Benzinkort til erhverv: 4 løsninger der giver jer fuldt overblik over udgifterne
For mange virksomheder er brændstof en fast og uundgåelig udgift. Hvad enten det handler om servicebiler, håndværkerbiler eller kørende sælgere, kan de løbende udgifter til tankning hurtigt løbe op.
Derfor vælger mange virksomheder et benzinkort, så de får bedre kontrol over brændstoføkonomien og slipper for, at medarbejdere lægger ud privat.
Men markedet har ændret sig markant. Hvor et traditionelt benzinkort tidligere var den mest logiske løsning, findes der i dag moderne alternativer, der giver dig langt større fleksibilitet, bedre kontrol og klart overblik over alle jeres udgifter – ikke kun brændstof.
I denne guide dykker vi ned i, hvad et benzinkort er, de klassiske løsningers fordele og ulemper, og hvilke nye muligheder, du har for at få styr på brændstofudgifterne.
- Et klassisk benzinkort er bundet til én kæde – f.eks. Circle K, Shell eller OK. Det giver rabat pr. liter og samler udgifterne på en månedlig faktura.
- Ulempen ved traditionelle kort er begrænset fleksibilitet, små rabatter og manuel administration i bogholderiet.
- Moderne alternativer som Pleo giver frihed til at tanke på alle stationer, håndterer kvitteringer automatisk og integrerer direkte med regnskabet.
- Valget af kort afhænger af virksomhedens behov: faste ruter og rabatter passer til klassiske kort, mens fleksibilitet og digital kontrol taler for løsninger som Pleo.
Hvad er et benzinkort til erhverv?
Et benzinkort til erhverv er et betalingskort, som virksomheder kan udstede til medarbejdere, som de kan bruge til at tanke brændstof i arbejdstiden.
Kortet er typisk tilknyttet én bestemt benzinkæde som f.eks. Circle K, Shell, Q8 eller OK. Når medarbejderen tanker, registreres købet automatisk på virksomhedens konto, og udgiften samles på en månedlig faktura.
Fordelen ved et klassisk benzinkort er, at virksomheden kan få rabat pr. liter brændstof, samle udgifterne ét sted og slippe for, at medarbejderne skal lægge ud af egen lomme. Det er en nem løsning, hvis medarbejderne alligevel tanker de samme steder
Ulempen er, at fleksibiliteten er begrænset. Rabatterne kan være små, og medarbejderne er bundet til at tanke på en bestemt kædes stationer, hvilket ikke altid passer med ruter og behov. Derudover kræver administrationen stadig, at bogholderiet holder styr på fakturaer og kontrollerer forbruget manuelt.
4 af de bedste løsninger til erhvervsbenzinkort
Når virksomheder vælger erhvervsbenzinkort, handler det sjældent kun om billigere brændstof. I dag findes der løsninger, der giver langt større fleksibilitet og værdi, fordi de kombinerer benzinkortets klassiske fordele med moderne digitale funktioner.
Her gennemgår vi de mest relevante løsninger på markedet i dag.
1. Pleo: Det moderne alternativ
Hvis du er træt af at jage kvitteringer og vil have en løsning, der bare fungerer, så er Pleo værd at kigge på. Det er strengt taget ikke et benzinkort, men en komplet udgiftsløsning, hvor teams kan betale for brændstof ved hjælp af Pleos firmakort.
Med Pleo får hver medarbejder sit eget “benzinkort”, som kan bruges til brændstof på alle tankstationer – Shell, Circle K, OK, F24, lige meget hvor de er. Ingen binding til bestemte kæder, ingen situationer, hvor jeres sælger står ved den forkerte station og bliver nødt til at køre videre.
Og så sker der noget, der virkelig kan spare jer for administrativt hovedbrud: Når medarbejderen tanker op, oprettes der automatisk en kvittering i Pleo-systemet med dato, adresse, afstand og beløb. Ingen post-it sedler, ingen glemte kvitteringer, ingen frustrerede opgør i slutningen af måneden.
Samtidig indeholder Pleo også funktioner til kørselsregistrering, som dine medarbejdere kan bruge til at registrere de kørte kilometer på jobbet. Systemet håndterer også danske særregler som 60-dages-reglen automatisk.
Men det bedste ved Pleo er, at det ikke kun handler om brændstof og kørsel. Kundemiddage, flyrejser, kontorindkøb, hotelovernatninger – alt sammen på samme system med samme nemme proces. I får realtidsoverblik over alle jeres udgifter, og medarbejdere modtager automatisk notifikationer, når tilbagebetalinger er overført til deres personlige konto.
Pleo høster stor ros på anerkendte platforme som G2 og Gartner Peer Insights, hvor tusindvis af glade kunder giver Pleo en bedømmelse på 4,7 og 4,6 ud af 5 stjerner.
Her fremhæves Pleo som "praktisk, brugervenligt, nemt at bruge – og en stor tidsbesparelse", ligesom Pleo roses for at være "et let system at lære, der gør hverdagen i vores organisation mere smidig." Mange beskriver Pleo som "En fantastisk app", der har "ændret måden, vi håndterer udgifter på."
Læs hvordan Planday med Pleo fandt en løsning, der forandrede alt for virksomheden

2. Circle K Erhvervskort med Circle K Pro
Circle K repræsenterer den klassiske benzinkort-tilgang, men har opgraderet den med deres digitale platform Circle K Pro. Med Circle K Pro får I en række digitale services lige ved hånden, uanset om medarbejderen er på farten eller på kontoret, og man kan betale hurtigt med mobil eller kort og administrere virksomhedens kort i selvbetjening.
Det smarte ved Circle K er deres forskellige korttyper – hele seks varianter fra korttype 60 til 65. Alle korttyper dækker diesel, AdBlue og el-ladning, mens de højere korttyper også inkluderer benzin, bilvask, autotilbehør og endda almindelige butiksvarer.
Så hvis I vil have en alt-i-én løsning, men stadig holde jer til én kæde, er det en god mulighed.
Den store fordel er Circle K’s strategiske placering. Deres stationer ligger (næsten) altid tæt på jeres rute, så I slipper for lange omveje for at tanke. Perfekt, hvis I har faste ruter eller kører meget på motorvejene.
Ulempen er selvfølgelig, at jeres folk er låst til Circle K-stationer.
3. Shell Card: Det internationale valg
Shell Card kan bruges på over 400 stationer i Danmark hos Shell, Q8 og F24. Det er den klassiske benzinkort-løsning, men med en stor fordel: Shells omfattende internationale netværk.
Der kan vælges mellem tre korttyper (0, 1 og 2), hvor alle kan bruges til diesel, AdBlue, el-ladning og benzin på Shell, Q8 og F24 stationer. De højere korttyper inkluderer også bilvask og fornødenheder til turen videre, så I får en vis fleksibilitet.
Shell Card giver mest mening, hvis I har medarbejdere, der ofte kører internationalt. Når jeres chauffør er på vej gennem Tyskland eller Sverige, kan de stadig bruge kortet uden problemer.
Men ligesom Circle K er I låst til bestemte stationer i Danmark, og selvom Q8 og F24 er inkluderet, kan det stadig føles begrænsende, hvis den nærmeste Shell-station er 20 km væk.
4. OK Erhvervskort: Den danske løsning
OK har Danmarks største netværk med mere end 770 stationer. Med OK Erhverv-appen kan I både tanke, oplade og vaske firmabilerne. Det er den mest omfattende geografiske dækning, I kan få i Danmark.
OK's store fordel er, at de har en station selv i ganske små byer.Ifølge deres egne beregninger sparer I, hvad der svarer til en ekstra rabat på 20 øre, hver gang I undgår en kilometerkørsel for at finde en tankstation. Og det giver faktisk god mening: Der er ikke meget ved 10 øre i rabat, hvis I bruger 50 kroner på benzin for at køre til den rigtige station.
OK Erhverv-appen gør det nemt at administrere: Fakturaer gemmes automatisk, I kan føre kilometerregnskab direkte i appen, og der er ekstra sikkerhed med Touch ID. Som bonus får I også gratis CO2-regnskab, som giver jer et nøjagtigt overblik over jeres miljøpåvirkning – noget flere og flere virksomheder skal bruge til ESG-rapportering.
OK har også en ekstra fordel, som ikke alle tænker over: Hver gang I tanker benzin eller diesel med jeres OK Erhvervskort, støtter I automatisk lokalsporten. Det er måske ikke den primære grund til at vælge et benzinkort, men det er rart at vide, at jeres daglige drift samtidig bidrager til fodboldklubben i den lille by, hvor jeres tekniker var forbi i går.
OK-kortet er derfor et særligt oplagt valg, hvis I kører meget i mindre byer eller på landeveje, hvor de andre kæder ikke altid har stationer – og hvis I gerne vil støtte de lokale fællesskaber undervejs.
Hvad skal I kigge efter, når I vælger benzinkort?
Når jeres virksomhed skal vælge benzinkort, er det første skridt at afklare jeres reelle behov.
Har I biler, der kører faste ruter og altid tanker hos den samme kæde, eller har I medarbejdere, der bevæger sig på kryds og tværs af landet, hvor fleksibilitet er vigtigere end en fast rabat pr. liter? Jo bedre I kender jeres kørselsmønster, desto nemmere bliver det at finde den løsning, der faktisk giver værdi.
Pris og rabatter fylder naturligvis meget i beslutningen, men de må ikke stå alene. Mange virksomheder oplever, at de små forskelle i rabat hurtigt bliver spist op af den tid, der bruges på administration. Derfor bør I se på, hvordan kortet håndterer udgifterne i praksis. Nogle løsninger er stadig meget manuelle, mens andre – som de mere moderne erhvervsbenzinkort – registrerer udgifterne automatisk, uploader kvitteringer og integrerer direkte med regnskabet. Det sparer tid, minimerer fejl og giver realtidsindsigt i forbruget.
En anden ting at overveje er fleksibiliteten. Klassiske benzinkort kan være en fordel, hvis I har stor volumen hos én leverandør, men de binder jer også til bestemte kæder. Vælger I en løsning, der fungerer bredt, får I langt større frihed i hverdagen.
For mange virksomheder betyder det, at medarbejderne ikke skal lede efter en bestemt tankstation, men kan bruge kortet dér, hvor det er mest praktisk.
Endelig er det værd at tænke over fremtiden. Kører I i dag på benzin og diesel, men forventer en gradvis overgang til el eller hybrid? Har I planer om at skalere antallet af biler eller medarbejdere?
Så er det en fordel at vælge en løsning, der kan vokse med jer – frem for at skulle skifte system igen om få år.