ESG-regnskab: Hvad er det og hvorfor er det vigtigt?
ESG. Du har nok hørt om begrebet bestående af disse tre bogstaver, men hvad dækker det egentlig over? Og hvad er et ESG-regnskab? Disse spørgsmål og meget andet prøver vi at give svar på i denne artikel, hvor du kan blive meget klogere på, hvorfor og hvordan du bør arbejde med et ESG-regnskab.
- Et ESG-regnskab dokumenterer virksomhedens indsats inden for miljø, sociale forhold og ledelse og fungerer både som styringsværktøj og til ekstern rapportering.
- ESG er blevet et forretningskritisk område med nye EU-krav, bl.a. via CSRD, som stiller skrappere krav til ESG-rapportering fra flere virksomhedstyper.
- Selv virksomheder, der ikke er direkte underlagt lovgivningen, kan møde krav fra kunder, investorer og partnere om ESG-data og bæredygtighedsdokumentation.
Hvad er ESG?
I takt med at verden har udviklet sig, er vi (heldigvis) begyndt at tænke mere over, hvordan virksomheder forholder sig til miljøet, sociale forhold og sine ansatte. ESG er skabt til netop at italesætte og konkretisere dette.
ESG handler nemlig grundlæggende om at kortlægge, hvordan din virksomhed påvirker omgivelserne, og i hvor høj grad I driver virksomhed på en ansvarlig måde.
ESG står for Environment, Social og Governance, og det dækker over alt fra CO₂-udledning og energiforbrug til arbejdsvilkår, mangfoldighed, etik og transparens i ledelsen.
- (E)nviroment: Her handler det om, hvordan din virksomhed påvirker klima og natur. Det kan fx være CO₂-udledning, energiforbrug, affaldshåndtering, brug af ressourcer og grønne tiltag som elbiler, genbrug eller bæredygtig emballage. Spørgsmålet er: Hvor grøn er din drift – og hvad gør I for at mindske jeres miljøaftryk?
- (S)ocial: Denne del dækker over, hvordan I behandler mennesker både internt og eksternt. Det handler f.eks. om arbejdsmiljø, ligestilling, medarbejdertrivsel, inklusion og diversitet. Men også om jeres leverandørers forhold. Bliver arbejdet udført under ansvarlige og ordentlige forhold?
- (G)overnance: Governance handler om, hvordan virksomheden styres. Det inkluderer gennemsigtighed, bestyrelsessammensætning, etik, risikostyring, anti-korruption og overholdelse af lovgivning. Altså; træffes der ansvarlige beslutninger i ledelsen, og bliver der fulgt op på dem?
Læs også: Ledelsesrapportering: Sådan går du fra data til handling
Tilsammen giver ESG et samlet billede af, hvor ansvarlig og bæredygtig din virksomhed egentlig er – både på papiret og i praksis.
Tidligere har arbejdet med ESG været et nice to have. Noget de særligt ansvarlige frivilligt har valgt at putte en masse kræfter i. Men det er nu i høj grad i gang med at ændre sig til et need to have.
EU skubber således på med nye krav og initiativer, der gør, at rigtig mange virksomheder skal forholde sig til ESG. Med European Green Deal har EU sat en ambitiøs retning mod klimaneutralitet i 2050, og det kræver, at både store og små virksomheder bidrager.
Samtidig træder Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i kraft. Det er et direktiv, der stiller langt skrappere krav til ESG-rapportering.
Det betyder, at tusindvis af virksomheder fremover stilles til ansvar og skal redegøre for deres klimaaftryk, sociale ansvar og governance-strukturer i samme grad som det finansielle regnskab.
De nye krav til ESG-rapportering er ikke det eneste sted, hvor virksomheder oplever øget dokumentationspligt. Med den nye bogføringslov skal regnskaberne digitaliseres, og fysiske bilag udfases.
Læs mere om, hvordan den nye bogføringslov påvirker din økonomifunktion
Hvad er et ESG-regnskab?
Et ESG-regnskab er en systematisk rapportering af virksomhedens indsats og resultater inden for miljø, sociale forhold og ledelse. I princippet er det ligesom et årsregnskab, men i stedet for at kigge på økonomiske nøgletal, fokuserer ESG-regnskabet på, hvordan virksomheden bidrager til – eller påvirker – bæredygtig udvikling.
Det kan f.eks. være at kigge på, hvor stor en del af virksomhedens strømforbrug der kommer fra vedvarende energi, eller hvor meget CO₂ der udledes.
Et ESG-regnskab fungerer både som et internt styringsværktøj og som ekstern rapportering til investorer, kunder, partnere og myndigheder. Det viser, hvordan din virksomhed arbejder ansvarligt og langsigtet og gør det muligt at måle udviklingen år for år.
Download Erhvervsstyrelsens ESG-skabelon til SMV’er
Er det et krav, at jeg arbejder med ESG?
Betyder de nye direktiver så, at jeg skal arbejde med ESG, tænker du måske.
Svaret på det spørgsmål afhænger af størrelsen på din virksomhed. Det er således kun ikke-børsnoterede SMV’er der indtil videre slipper helt for ESG-rapportering. Har du en større virksomhed end dette, skal du til at forberede dig på at lave ESG-regnskaber, hvis ikke det allerede er et krav for din virksomhed.
Tidslinje for ESG-rapportering
1. Januar 2024: Store børsnoterede virksomheder
- Hvem berøres? Børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med mere end 500 ansatte.
- Krav: Disse virksomheder har rapporteringspligt fra 2025, hvor de skal offentliggøre deres ESG-regnskab for 2024
- Hvem berøres? Børsnoterede (regnskabsklasse D) og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med +250 ansatte
- Krav: Disse virksomheder skal begynde at rapportere for regnskabsåret 2025 med offentliggørelse i 2026.
- Hvem berøres? Børsnoterede SMV'er med mindre end 250 ansatte.
- Krav: Disse virksomheder skal begynde at rapportere for regnskabsåret 2026 med offentliggørelse i 2027.
Derfor giver det mening at arbejde med ESG
Der er flere gode grunde til at komme i gang med ESG-arbejdet, selvom du endnu ikke er forpligtet lovmæssigt.
EU's bæredygtighedsreguleringer, som f.eks. CSRD, betyder, at mange virksomheder allerede nu skal dokumentere deres ESG-data. Derfor kan du nemt blive indirekte påvirket, hvis dine kunder, samarbejdspartnere eller investorer stiller krav. Ved at være på forkant viser du ansvarlighed og styrker samtidig virksomhedens konkurrenceevne.
Samtidig giver ESG-arbejdet dig et værdifuldt overblik over din forretning.
Når du begynder at måle og dokumentere jeres indsatser, kan du lettere identificere, hvor der er potentiale for forbedringer – f.eks. på klimaaftryk, energiforbrug, arbejdsmiljø eller diversitet. Det kan føre til alt fra økonomiske besparelser og bedre trivsel til innovation og mere bæredygtige løsninger.
Endelig er gennemsigtighed og ansvarlighed noget, som flere kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere efterspørger. En tydelig og troværdig ESG-indsats viser, at din virksomhed tager bæredygtighed alvorligt, og det kan være afgørende, når nogen skal vælge mellem dig og konkurrenten.
Sådan kommer du i gang med ESG
Selvom din virksomhed ikke er direkte omfattet af lovgivningen om ESG-rapportering, kan du som nævnt stadig opleve, at dine kunder, samarbejdspartnere eller banker begynder at efterspørge ESG-data.
Derfor kan det være en god idé at tage hul på ESG-arbejdet allerede nu – så du er klar, når kravene kommer tættere på.
Start med at overveje, hvilke ESG-forhold der er mest relevante for din forretning. Det kan være, dine kunder primært går op i klima og CO₂-udledning. Så giver det mening at begynde dér. Eller måske oplever du et pres for at kunne dokumentere sociale forhold, og så kan det være dér, du starter.
Er du en større virksomhed, der er omfattet af CSRD, skal du følge de specifikke rapporteringskrav – herunder den dobbelte væsentlighedsvurdering og rapportering efter ESRS-standarderne. Det stiller større krav, men giver også mulighed for at arbejde systematisk og strategisk med bæredygtighed i hele forretningen.
