Treasury-tips når pengene skal styres i svære tider

Vi lever i en verden præget af betydelig usikkerhed. Fra krigen i Ukraine og konflikten mellem Israel og Palæstina til en toldkrig med vores (tidligere) største allierede. Disse globale spændinger gør det vanskeligere at drive virksomhed, og netop derfor er likviditet så afgørende. Det er ikke blot et tal i et regneark, men selve livsnerven for din virksomhed.

Disse usikkerheder kan nemlig hurtigt påvirke din virksomhed; de kan ramme dine forsyningskæder, mindske kundernes købekraft, fordyre adgangen til kapital eller skabe uforudsigelige udsving i valutakurserne. Alle disse faktorer kan direkte presse virksomhedens pengestrøm og afsløre svagheder i den finansielle planlægning. For treasury-funktionen er den store udfordring derfor at opretholde stabiliteten her og nu, samtidig med at virksomheden positioneres til fremtidig vækst.

At komme igennem en nedgangsperiode handler om meget mere end gamle prognosemodeller og hurtige besparelser. Det kræver smart, fremadrettet tænkning og strategier, der holder på pengene, sikrer likviditet og skaber råderum til at manøvrere.

CFO'er og treasury-teams må derfor skifte gear: fra at reagere på problemer til at forudse dem. Det indebærer bl.a. dynamiske prognoser frem for statiske tal, ligesom I skal være skarpe på at planlægge efter flere scenarier i stedet for at krydse fingrene og håbe. Kort sagt: en helt ny måde at tænke risiko, ressourcer og langsigtet værdiskabelse på.

Hemmeligheden ligger i at se problemerne komme, før de banker på døren. Når man justerer kursen løbende i stedet for at vente og se, undgår man de værste overraskelser. Og så sker der noget interessant: man holder ikke bare på pengene gennem krisen – man står også klar til at springe på mulighederne, når tingene vender.

På ustabile markeder overlever man ikke ved at gemme sig. Man overlever ved at være smidig, ved at forstå, hvad der sker, og ved at have modet til at handle, når øjeblikket kræver det.

• Økonomiske nedture presser straks din likviditet og pengestrøm. Når du står over for faldende salg, forsinkede betalinger, strammere lån og ustabile leverandører, er reaktioner ikke nok. Her er proaktiv økonomisk styring afgørende.
• Optimer din arbejdskapital ved at styre tilgodehavender, gæld og lager bedre. Det frigør penge og forbedrer din daglige likviditet.
• Gør dine pengestrømprognoser bedre med realtidsdata. Det giver dit team overblik og smidighed til at reagere hurtigt.
• Scenarieplanlægning og stresstest forbereder dig på forskellige udfald, så der er nødplaner på plads, før problemerne vokser ud af kontrol.
• Omkostningsbesparelser skal være smarte, målrettede og passe til jeres langsigtede mål. Undgå panik-handlinger, der skader fremtidig vækst.
• Økonomisk robusthed handler om balance: Beskyt likviditet og mindsk risiko, samtidig med at du investerer i det, der driver langsigtet succes.

Sådan påvirker recessioner din pengestrøm og likviditet

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at recessioner lægger et stort pres på det økonomiske økosystem, som alle virksomheder er afhængige af, og effekterne mærkes hurtigt på likviditet og pengestrøm.

Lad os tage et nærmere kig på, hvordan recessioner typisk forstyrrer en virksomheds økonomiske stabilitet:

• Faldende omsætning og forsinkede betalinger fra kunder: Når den økonomiske tillid falder, bruger dine kunder typisk mindre, og det kan ramme din virksomhed hårdt. Oven i det kan kunder, der selv står over for økonomiske udfordringer, begynde at komme bagud med deres betalinger.
  
  Dette dobbelte slag – lavere salg og langsommere indbetalinger – sætter hurtigt din arbejdskapital under pres, hvilket gør det sværere at dække de daglige udgifter og bevare det økonomiske råderum. Uden proaktiv styring kan din virksomhed hurtigt finde sig i en situation, hvor du kæmper med at dække dine kritiske udgifter.
  
  
• Øgede låneomkostninger og begrænset adgang til kredit: Under recessioner bliver banker og långivere ofte mere forsigtige, hvilket øger omkostningerne og strammer kreditbetingelserne. Kassekreditter kan blive reduceret, rentesatserne sat op, eller lånegodkendelser kan trække ud, lige når din virksomhed har mest brug for hurtig og fleksibel adgang til finansiering. Som et resultat befinder treasury-teams sig ofte i en kamp for at sikre likviditet i et stadigt mere risikoavers miljø.
  
  
• Forstyrrelser i forsyningskæden: En recession rammer ikke kun din egen virksomhed; den påvirker hele din forsyningskæde. Leverandører kan opleve økonomiske vanskeligheder, forsinke leverancer eller i nogle tilfælde helt indstille driften. For at opretholde strømmen af essentielle varer og tjenester må virksomheder ofte betale forud, finde nye leverandører eller acceptere højere omkostninger. Alt sammen noget, der lægger yderligere pres på likviditetsreserverne.
  
  Læs mere: Leverandørstyring: Sådan får du den mest effektive forsyningskæde

Alle disse udfordringer gør det svært at bevare en sund likviditet. Derfor er det afgørende, at treasury-teamet er proaktivt: Der skal holdes et vågent øje med jeres likviditet, der skal forudses potentielle risici og I bør altid have beredskabsplanerne klar, før uforudsigelige hændelser rammer.

Strategier der sikrer, at du bevarer likviditetsreserverne og den økonomiske stabilitet

Når markederne er turbulente, bør det være din absolutte topprioritet at beskytte dine likviditetsreserver og holde din virksomhed økonomisk stabil. Og den øvelse handler ikke udelukkende om at skære ned på udgifterne. Den handler også om at træffe smarte og proaktive beslutninger, der styrker din position og giver dig den nødvendige handlefrihed.

Her er tre strategier, som treasury-teamet bør fokusere på, når der skal sikres en stabil økonomi i usikre tider:

• Optimer din arbejdskapital: En af de hurtigste måder at forbedre din pengestrøm på er ved at finjustere, hvordan du styrer arbejdskapitalen. Det betyder, at du holder et skarpere øje med tilgodehavender, gæld og lagerbeholdning.

Er dine kunder for lang tid om at betale? Kan du genforhandle betalingsbetingelser med leverandører? Ligger dine varer på lageret længere, end de burde? Ved at lave små justeringer på disse områder kan du frigøre værdifulde midler uden at skulle lave drastiske nedskæringer andre steder. Det handler kort sagt om at være mere bevidst om, hvordan penge bevæger sig gennem din virksomhed.

• Gør dine pengestrømsprognoser skarpere: I usikre tider er gode prognoser dit økonomiske varslingssystem. Det er ikke nok at stole på statiske, en-gang-om-måneden prognoser: du og dit treasury-team har brug for realtidssynlighed i likviditetspositioner og fleksibilitet til at opdatere fremskrivninger, når forholdene ændrer sig. Når du får hyppigere opdateringer, bruger flere datakilder og inddrager forskellige scenarier, får du et klarere billede af, hvad der venter forude. Målet er at spotte potentielle udfordringer tidligt, så du kan agere, før de bliver til et problem.
  
  Læs mere: Fra statisk til dynamisk: Sådan fungerer et rullende forecast
  
  
• Udfør stresstests og planlæg efter flere scenarier: Recessioner har en tendens til at kaste uventede udfordringer efter os, så det er vigtigt at teste, hvordan din virksomhed vil klare sig under forskellige forhold. Hvad sker der, hvis omsætningen falder med 20%? Hvad hvis din vigtigste leverandør går konkurs? At planlægge efter forskellige scenarier, og ved at udføre stresstest af disse, vil hjælpe dig med at kortlægge disse muligheder og forberede praktiske reaktioner. På den måde bliver du ikke taget på sengen. Du vil allerede vide, hvordan du holder driften i gang, selv hvis det uventede sker.

Tilsammen hjælper disse strategier med at opbygge en buffer mod finansielle chok og giver dit treasury-team selvtilliden til at styre pengestrømmene proaktivt snarere end reaktivt. På et hårdt marked handler det ikke om at gætte, hvad der kan ske – det handler om at være klar til, hvad end der sker.

Kunsten at balancere kortsigtede besparelser med langsigtet sundhed

Når en nedtur rammer, er standardreaktionen for de fleste at skære ned – og gerne hurtigt. Selvom denne reaktion er ganske forståelig (og umiddelbart vil lette presset på pengestrømmen), kan det faktisk skade din virksomhed på lang sigt, hvis du går for langt for hurtigt.

Det handler nemlig ikke bare om at skære ned for enhver pris. Du skal skære ned på en klog måde.

Hvis du finder den store spare-hammer frem og blindt banker budgetterne i bund, balanceres regnskabet måske på kort sigt. Men på lang sigt, og når markederne igen vender, kan det efterlade din virksomhed udfordret, og den vil have svært ved at komme sig.

Hvis du skærer ned på kernekompetencer, talent eller teknologi, kan det give dig et øjeblikkeligt likviditetsboost, men det risikerer at sætte en stopper for fremtidig vækst. 

Derfor er det afgørende, at du overvejer den langsigtede effekt af hver eneste beslutning. Inden du skærer ned på omkostninger, bør du spørge dig selv: Vil dette gøre os svagere eller stærkere, når forholdene forbedres?

Så i stedet for brede, reaktive nedskæringer bør du fokusere på områder, hvor der kan opnås effektivitet, uden at det går ud over kritiske funktioner.

Det kan betyde, at du skal:

• Skære ned på unødvendige udgifter: Gennemgå, hvad I bruger penge på, som ikke er absolut nødvendigt lige nu.
• Genforhandle aftaler med leverandører: Se, om I kan få bedre priser eller betalingsbetingelser.
• Udskyde mindre vigtige projekter: Gem projekter, der ikke haster, til bedre tider.

Samtidig skal du lede efter måder at gøre jeres drift mere effektiv på eller investere i teknologi, der hurtigt giver et afkast. Målet er at beskytte de dele af din virksomhed, der gør jer konkurrencedygtige, mens I fjerner det, der ikke skaber nok værdi her og nu.

Alle planer for besparelser skal passe ind i jeres overordnede strategi. Kortsigtede besparelser må aldrig ødelægge jeres langsigtede mål. Som leder skal du arbejde tæt sammen med andre afdelinger for at sikre, at jeres besparelser støtter (og ikke undergraver) virksomhedens fremtidige retning. Det betyder i praksis, at I skal beskytte investeringer i innovation, kunderelationer og medarbejderudvikling, selv når I strammer op andre steder.

I sidste ende handler det om at finde den rette balance: at være slank nok til at klare en storm, men samtidig smidig og klar til at accelerere, når økonomien vender. Dit treasury-team er afgørende her, da de kan levere de data, indsigter og den fremsynethed, du har brug for, til at træffe de rigtige beslutninger med tillid.

Opbyg den økonomiske styrke til det, der kommer

Når økonomien går i stå, bliver det hurtigt klart, hvilke virksomheder der er rustet til krisen. 

Forskellen ligger ofte i, hvor hurtigt og klogt treasury-teamet handler. Det handler ikke bare om at forsvare sig. Det handler om at holde forretningen kørende og være klar til at springe på mulighederne, når tingene vender.

Når du optimerer din arbejdskapital, forbedrer dine prognoser og tester dine planer, sætter du dig selv i en stærkere position. Samtidig skal du passe på ikke at skære så dybt, at det skader din fremtid. Målet er ikke bare at komme ud af krisen i live, men at stå stærkere end før.

Solid økonomi kommer ikke af tilfældigheder eller paniske beslutninger. Det kommer af at planlægge fremad, træffe kloge valg og have modet til at satse på det rigtige. Som leder har du en nøglerolle i at få din organisation sikkert gennem stormen og ud på den anden side.

De virksomheder, der mestrer dette, overlever ikke bare – de bliver dem, der leder an, når økonomien tager til igen.