Det forventer de digitale kunder af fintech-virksomhederne
Gå ikke glip af en artikel
Digitaliseringen af finansielle tjenester for mange privatpersoner og virksomheder har været længe undervejs.
Den digitale omstilling var allerede godt på vej før pandemien, men efter mange af os enten så sig nødsaget til eller af egen fri vilje valgte at holde sig indenfor hjemmets fire vægge, voksede kundernes behov og forventninger til, hvad de finansielle tjenesteydelser skulle kunne tilbyde, drastisk.
Det eneste dårlige ved denne udvikling er, at banker og andre traditionelle finansielle tjenesteydelser ser meget mindre til deres fysiske kunder, som følge af at mange forbrugere lever et mere digitalt liv.
Termen “digital forbruger” gør sig ikke kun gældende for generation Z og deres storforbrug af Snapchat – de fleste af os bruger et væld af apps hver dag til at opfylde vores behov.
I dag forventer kunderne, at fintech-tjenesterne er i topklasse, og at de kan løse deres problemer med få klik.
Hvad forventer de digitale forbrugere af den finansielle sektor?
Engang valgte man den bank, der lå tættest på – men i dag baserer de fleste valget på, hvilken bank eller finansielle løsning der bedst matcher deres behov og ønsker.
Det er for eksempel vigtigt for mange, at de kan få et nyt kreditkort, et overblik over forbrugsvaner og lån, og at de har mulighed for at få rådgivning.
Det er der egentlig ikke noget underligt i, for hvem har lyst til at bruge tid på at tage i banken og diskutere huskøb, når du kan få en app til at guide dig gennem processen?
Mange banker har allerede lukket deres lokale bankfilialer og investerer mere og mere i digitale alternativer.
Danske Bank besluttede tidligere i år at lukke kasserne i alle deres bankfilialer efter at have erfaret, at en stor del af deres kunder foretrækker at klare deres bankforretninger via mobilbanken.
Forbrugerne i dag vil have finansielle produkter , der (hold nu fast fast, for listen er lang)...
- Er enkle og intuitive
- Ikke giver en masse problemer
- Virker engagerende
- Er interaktive
- Kan løse presserende pengeproblemer (og helst flere på én gang)
- Er brugerdefinerede
- Aktivt kan hjælpe med at opnå brugerens mål
- Er bygget op omkring flere forskellige kanaler
Virksomhederne bruger også fintech-tjenester
Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) benytter sig også i stigende grad fintech-tjenester.
Og hvis dine ansatte er vant til nemme og intuitive betalingsløsninger, når de håndterer deres egne finanser, vil de formodentlig føle, at din virksomhed er ved at sakke bagud, hvis det ikke også er tilfældet på arbejdet – hvilket i værste fald kan få dem til at føle, at de ikke bliver værdsat .
Hvad betyder udviklingen for fintech-virksomhederne?
En fintech-virksomheds success afhænger ikke udelukkende af investeringer og produkter – sådan forholder det sig i hvert fald ikke længere. I dag påvirkes den i lige så høj grad af, hvor stort dit kundeengagement er, hvor god en relation du har til dem, og hvad dine kunder vil have.
Det er ikke kun en fordel at klare sig godt inden for disse områder – det er en nødvendighed.
Derfor er vi løbende i kontakt med vores kunder, så vi bedre kan forstå, hvad de virkelig ønsker og har brug for.
Vores Pleo Insights-team har arbejdet hårdt på at blive klogere på ting som betalingsoplevelser, sikkerhed og generel tilfredshed, når det kommer til vores tjenester.
Stigningen af digitale forbrugere, der har høje forventninger til de virksomheder, de driver forretning med, har gjort det afgørende at få indblik i, hvad dine kunder vil have.
Kundeoplevelsen er trods alt det, hele fintech-branchen handler om.
Kunne du tænke dig at høre mere om fintech-tendenser? Download vores e-bog 10 fintech-trends, alle økonomimedarbejdere bør kende til 🚀