Spring videre til indhold

Looking for pleo.io?

Book en demo
Introducing Pleo cashback

Pleo-opdateringer

Cashback! Spar mere end bare tid med Pleo

Vi kan lige så godt se det i øjnene: Vi står overfor en tid, der allerede nu er præget af store økonomiske udfordringer og usikkerhed. Stigende leveomkostninger kombineret med høj inflation betyder, at mange virksomheder ser sig nødsaget til at skære deres udgifter helt ind til benet og finde nye måder at bruge deres penge mere effektivt på.

Det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dig på vej med. For det, Pleo handler om, er jo netop at hjælpe virksomheder med at spare værdifuld tid og penge. Derfor var det også helt naturligt for os at begynde at tilbyde cashback.

Få op til 1 % cashback hver gang, du køber noget med Pleo.

Hvad er det, der er så godt ved cashback?

Det er første gang, vi hos Pleo tilbyder cashback, og vi er glade for nu at kunne give vores kunder endnu mere værdi for pengene.

HubSpot-abonnementer. Kundefrokoster. Togbilletter. Få cashback på alle dine arbejdsrelaterede udgifter. 

Cashback er bare endnu en måde, hvorpå du kan spare penge med Pleo. Du sparer sikkert allerede en masse tid på udgifter med Pleo takket være vores automatiserede løsning til udgiftshåndtering, men med Pleos cashback-tilbud kan du bogstaveligt spare penge, mens du sparer tid.

Denne fordel lægges selvfølgelig oven i de mange andre fordele, du får med Pleo, f.eks. Pleo Perks og gratis kontanthævninger. Kom ikke her og sig, at vi ikke forkæler dig!

Det betaler sig at bruge Pleo

Som Pleo-kunde kan du spare op til 1 % cashback på alle de transaktioner, dit team foretager. I skal bare bruge jeres Pleo-kort, som I plejer, hvorefter den opsparede cashback automatisk bliver overført til jeres Pleo-konto hver måned. Det eneste, du skal gøre, er at læne dig tilbage og nyde synet af beløbet i din Pleo Wallet, der bliver større og større.

Lad os for eksempel sige, at dit DropBox-abonnement koster 2.000 kr. om måneden. Hvis du betaler for det med Pleo, falder der 20 kr. af til din Pleo-konto – bare sådan uden videre!

Jo flere penge du bruger, desto flere penge sparer du. Den ene 1 % kan hurtigt blive til mange penge.

Du kan spare cashback op til værdien af dit Pleo-abonnement (inklusive eventuelle Premium-gebyrer og yderligere brugere). Det betyder, at du kan benytte alt det bedste fra Pleo – praktisk talt gratis 🤩

Hvor meget cashback, du kan opspare, afhænger af dit abonnement:

  • Kunder med årlige Essential-abonnementer får 0,5 % cashback
  • Kunder med årlige Advanced-abonnementer får 1 % cashback

Det eneste, der står ubesvaret tilbage, er, hvordan du kunne tænke dig at bruge din cashback. Skal penge gå til at dække udgiften til dit Pleo-abonnement, til reklamekampagner eller til en velfortjent middag med dit team? Det er helt op til dig!

En intelligent udgiftsløsning til din virksomhed

Spar tid på besværligt administrationsarbejde og tag intelligente forretningsbeslutninger. Bliv kunde hos Pleo i dag.

Du vil måske også synes om ...

Gå ikke glip af en artikel

Tilmeld dig i dag, så du kan modtage spændende opdateringer og de seneste nyheder fra Pleo.