Pleo-indblik: Kvinder i fintech-branchen
Gå ikke glip af en artikel
Vi kommer ikke uden om det. Fintech-branchen har et kønsproblem. På flere niveauer, faktisk.
For det første er der manglen på kvindelig repræsentation i tech-branchen sådan helt generelt. For det andet ser vi en mangel på kvindelige ledere i fintech-roller. Kun 5,6 % af fintech-selskaber på globalt plan har kvindelige administrerende direktører.
Denne relativt nye branche har arvet nogle gammeldags vaner fra den traditionelle finanssektor, og her refererer vi især til den særligt mandsdominerede arbejdsstyrke.
Men tiderne skifter, mine damer og (især) herrer.
Snakken om kønsdiversitet i fintech-branchen er vigtig at bringe til bordet, og det begynder så småt at gå op for flere og flere virksomheder, at det at have en divers arbejdsplads slet ikke er så ringe endda.
Denne rapport er baseret på resultaterne fra en nylig undersøgelse udarbejdet af Pleo med i alt 132 deltagere (23 % af virksomheden), der arbejder forskellige steder i verden. 63 % af deltagerne identificerer sig selv som kvinder, mens de resterende 37 % identificerer sig selv som mænd.
Hvilke tre ord brugte de mandlige deltagere til at beskrive, hvordan det er at være mand i fintech-branchen?
Ud af de 18 svarmuligheder var de tre mest populære svar fra mænd:
- Positivt udfordrende (58 %)
- Spændende (50 %)
- Stressende (40 %)
Hvordan ser mændenes svar ud sammenlignet med kvindernes tre mest valgte ord?
Bemærk: Alle deltagere fik stillet de samme svarmuligheder samt muligheden for også at tilføje deres egne adjektiver.
Hvilke tre ord brugte de kvindelige deltagere til at beskrive, hvordan det er at være kvinde i fintech-branchen?
De tre mest populære svar fra kvinderne var:
- Spændende (53 %)
- Positivt udfordrende (48 %)
- Selvstændiggørende (34 %)
Selvom de tre udvalgte ord i høj grad er meget ens på tværs af kønnene, fandt vi også nogle spændende afstikkere.
For eksempel svarede 0 % af mændene, at det at arbejde i fintech-branchen er “ensomt”. Til sammenligning valgte 10 % af kvinderne “ensomt” som det ord, der bedst beskriver det at være kvinde i branchen.
Derudover svarede 14 % af mændene, at det er “intimiderende” at arbejde i fintech-branchen, mens 28 % af kvinderne svarede det samme.
64 % er enige i, at der er barrierer for kvinders vækst og succes i fintech-branchen
De barrierer, der blokerer kvinders professionelle udvikling i fintech-branchen, kan være alt fra ubevidste fordomme til manglen på kvinder i lederroller. Det kan nemlig være svært at gå efter noget, man ikke kan spejle sig selv i.
Det at have kvindelige rollemodeller kan gøre en verden til forskel, hvad end det er kvindelige stiftere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører. Listen er lang.
Udover repræsentation kan mentorer og coaching også hjælpe med at sætte skub i antallet af kvinder i fintech-branchen.
I sidste ende handler det i virkeligheden bare om rimelige forfremmelser, gennemsigtighed og finansiering.
Hvordan bør fremtiden for fintech-branchen se ud i den ideelle verden?
Fremtiden for fintech-branchen er i fuld udvikling, og pandemien har helt sikkert sat skub i nogle ting, eftersom mange flere virksomheder introducerede medarbejderfordele som fjernarbejde og fleksible arbejdstider.
Selvom der er blevet taget nogle store skridt i den rigtige retning, er vi langt fra nået i mål.
64 % af deltagerne er enige i, at fremtiden for fintech-branchen bør inkludere ligeløn for alle køn og flere kvinder og farvede folk i lederroller. Derudover sagde 45 %, at der burde komme et øget fokus på mental sundhed og velvære.
Hvad bør fintech-branchen fokusere på for at fremme kønsdiversitet?
Fra mentormuligheder (13 %) til et større uddannelses- og udviklingsbudget (2 %) – vores deltagere kunne kun vælge én ud af de 10 svarmuligheder, som alle virksomheder i fintech-branchen bør fokusere på for at fremme en mere divers arbejdsstyrke.
I den ideelle verden ville af disse områder selvfølgelig blive prioriteret.
25 % stemte, at ligeløn bør vere mere i fokus i fintech-brancen, mens 21 % fremhævede behovet for mere divers ansættelse.
95 % føler sig optimistiske, hvad angår fremtiden for fintech-branchen
Det her er heldigvis en ret betryggende statistik.
Vi tog en snak med Aiyana Moorhead, Market Expansion Domain og Ida Støier, Director, Sales and Partnerships, som gav os nogle praktiske tips til enhver, der ønsker at kickstarte deres fintech-karriere.
“Det er nemt for mig at sidde her nu og hygge mig i en fantastisk virksomhed og sige ‘bare gør det!’. Men fintech-branchen giver mulighed for at få stor indflydelse som kvinde – der er masser plads til at vokse, fordi det traditionelt set har været mænd, som jagtede en karriere i finanssektoren,” fortæller Ida.
“Mit råd til kvinder, der overvejer en karriere i fintech-branchen, er, at de bare skal gå efter det! Al den tvivl, alle de usikkerheder, der holder dig tilbage, er ikke ægte, og du skal bare gå efter det. Så simpelt er det,” tilføjer Aiyana.
Vi er sikre på, at fremtiden for fintech-branchen begynder med flere kvinder. Flere kvinder i lederroller. Flere kvindeligt stiftede fintech-virksomheder. Flere kvinder i bestyrelsen.