Risikoanalyse: Hvad er det og hvordan bruges den?

Risikoanalyse er vejen til en mere sikker fremtid for din virksomhed. Brug vores 5-trins guide til at træffe bedre beslutninger gennem risikoanalyse.

• En risikoanalyse hjælper med at identificere og vurdere risici, som kan påvirke projekter, leverandører eller forsyningskæder.
• En risikoanalyse gør det muligt at prioritere risici ud fra alvorlighed og sandsynlighed, så du hurtigt kan tage de rette skridt.
• Risikoanalysen giver dig mulighed for at være proaktiv og forberede løsninger på mulige udfordringer, før de bliver problemer.
• Risikoanalysen bør revideres regelmæssigt for at forblive relevant.

En risikoanalyse er et af de vigtigste værktøjer, du kan bruge til at sikre, at du er forberedt på det uforudsigelige. Uanset om du projektleder, skal vurdere nye leverandører eller analysere din forsyningskæde, hjælper en grundig risikoanalyse med at forudse de udfordringer, du kan risikere at stå overfor, og finde ud af, hvordan du bedst håndterer dem. 

Men risikoanalysen handler ikke kun om at spotte problemer. Den hjælper med at skabe ro i usikre situationer ved at have en klar plan for, hvad du gør, hvis noget går galt.

Derfor kan du herunder blive klogere på, præcist hvad en risikoanalyse er, hvad den indeholder, hvorfor du bør bruge dem og ikke mindst, hvordan du selv laver en.

Hvad er en risikoanalyse?

En risikoanalyse er et værktøj, du kan bruge til at identificere, vurdere og prioritere de risici, der kan påvirke din virksomhed eller dit projekt. 

Kort sagt handler det om at forudse, hvad der kan gå galt, og finde ud af, hvordan du bedst kan håndtere de udfordringer, der opstår.

Typisk bruges risikoanalysen i projektledelse, hvor den hjælper med at sikre, at dine projekter forløber gnidningsfrit og uden større problemer. Du kan dog også bruge risikoanalysen til andre ting end projektledelse. Du kan f.eks. også bruge den til at vurdere din forsyningskæde for flaskehalse eller andre sårbarheder, der kan påvirke din produktion.

En ganske populær – og dejlig simpel – måde at lave en risikoanalyse på, er ved at tage alle de identificerede risici og så give dem karakterer fra 1-5. Dels efter hvor alvorlige de ville være, hvis de blev realiseret, men også i forhold til sandsynligheden for, at de indtræffer.

På den måde kan du nemt prioritere de risici, der kræver din opmærksomhed først. Jo højere både alvorlighed og sandsynlighed er, desto vigtigere er det at tage handling hurtigt. Det gør det lettere at fokusere på de mest kritiske risici og finde passende løsninger, før de forårsager forstyrrelser i din virksomhed eller dit projekt.

Hvorfor lave en risikoanalyse?

En risikoanalyse giver dig mulighed for at identificere potentielle problemer, før de opstår, og sikre, at du har de rette løsninger klar, når udfordringerne melder sig. Det kan være alt fra teknologiske problemer, som truer din produktion, til eksterne trusler som phishing eller uforudsete begivenheder, som kan påvirke din forsyningskæde.

De fleste lever i en virkelighed med begrænsede ressourcer, og her er det afgørende at vide, hvordan man skal prioritere midlerne på firmakortet for at minimere risici og styrke modstandsdygtigheden. 

Uanset om du arbejder med et stort projekt, vurderer leverandører eller noget helt tredje, er en risikoanalyse et essentielt værktøj. 

Når du kender de risici, du står overfor, kan du proaktivt tage skridt til at minimere deres påvirkning. 

Det handler ikke kun om at beskytte dig selv, men også om at være forberedt, så du ikke står med håret i postkassen, når problemerne opstår.

Hvornår bruges risikoanalysen?

En risikoanalyse er et fleksibelt værktøj, som kan bruges i mange forskellige situationer. 

Det er ikke kun noget, du gør, når et problem opstår, men noget du gør for at være på forkant. Risikoanalysen bruges typisk i projektledelse for at identificere og vurdere de risici, der kan påvirke projektets fremdrift. Det kan være alt fra forsinkelser i tidsplanen til problemer med ressourcer eller økonomi.

Men risikoanalysens anvendelsesmuligheder stopper ikke der. 

Du kan også bruge den til at vurdere leverandører, for at sikre at der ikke er nogen uforudsete risici i forsyningskæden. Skal du vælge nye samarbejdspartnere eller investere i nye teknologier? Her kan en risikoanalyse også hjælpe dig med at vurdere, om du tager de rette beslutninger. 

Uanset hvordan du bruger risikoanalysen, er dens formål at sikre, at du er forberedt, så du undgår overraskelser og kan handle hurtigt, når risikoen bliver til virkelighed.

Hvornår laves risikoanalysen?

Det er en god idé at lave en risikoanalyse på et tidligt tidspunkt, især når du står over for nye projekter, beslutninger eller forretningsmuligheder. 

Hvis du f.eks. er i gang med at planlægge et nyt projekt, er det vigtigt at identificere risiciene fra starten, så du kan tage højde for dem i planlægningen og minimere mulige problemer senere hen. 

Det samme gælder, hvis du skal vælge nye leverandører, samarbejdspartnere eller investere i ny teknologi – her vil risikoanalysen give dig indsigt i, hvilke potentielle risici der er forbundet med beslutningerne, og hvordan du bedst kan håndtere dem.

Risikoanalyse bør dog ikke kun laves én gang. Den skal også revideres løbende, især hvis der sker ændringer i projektets rammer, markedet eller lovgivningen. Hvis du står over for en krise, som f.eks. økonomiske nedture, ændringer i kundebehov eller pludselige vanskeligheder i forsyningskæden, skal risikoanalysen opdateres for at tilpasse sig den nye situation.

Trin-for-trin: Sådan laver du en risikoanalyse

For at udarbejde en vellykket risikoanalyse bør du sammensætte en gruppe medarbejdere med ekspertise i projektet eller det givne område, som skal vurderes. Uden denne specialviden bliver det næsten umuligt at vurdere omfanget af konsekvenser og sandsynligheden for, at de faktisk indtræffer.

• Hvad kan gå galt?: Det første skridt i en risikoanalyse er at identificere de risici, der kan opstå. Hvad er det, der potentielt kan gå galt? Her er det vigtigt at tænke bredt – både internt og eksternt. Det kan være alt fra teknologiske fejl og leverandørproblemer til ændringer i lovgivning eller økonomiske kriser.
  
  Jo grundigere du overvejer alle muligheder, desto bedre rustet vil du være til at håndtere dem.
  
  
• Hvor galt kan det gå?: Når du har identificeret alle de risici der er, skal du vurdere, hvor alvorlige konsekvenserne vil være, hvis de rent faktisk indtræffer. Vil det føre til økonomiske tab, skader på virksomhedens omdømme, forsinkelser i et projekt, eller noget helt fjerde?
  
  Vurder konsekvenserne ved at stille dig selv spørgsmålet: "Hvad vil der ske, hvis dette sker?" Svaret på det spørgsmål hjælper dig med at forstå, hvilke risici der skal prioriteres højere.
  
  Du kan her bruge en skala fra 1-5 til at vurdere risikoen. Her indikerer 1, at risikoen ikke vil have betydelige konsekvenser, mens 5 indikerer, at risikoen potentielt vil resultere i en omfattende fiasko for projektet eller organisationen som helhed.
  
  
• Hvor sandsynligt er det?: Det næste skridt er at vurdere sandsynligheden for, at en given risiko bliver realiseret. Er det noget, der er meget usandsynligt, eller er det en risiko, der er overhængende? Du kan igen bruge en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget usandsynligt, og 5 er næsten garanteret.
  
  Denne vurdering giver dig et klart billede af, hvor meget opmærksomhed hver risiko kræver.
  
  
• Udregn risikofaktoren: Nu skal du kombinere dine vurderinger af alvorlighed og sandsynlighed for at udregne risikofaktoren.
  
  Det kan du gøre ved at gange sandsynligheden med alvorligheden – f.eks. 4 (alvorlighed) * 3 (sandsynlighed) = 12 som risikofaktor. Denne simple beregning giver dig et mål for, hvor stor risikoen er. Jo højere tallet er, desto mere presserende er det at tage handling for at imødekomme den risiko der er.
  
  
• Lav handlingsplaner: Når du har vurderet risiciene og udregnet risikofaktoren, er det tid til at lave handlingsplaner. Hvad kan du gøre for at minimere eller eliminere risikoen? Kan du lave foranstaltninger for at reducere sandsynligheden for, at risikoen opstår, eller skal du have en nødplan på plads, hvis risikoen bliver til virkelighed?
  
  For hver problemstilling skal du udvikle specifikke handlinger, der hjælper med at minimere dens indvirkning på din virksomhed eller projekt.

Ved at følge disse trin kan du lave en grundig og effektiv risikoanalyse, der hjælper dig med at forberede dig på det uforudsigelige og tage proaktive skridt for at sikre, at du er klar til at håndtere eventuelle udfordringer, der måtte komme.

Hvis du vil tage din risikostyring til næste niveau, kan du begynde at arbejde med DS/ISO 31000, der er en international ledelsesstandard for risikohåndtering. Denne standard giver en struktureret tilgang til risikostyring og kan hjælpe dig med at implementere en mere systematisk og strategisk risikohåndtering i din virksomhed.