Erhvervsrejseforsikring: Alt du bør vide

featured-image
Erhvervsrejseforsikring: Alt du bør vide | Pleo Blog
12:21
Styrken ved bedre forretningsbeslutninger
H2_Report_Prismic_01 DK
Dugfriske data fra 2.650 økonomiske beslutningstagere i Europa

Den bedste måde at få ro i sindet på, og være forberedt på uforudsigelige hændelser, er ved at få en erhvervsrejseforsikring til din virksomhed og dine medarbejdere.
 
  • En erhvervsrejseforsikring er et nødvendigt sikkerhedsnet, der dækker alt fra mistet bagage til sygdom og ulykker.
  • Manglende forsikring kan både ramme virksomhedens økonomi hårdt og påvirke medarbejdernes tryghed negativt.
  • Valg af forsikring bør baseres på rejsehyppighed og destinationer – ikke kun pris.

Er du eller dine ansatte ofte på farten i forbindelse med arbejdet? Så ved du sikkert, hvor meget der kan gå galt, når man rejser. En forsinket flyafgang, en stjålet laptop eller et brækket ben kan hurtigt vende op og ned på både din forretningsrejse og virksomhedens økonomi.

Netop derfor er en erhvervsrejseforsikring ikke bare en ekstra udgift – det er et vigtigt sikkerhedsnet for både dig og dine ansatte. 

I dette indlæg guider vi dig igennem alt det væsentlige, du skal vide om erhvervsrejseforsikring, så du og dine medarbejdere kan rejse med ro i sindet og fokusere på det, der virkelig betyder noget: at gøre sit arbejde og skabe værdi for virksomheden.

Hvad er en erhvervsrejseforsikring?

Lad os starte med det grundlæggende: En erhvervsrejseforsikring er din virksomheds sikkerhedsnet, når medarbejdere rejser i forbindelse med arbejdet. Den dækker både de klassiske rejse-uheld som mistet bagage og forsinkelser, men også mere alvorlige situationer som sygdom, ulykker og evakuering.

En erhvervsrejseforsikring adskiller sig altså primært fra en almindelig rejseforsikring ved, at den dækker personer, der rejser i forretningsøjemed.

En erhvervsrejseforsikring dækker normalt alle virksomhedens rejsende medarbejdere – både direktøren og den nyansatte. Det betyder, at du som arbejdsgiver kan sende dine folk trygt af sted – uanset om det er til kundemøde i Norge eller konference i New York.

Prisen og dækningen på en erhvervsrejseforsikring varierer fra udbyder til udbyder.

Hvad dækker en erhvervsrejseforsikring?

Badge with a check

Du vil formentlig gerne vide, hvordan du og dine medarbejdere er dækket, hvis du køber en erhvervsrejseforsikring. 

Den præcise dækning afhænger af den enkelte forsikring – så læs altid policen grundigt – men herunder har vi samlet en oversigt over, hvad der typisk vil være dækket af en erhvervsrejseforsikring.

  • Hvis din medarbejder bliver syg eller kommer til skade, dækker forsikringen både lægebehandling og eventuel hjemtransport. Det gælder også, hvis det er så alvorligt, at der skal en læge med på flyet hjem.

    Du slipper altså for ubehagelige overraskelser i form af kæmpe regninger fra udenlandske hospitaler.

  • Når det kommer til bagage og værdigenstande, er der typisk særlig god dækning af arbejdsrelateret udstyr. Din medarbejders laptop, telefon og andet arbejdsudstyr er dækket - også mod tyveri.

    Og skulle kufferten blive væk, dækker forsikringen både de nødvendige indkøb og erstatning for det mistede.

  • Ansvar og retshjælp lyder måske kedeligt, men er faktisk ret vigtigt. Hvis din medarbejder kommer til at ødelægge noget eller bliver involveret i en retssag i udlandet, træder forsikringen til med både økonomisk hjælp og juridisk hjælp.

  • Ved afbestilling og forsinkelse er du også dækket ind. Må din medarbejder aflyse rejsen på grund af sygdom, eller bliver flyet så forsinket, at vigtige møder ryger i vasken? Så hjælper forsikringen med både ekstraudgifter og eventuel erstatning.

  • Endelig er der krisehjælp og evakuering. Det er noget man håber aldrig at få brug for, men som er guld værd, hvis uheldet er ude. Hvis der opstår en krisesituation som terror, naturkatastrofer eller politiske uroligheder, sørger forsikringen for at få dine medarbejdere sikkert hjem, og tilbyder professionel krisehjælp hvis der er behov for det.

Hvorfor bør man forsikre sin virksomhed mod forretningsrejser?

De fleste virksomheder er allerede beskyttet af forsikringspolicer og regler, der dækker ting såsom tyveri eller skader på arbejdspladsen, men disse forsikringer dækker ikke, når dine ansatte forlader kontoret.

En erhvervsrejseforsikring er her din garanti for, at der er styr på det hele. 

Erhvervsrejseforsikringen giver både dig og dine medarbejdere ro i maven, så I kan fokusere på det, det handler om: At skabe værdi for virksomheden. 

Du slipper for at skulle tage stilling til hvert enkelt uheld, for forsikringen har klare retningslinjer for, hvad der er dækket.

Derfor er det altså en rigtig god idé med en erhvervsrejseforsikring til din virksomhed og dine medarbejdere.

Hvis din virksomhed ikke har en forsikring, der også dækker forretningsrejser, kan det således have store konsekvenser.

 De to største vedrører den effekt, det vil have på din økonomi og kultur.

En manglende erhvervsforsikring kan koste din virksomhed dyrt!

Forretningsrejser er dyre.

I Europa nåede omkostningerne til forretningsrejser op på mere end 326 USD (ca. 2.500 DKK) om dagen i slutningen af ​​2021 – og beløbet er helt sikkert højere, hvis du rejser til Geneve i Schweiz!

World map showing least expensive to most expensive cities to travel to for work

Baseret på disse tal er det nemt at forestille sig, hvordan bare ét enkelt uforudset problem kan have relativt store økonomiske konsekvenser for din virksomhed. 

Med den rette forsikring kan du reducere omkostningerne gevaldigt i forbindelse med uforudsete hændelser – f.eks. hvis Peter fra salg får stjålet sin laptop i lufthavnen, eller hvis Maria fra udviklingsafdelingen bliver syg dagen før det vigtige kundemøde i London, og der både skal afbestilles hotel og findes nye flybilletter.

En erhvervsrejseforsikring giver din virksomhed og medarbejdere mere fleksibilitet, da flere forsikringer giver annulleringsdækning. Det er en kæmpe fordel for din virksomhed at kunne ændre en planlagt forretningsrejse (både økonomisk og psykologisk) frem for at se pengene blive smidt ud af vinduet.

Og ja, der er naturligvis også udgifter forbundet med at have en erhvervsrejseforsikring, men disse omkostninger betales forud og til priser, der er nemme at budgettere med.

I sidste ende er det en meget nemmere pille at sluge at have en rejseforsikring inkluderet i dine forudsigelige, månedlige udgifter i stedet for at modtage en stor, uventet regning fra en forretningsrejse.

Det er lidt som at bruge sikkerhedsselen i en bil. Du håber ikke, du får brug for den, men hvis uheldet er ude, vil du være rigtig glad for at have haft den på.

Hvordan påvirker det virksomhedskulturen?

Men det handler ikke kun om penge. Som arbejdsgiver har du også et ansvar for dine medarbejderes sikkerhed, når du sender dem ud i verden.

Selvom det kan være rart at komme væk fra kontoret eller skrivebordet derhjemme, kan det også være stressende at rejse i forbindelse med arbejdet.

Forretningsrejser plejer at komme med en tætpakket rejseplan. Der er mange ting, der potentielt kan gå galt. Lige fra ankomsten til togstationen, til at finde den rigtige restaurant til et kundemøde og få en Uber til hotellet.

Hvis du sender en medarbejder afsted for at skabe nye relationer eller styrke sine færdigheder, ønsker du jo ikke, at vedkommende pludselig står uden en rød reje fra firmaet og ikke ved, hvad de skal gøre, og derfor selv må betale ud af egen lomme , hvis noget ikke går som planlagt.

Ved at have en erhvervsrejseforsikring giver du medarbejderne ro i sindet og sikrer samtidigt deres sundhed og sikkerhed.

Er der en stor messe i USA? Det lyder super spændende!

Men hvad sker der, hvis en af dine ansatte bliver syge eller kommer til skade og skal have lægebehandling, mens de er der? Et enkelt hospitalsbesøg i USA kan koste det samme som en mindre bil, så uden en erhvervsrejseforsikring, bliver det altså hurtigt en dyr affære.

Der er samtidig ingen, der ønsker at vente i flere dage, uger eller endda måneder på at få refunderet pengene for de strømper og den tandbørste, de var nødsaget til at købe, fordi flyselskabet mistede deres bagage. 

Eller endnu værre: Refundering af et privat udlæg til en ny flybillet, fordi den første blev aflyst.

Hvis du ikke forsikrer dine medarbejdere, mens de er ude at rejse på vegne af virksomheden, kan det få dem til at føle, at firmaet ikke passer på dem, hvilket kan påvirke virksomhedskulturen negativt.

En erhvervsrejseforsikring kan ikke løse alle udfordringer i din virksomhedskultur, men det er bestemt et skridt i den rigtige retning.

Hvad skal du overveje, når du vælger en erhvervsrejseforsikring?

Nu tænker du sikkert på, hvilken type erhvervsrejseforsikring dit firma har brug for?

Før du begynder at sammenligne forsikringstilbud, er der nogle vigtige spørgsmål, du bør stille dig selv. Det handler nemlig om at finde den løsning, der matcher præcis din virksomheds behov.

Der er så mange forsikringer derude, at det kan være overvældende at gennemgå dem alle. 

For at gøre det nemmere for dig, kan vi fortælle, at der er fire nøgleområder, som du skal have afklaret med dig selv, før du vælger en erhvervsrejseforsikring:

  • Hvor ofte tager medarbejderne på forretningsrejser?
  • Hvor skal dine medarbejdere rejse hen?
  • Hvordan er prisen i forhold til dækningen?
  • Hvor stor en selvrisiko ønsker jeg?

Hvor ofte tager medarbejderne på forretningsrejser?

Rejser de fleste af dine medarbejdere kun en eller to gange om året? Eller er det meget mere?

Hvis der bare er tale om en enkelt forretningsrejse en gang imellem, bør du se på forsikringer for enkeltrejser. Men hvis din virksomhed er spredt ud over hele kloden med medarbejdere, der rejser frem og tilbage hele tiden, vil det give mere mening at finde en årlig rejseforsikring. 

De forudbetalte udgifter for disse forsikringsplaner er højere, men du vil spare penge i det lange løb ved ikke at købe individuelle policer, hver gang nogen skal ud og rejse.

Hvor skal dine medarbejdere rejse hen?

Er der tale om en enkelt destination? Eller kommer de rejsende til at have flere stop i forskellige byer?

Skal dine medarbejdere kun rejse i Europa eller over hele verden?

Uanset om du køber en enkelt- eller en multirejsepolitik, skal du overveje destinationerne for dine forretningsrejser. Alle lande er forskellige, og det samme er medarbejdernes ønsker og behov.

Hvordan er prisen i forhold til dækningen?

Pris er selvfølgelig vigtigt, men det bør ikke være det eneste parameter. En billig forsikring kan hurtigt blive dyr, hvis den ikke dækker, når uheldet er ude. 

Kig især på dækningssummer for de ting, der er vigtige i jeres type forretningsrejser – om det er dyrt teknisk udstyr, afbestillingsdækning eller mulighed for hurtig hjemtransport.

Hvad skal selvrisikoen være?

Til sidst er der de tekniske detaljer som selvrisiko. 

En høj selvrisiko giver typisk en lavere præmie, men hvis I har mange småskader, kan det ende med at blive både dyrt og besværligt. Undersøg også om der er særlige krav til dokumentation eller anmeldelse af skader – det skal helst være nemt at håndtere, når man står i en presset situation i udlandet.

Find den rette erhvervsrejseforsikring til dig

Nu hvor vi har gennemgået, hvorfor det er vigtigt at have en erhvervsrejseforsikring, og hvad din virksomhed skal overveje i forbindelse med beslutningsprocessen, er det tid til at se på nogle muligheder.

Alle virksomheder er forskellige. Derfor har vi ledt efter forsikringer med en god balance mellem omkostninger og dækning, så du trygt kan tage det første skridt mod at finde den rigtige dækning til den rigtige pris til netop dit firma.

Gouda

Er du på udkig efter en erhvervsrejseforsikring til en god pris, er Gouda Rejseforsikring et godt bud. Du kan vælge mellem følgende:

  • Flex Business: Årsrejseforsikring, der dækker både medarbejdere og kunder på erhvervsrejser. Denne police dækker ubegrænset i forbindelse med sygdom, hjemtransport, sygeledsagelse, hjemkaldelse, krisehjælp på stedet, evakuering, terror m.m.

  • Global Business: Rejseforsikring med bred dækning og en fastsat pris, som købes til bestemte medarbejdere, der skal ud og rejse. Prisen afhænger af destination og antal rejsende, men inkluderer blandt andet ulykkesforsikring op til 500.000 kr., bagage op til 25.000 kr. og forsinket fremmøde op til 25.000 kr.

  • Annual Business: Årsrejseforsikring for alle medarbejdere på alle udlandsrejser af maksimalt 30 dages varighed. Medrejsende såsom ægtefælle og børn kan også forsikres. Denne police dækker blandt andet afbestillingsforsikring op til 5.000 kr., personskade op til 10.000.000 kr., ubegrænset beløb for sygdom og hjemtransport.

  • Udstationering: Fleksibel forsikring til ansatte, der opholder sig i udlandet i mere end seks måneder.

Europæiske ERV

Europæiske ERV blev kåret til årets rejseforsikring i 2018 og 2019. De tilbyder en række erhvervsrejseforsikringer med forskellige niveauer af dækning. 

Vælg mellem følgende forsikringer:

  • Erhvervsrejseforsikring Årsaftale: Forsikring tilegnet virksomheder med mange rejsedage. Denne police inkluderer en fleksibel præmieberegning, ingen selvrisiko, 24/7 alarmcentral og frit hospitalsvalg.

  • Erhvervsrejseforsikring Korttid: Forsikring henvendt til medarbejdere, som rejser under 30 dage om året. Denne aftale inkluderer fast, bred dækningspakke fra 62 kr. pr. dag, hvor du kun betaler for de dage, den ansatte rejser. Der er ingen selvrisiko, du får tilgængelig alarmcentral 24/7, og den kan tegnes for op til 12 måneder ad gangen.

  • Udstationering: Forsikring til en udstationeret medarbejder, der gælder enkeltrejsende og familier døgnet rundt i hele verden med 24/7 alarmcentral og frit hospitalsvalg.

Topdanmark

Prisen for en rejseforsikring til forretningsrejsende hos Topdanmark afhænger af, hvor mange rejsedage du forventer at have og i hvilke områder, men mindsteprisen er 1.200 kr.

Forsikringen dækker behandling og hjemtransport, hvis en medarbejder bliver syg eller kommer til skade på sin forretningsrejse. Den indebærer også udgifter til forsinket eller mistet bagage samt visse andre forsinkelser på rejsen. Ved alvorlig sygdom i medarbejderens familie dækker Topddanmark hjemrejsen.

Vær opmærksom på, at denne police ikke dækker skader, som medarbejderen laver i arbejdstiden (erhvervsansvar) eller rejser til steder, som Udenrigsministeriet fraråder.

Vi håber, at denne vejledning kan hjælpe dig med at komme i gang med din søgning efter den rette erhvervsrejseforsikring, så du kan passe godt på dine ansatte og styrke din virksomhedskultur på samme tid.

Gå ikke glip af en artikel

Tilmeld dig i dag, så du kan modtage spændende opdateringer og de seneste nyheder fra Pleo.