De 4 vigtigste budgetter til din nye virksomhed

At starte virksomhed er fedt, men tallene skal også hænge sammen. Denne guide giver dig et hurtigt, jordnært overblik over de fire budgetter, du simpelthen skal have styr på fra dag ét, når du starter en ny virksomhed: etablering, drift, balance og likviditet. 

Vi forklarer, hvad de hver især gør for din forretning, og hvordan de hænger sammen, så du i højere grad kan drive din virksomhed på beslutningskraft end mavefornemmelse.

• Budgetter er din økonomiske køreplan, der forvandler din idé til konkrete tal og er dit bedste værn mod ubehagelige overraskelser.
• Du skal have styr på fire budgetter: driftsbudgettet (løn, omkostninger), balancebudgettet (status), etableringsbudgettet (opstartsinvesteringer) og likviditetsbudgettet (cash flow).
• Følg løbende op: planlæg faste gennemgange, find afvigelser i tide og brug tallene aktivt til at tage bedre beslutninger.

Hvad er et budget?

Helt basalt er et budget dit økonomiske kort og kompas. Det er en detaljeret plan, der opstiller dine forventede indtægter og udgifter i en bestemt fremtidig periode – typisk et år, et kvartal eller en måned. Du kan se det som din virksomheds økonomiske køreplan for pengestrømmene.

Budgetter er afgørende, fordi de forvandler dine gode idéer til konkrete tal. Uden et budget gætter du dig jo frem! Du har ingen idé om, om din prissætning er holdbar, eller om du har råd til at ansætte en ny medarbejder, når alle omkostninger er dækket.

Et velfunderet budget sikrer din likviditet, hjælper dig med at træffe informerede beslutninger og er det første, investorer og banker kigger på for at vurdere, om din virksomhed overhovedet er levedygtig (og om de skal låne dig penge). 

Kort sagt: Det er dit bedste værn mod ubehagelige økonomiske overraskelser, når du mindst venter dem – og dem får du jo nok af som nystartet.

De fire budgetter, du skal kende til, når du starter virksomhed

Når du starter en ny virksomhed, er der normalt fire typer af budgetter, der er uundværlige. 

Det lyder måske besværligt, at der ikke bare er ét budget, der klarer det hele, men gennem dette afsnit skulle du gerne få en idé om værdien af de enkelte typer budgetter, og hvordan de kan hjælpe din virksomhed.

Disse fire budgetkategorier er:

1. Etablerings- og investeringsbudgettet
2. Driftsbudgettet (resultatbudgettet)
3. Balancebudgettet
4. Likviditetsbudgettet

Etablerings- og investeringsbudget

Når du starter en ny virksomhed, er et etableringsbudget essentielt. Det er en vigtig del af din forretningsplan og hjælper med at klargøre, hvor mange penge du har brug for at få din virksomhed fra idé til marked.

Etableringsbudgettet omfatter både engangsomkostninger og løbende udgifter, der er nødvendige i opstartsfasen. Afhængig af virksomheden kan det inkludere udgifter til inventar, tilpasning af lokaler, produktionsudstyr, lager, markedsføring og rådgivning. Husk også selskabsstiftelse, juridiske dokumenter og eventuelle krav til selskabskapital, som påvirker din likviditet.

Eksempel på etableringsbudget

For at give en idé om, hvordan et etableringsbudget kan se ud, kommer her et eksempel:

Ved at have dette etableringsbudget på plads, inden iværksættereventyret påbegyndes, ved vedkommende, at han eller hun som minimum skal have 265.000 kr. klar i likviditet for at kunne søsætte sin drøm.

Driftsbudget (resultatbudget)

Når man taler om budgetter i virksomheder, er det driftsbudgettet (eller resultatbudgettet), der ofte falder en ind først. Det giver et klart overblik over forventede indtægter og udgifter og viser, om din virksomhed har potentiale til at blive rentabel – noget, der er vigtigt både for dig og potentielle investorer.

Et driftsbudget indeholder typisk disse poster:

• Omsætning: Hvor meget du forventer at tjene på salg af dine produkter eller tjenester – det økonomiske mål for din virksomhed.
• Variable omkostninger: Omkostninger, der ændrer sig med produktionen eller salget, som materialer og variable personaleomkostninger.
• Faste omkostninger: Udgifter, der forbliver konstante, uanset din aktivitet, som leje og forsikring.
• Renter: Omkostninger ved lån eller gæld, som din virksomhed måtte have.
• Afskrivninger: Værdiforringelsen af langsigtede aktiver som udstyr og ejendom.

Eksempel på driftsbudget

Her ser du et eksempel på, hvordan et komprimeret driftsbudget kan se ud. Som nævnt ovenfor, dækker hver kategori et væld af underkategorier, som med fordel bør inddrages i et “rigtigt” driftsbudget for at få den maksimale indsigt i, hvor indtægter og udgifter kommer fra.

I dette tilfælde har virksomheden altså genereret et overskud på 300.000 kr. før skat.

Balancebudget

Balancebudgettet giver dig et overblik over, hvad der er investeret i din virksomhed, samt hvordan disse investeringer er finansieret – altså dine aktiver (det, du ejer) og passiver (det, du skylder). Det fungerer som en økonomisk statusrapport, der viser, hvad du forventer at eje og skylde ved slutningen af en regnskabsperiode.

Det er vigtigt, at aktivsiden og passivsiden stemmer overens – ellers er der fejl i dine beregninger.

Balancebudgettet hjælper dig med at tænke langsigtet og vurdere din virksomheds økonomiske sundhed. Det giver dig blandt andet mulighed for at evaluere størrelsen på dit varelager og sikre, at det matcher dine fremtidige behov. 

Det er en god idé at udarbejde både drifts- og balancebudgettet samtidig, da de er tæt forbundne – ændringer i vareforbruget påvirker fx dit varelager i balancebudgettet og kræver præcis styring.

Eksempel på balancebudget

Herunder kan du se et simpelt eksempel på et balancebudget, som viser oversigten over aktiver og passiver på et givent tidspunkt. Bemærk, at tallene i dette eksempel er forenklede og kun til illustration. I virkeligheden vil et balancebudget være langt mere detaljeret og omfatte flere aktiver og passiver, især hvis det drejer sig om en etableret virksomhed. Dette er blot en grundlæggende idé til, hvordan strukturen kan se ud.

Likviditetsbudget

At sikre en sund likviditet er essentielt for enhver virksomhedsejer. Det handler om at have kontrol over pengestrømmene, så du kan håndtere forpligtelser som husleje, vareindkøb og afdrag på lån uden problemer.

Likviditetsbudgettet fungerer som din guide ved at give dig overblik over alle indbetalinger og udbetalinger i virksomheden. Det hjælper med at mindske risikoen for økonomiske udfordringer på firmakortet og sikrer, at du altid har penge til at betale regningerne.

Det adresserer også forskellen mellem indtægter og faktisk likviditet, som kan opstå, når du giver kredit til kunder eller leverandører. Hvis du sælger en tjeneste i januar, men først får betaling to måneder senere, viser likviditetsbudgettet dig, hvornår pengene faktisk er til rådighed, så du undgår at blive overrasket over manglende likviditet.

Eksempel på likviditetsbudgetFølg op på dine budgetter

At udarbejde budgetter er en afgørende del af at drive en virksomhed, men det stopper ikke der. Når først dine budgetter er oprettet, er det lige så vigtigt at holde øje med dem løbende. Dels giver det dig mulighed for tidligt at opdage potentielle økonomiske udfordringer, men du kan også bruge budget-tallene til at måle på din virksomheds performance.

Derfor kan du med fordel planlægge regelmæssige møder eller gennemgange, hvor du og dine nøglemedarbejdere kan analysere budgettet og diskutere eventuelle afvigelser eller problemer.

Det handler altså ikke kun om at oprette budgetterne, men også om at følge op på de indsigter, der kommer deraf.