Derfor koster pandemien kvinder mere end mænd

Det siger sig selv:

De sidste par med corona og nedlukninger år har været særligt udfordrende.

Men selvom der er lys for enden af tunnellen, og vi så småt begynder at vende tilbage til “normalen”, har pandemien forårsaget langvarig skade – især når det kommer til de fremskridt, kvinderne har gjort på arbejdsmarkedet i løbet af de sidste årtier.

Verdensøkonomien så allerede i begyndelsen af pandemien sit største tilbageslag siden Den Store Depression i 1930’erne, så forestil dig blot, hvor slemt det står til nu, hvor der også er opstået krig i Europa. Dette tilbageslag for den globale økonomi påvirker kvinder i langt højere grad end mænd. Det påpeger PwC Global, som kalder tendensen for en “shecession”, altså en kvindelig recession.

Konklusionen er, at den økonomiske krise, som har ramt os i kølvandet på pandemien, primært forårsager arbejdsløshed og indtægtstab blandt kvinder – det understøtter en undersøgelse udarbejdet FN-organet ILO (International Labour Organization). 

På trods af det har vi i Danmark ikke oplevet den store forskel på arbejdsløsheden for hhv. mænd og kvinder under COVID-19. Ledigheden for kvinder steg med 26.000, mens tallet for mændene lød på 28.000.

Mens vi takker guderne for, at vi bor i et land, der har formået at håndtere coronakrisen på en alt i alt fornuftig måde, tager vi de globale briller på og kigger lidt på situationen for mindre heldige kvinder bosat udenfor Danmarks grænser.

Kvinder betaler prisen for nedlukninger

Pandemien har påvirket langt de fleste virksomheder, og ledere i forskellige brancher har set sig nødsaget til at gentænke deres forretningsmodel betydeligt eller stærkt reducere deres tilbudte services.

Men den nuværende “shecession” påvirker især hotel- og restaurationsbranchen samt detailhandel på globalt plan, eftersom kvinderne her er i overtal, og disse brancher er mere sårbare overfor nedlukninger og restriktioner. Det samme gælder for andre kvindedominerede sektorer, for eksempel marketing og kommunikation, hvis arbejde hurtigere blev nedlagt eller sat på pause sammenlignet med mandsdominerede erhverv som bl.a. regnskab.

Lad os ikke glemme det ulønnede arbejde: husholdning og børnepasning

Blandt fyringer, lønnedgange og mangel på nye jobs, der uforholdsmæssigt rammer kvinder, må vi ikke glemme det ulønnede arbejde i hjemmet, der typisk lander på kvindernes skuldre.

Selvom mange – både kvinder og mænd – har arbejdet hjemmefra i løbet af pandemien, viser undersøgelser, at kvinder stadigvæk foretager mere ulønnet arbejde i form af husholdning og børnepasning end de forrige år.

Da skoler og daginstitutioner lukkede ned, blev nogen nødt til at passe børnene og hjælpe med hjemmeundervisning.

Gæt engang, hvem “nogen” var …

Hvordan kan virksomheder vende tilbage til normalen uden at gå på kompromis med ligestilling og kønsdiversitet?

Selvom vi før pandemien langt fra nåede i mål med at sikre kønsdiversitet og ligestilling på det globale arbejdsmarked, så har vi i løbet af de sidste mange år trods alt formået at nå nogle vigtige milepæle.

Nu hvor vi kan se lyset for enden af COVID-19-tunnellen, begynder virksomhederne så småt at vende tilbage til normalen – eller den nye normal, må vi hellere sige.

Men i den proces er det vigtigt ikke at glemme, hvor langt vi var nået med kønsdiversiteten på arbejdsmarkedet, så vi ikke kaster flere årtier af fremskridt for kvinders økonomiske selvstændighed under bussen.

Her får du et par idéer til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre ligestilling og kønsdiversitet på din arbejdsplads:

Introducer fleksible arbejdstider

Det at have en sund balance mellem arbejde og privatliv er ikke bare vigtigt for din mentale sundhed, men det betyder også, at dit team kan balancere deres ansvar ligeligt uden at falde bagefter professionelt eller personligt. Hvis du kan tilbyde dine medarbejdere en sund work-life balance, bliver det også nemmere at fastholde dygtige medarbejdere.

Fleksible arbejdstider gør det især nemmere for forældre at passe deres arbejde ind i en uge, der byder på hente og bringe af unger, skole-hjem-samtaler, diverse sportsaktiviteter og syge børn. I arbejdsøjemed kan det endda blive nemmere at rollefordele opgaver indbyrdes i et team.

Tilbyd genansættelsesprogrammer, mentorordninger og undervisning

Tilbagetoget af coronakrisen har resulteret i, at flere og flere kvinder er begyndt at ansøge om arbejde. Det er i den forbindelse ikke utænkeligt, at mange af disse kvinder ikke har været aktive på arbejdsmarkedet i flere måneder eller endda år grundet børnepasning eller fyringer.

For at imødekomme dette og fjerne uligheder mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet har mange virksomheder allerede introduceret genansættelsesprogrammer og mentorordninger for kvinder – fra udvikling af færdigheder til teknisk support.

Et eksempel på en virksomhed, der gør netop dette, er IBM. Formålet er at ansætte og undervise kvinder, som har haft en længerevarende pause fra arbejdsmarkedet i løbet af pandemien.

Brug kønsneutrale ord i dine jobopslag

Vær opmærksom på, hvilke formuleringer du anvender i dine jobannoncer. Kønsspecifikke ord som “analytisk”, “kompetent” og “succesfuld” taler nemlig mere til mænd og kan skræmme kvinder væk fra at søge en stilling.

Hvis du er usikker på, hvilke ord du bør undgå for at skrive et kønsneutral jobopslag, kan du bruge et AI-drevet værktøj udviklet af Datapeople, der analyserer jobopslag og fremhæver ord, der opfattes som maskuline.

Det er kvinderne, der har taget pandemiens værste stød. Derfor bør regeringer og virksomheder gøre, hvad de kan, for at inkludere kvinderne mest muligt på vejen tilbage til normalen.