By The Book: Rasmus Vendelbo, Proces Konsulenterne
Gå ikke glip af en artikel
"Vi er en familieejet virksomhed og det er nok en af vores kerneværdier, at behandle hele vores netværk, som en del af familien.”
Ordene kommer fra Rasmus Vendelbo, der driver Proces Konsulenterne i samarbejde med sin mor og søster. Virksomheden har siden sin start haft fuld fokus på at møde medarbejdere og kunder i øjenhøjde.
Gensidig respekt og tillid er også et emne, der skinner igennem internt i Proces Konsulenterne, hvor tre ud af de syv ansatte er flexjobbere, der af forskellige årsager ikke kan være tilknyttet arbejdsmarkedet på fuld tid.
"Det er noget, vi synes, giver mening for den menneskelige vinkel” forklarer Rasmus. “Vi synes, at det giver mening at støtte mennesker i at have et aktivt arbejdsliv og selvfølgelig får man en masse igen – ikke mindst socialt."
Rasmus ønsker dog ikke at gøre et stort nummer ud af det. Det er blot en del af virksomhedens DNA, og når alt kommer til alt, så handler det om kunderne, som tæller alt fra små enkeltmandsvirksomheder til større udenlandske firmaer.
De vil være proaktive og kigge på ting, der ligger udover det normale bogholderi. For som Rasmus udtrykker det, så er "en timepris er ikke bare en timepris. Jeg er meget opsat på at finde de effektive arbejdsgange."
Digitaliseringen af regnskabsbranchen betyder, at Rasmus og hans team kan effektivisere deres kunders arbejdsprocesser. Det gør de blandt andet ved at kigge på kundernes nuværende procedurer og finde ud af, om der er behov for at ændre eller tilføje digitale værktøjer. "Det tager vi en dialog med kunden om, for ofte er der ’mørke områder’, som kunden ikke mener at have godt nok styr på og det er der ingen grund til.
Vi løser det ved at finde de rigtige applikationer, som skal integreres og ofte medvirker vi i hele implementeringsfasen fra afdækning af behov til opbygning og som implementeringsbackup for medarbejderne i kundens virksomhed, idet vi gerne påtager os ansvar for opgaven" understreger Rasmus.
Pleo er en del af denne digitale bølge, der gør Proces Konsulenterne i stand til at kigge på kundernes forretning på en mere holistisk måde.
Rasmus blev introduceret til Pleo i 2019. Han bruger primært systemet til to typer kunder: 1) Dem, der rejser meget, og 2) Dem, der ikke altid har styr på deres bilag.
Som Rasmus formulerer det: "Det er egentlig meget simpelt: Jeg anbefaler Pleo til kunder, hvor systemet kan rydde op i noget rod og unødvendige arbejdsprocesser."
Vi glæder os over, at Pleo kan hjælpe Rasmus i hans hverdag, så han kan fortsætte med at skabe værdi for sine kunder og sine ansatte