Nyt hos Pleo: Få arbejde fra hånden nemmere og hurtigere
Vi arbejder altid på at gøre Pleo endnu bedre, så det bliver nemmere for dig at administrere dine virksomhedsudgifter.
Fra hurtigere gennemgang af udgifter og mere overskuelig rapportering til øget sikkerhed og enklere bogføringsprocesser. Disse opdateringer har til formål at gøre din hverdag nemmere, når du bruger Pleo – så tingene bare fungerer, mens du kan fokusere på det, der virkelig betyder noget.
Kortudgifter kan markeres som personlige

Når en medarbejder bruger firmakortet til private køb, skal du ikke længere vente på, at vedkommende selv indberetter det. Nu kan administratorer og godkendere markere disse udgifter som personlige uden behov for at følge op hos medarbejderen.
Beløbet modregnes automatisk i medarbejderens udlæg, så regnskabet altid stemmer.
Få alle oplysninger om hver eneste udgift

Vi har foretaget forbedringer til aktivitetsfanen for at gøre det nemmere og hurtigere at gennemgå udgifter.
Den korrekte dato vises nu for hver udgift direkte på aktivitetslisten sammen med transaktionsoplysningerne. Det betyder, at du hurtigt kan tjekke tidspunktet for hver udgift uden at åbne den eller skifte mellem skærme.
Letforståelige vekselgebyrer

Rapporter omfatter nu udgiftstype og vekselgebyrer, hvilket gør det nemmere at forstå hver udgiftspost og afstemme forbruget, særligt på tværs af valutaer.
Tunge eksportfiler bliver lette at håndtere
Du kan nu downloade rapporter med op til ca. 25.000 udgifter, så det er nemmere for store virksomheder at eksportere alt på én gang med færre fejl og alternative løsninger.
Ekstra kontrol med forbrugsgrænser
Det kræver nu tofaktorgodkendelse at ændre forbrugsgrænser, hvilket styrker sikkerheden.
Hurtig gennemgang af udgifter på mobilen
Det er blevet nemmere at gennemgå udgifter på mobilen takket være tydeligere udgiftstyper og forbedrede kortoplysninger, der er lette at se for hver udgift.
Øget sikkerhed for følsomme data
Det kræver nu yderligere bekræftelse (personlig kode + SMS/autentificeringsapp), hvis du vil invitere nye brugere og tilføje bankoplysninger i forbindelse med tilbagebetalinger. Dette er med til at forhindre uautoriserede handlinger og misbrug.