder, hvorpå Pleo kan gøre virksomhedens udgifter mere gennemsigtige – og vi arbejder løbende på at gøre listen endnu længere.

95 % synes, at Pleo er nemt at bruge

Vi er nu nået til den del af rapporten, som vores tekniske team er særligt glade for. Det er nemlig dem, der har bygget vores software på en måde, der gør den nem at tage i brug med det samme.

Så snart du har tilmeldt dig Pleo, vil du kunne se, hvor hårdt vi arbejder på at gøre tingene ligetil for både administratorer og kortholdere.

Denne brugervenlighed gør en kæmpe forskel, når du skal introducere dit team til en ny måde at bruge penge på.

Størstedelen af brugerne beskriver Pleo som let at bruge, tidsbesparende, nyttig og smart. En skøn liste af adjektiver.

Tak for det!

Og 17 % beskriver Pleo som "cool"

OK, den sved. Kun 17 % synes, vi er cool.

Men det er kun fordi, de ikke har set den nye jakke, vi køber i salgsafdelingen...

Kun 8 % bruger Pleo til alle deres udgifter

Åbenhed og gennemsigtighed betyder meget for os i Pleo. Derfor føles det heller ikke rigtigt kun at dele de positive tal.

Vi ønsker, at vores kunder skal bruge deres Pleo-kort til at betale for alt det, de har brug for.

Vi er selvsikre (men aldrig selvfede) når det kommer til fordelene i vores system. Dog er vi sikre på fordelene ved Pleo, når vi sammenligner os med manuel udgiftshåndtering og lommepenge.

Når det er sagt, imødekommer vi samtidig også, at man kan blive usikker på forandring.

Derfor gør vi det, vi kan for at sikre, at Pleo kan bruges til alle udgifter på en måde, der er enkel og givende for alle.

Tag vores lancering af Pleo Pocket som eksempel:

Med Pocket kan Pleo hjælpe brugere med at håndtere flere af dine udgifter og holde styr på udeståender mellem virksomheden og medarbejdere. Få styr på kørselsregistreringer og tilbagebetalinger, og kom nemt ud af det akavede øjeblik, hvor du indser, at du lige har brugt dit firmakort til at betale for noget personligt.

Natascha Pustelnik

Content Producer & Linguist, Danmark

Soldreven bogorm, kommakritiker, tekstforfatter, oversætter og SEO-konsulent bosiddende i Málaga.

Du vil måske også synes om ...