Det gør Pleo for bogholderne – 88 % af vores regnskabspartnere fortæller, at vores løsning har forbedret deres effektivitet
Gå ikke glip af en artikel
Jer bogholdere har nok at se til – I gør alt fra at afstemme jeres kunders regnskaber til at sikre, at de får den bedst mulige finansielle rådgivning, så deres virksomhed kan vokse. Men hvis der er noget, vi har lært af det seneste år, så er det værdien af digitale bogholdere .
Derfor har vi arbejdet hårdt på at tilbyde dig mere – vi tilbyder dig eksempelvis fordele som regnskabspartner såsom gratis Pleo-kort, læringsmateriale, eksklusive rabatter, og vi lancerede Partner-undersøgelsen for at gøre det endnu lettere at hjælpe dig.
Vi har spurgt vores partnere – det vil sige de bogholdere, der bruger Pleo til at håndtere deres kunders udgifter – om, hvilke hovedpiner de har, når det kommer til regnskabshåndtering, og hvorfor Pleo er den rigtige løsning for dem.
Denne rapport er baseret på resultaterne af en ny undersøgelse foretaget af Pleo med i alt 191 respondenter, der bruger vores Partnerportal i Sverige, Danmark, Tyskland og Storbritannien.
91 % af vores partnere er tilfredse med Pleo
Vi indrømmer det gerne – vi blev ret glade for at høre, at vores partnere er så tilfredse med os. Siden 2018 har vi indgået partnerskaber med bogholdere, der ønsker at hjælpe deres kunder med at håndtere deres udgifter på en helt ny måde. For eksempel kan de få komplet overblik over udgifter i realtid og spare tid på ikke at skulle jagte papirkvitteringer.
Et komplet udgiftsoverblik og tidsbesparelse er lig med flere penge – i hvert fald når man spørger de 49 % af vores partnere, der siger, at Pleo har hjulpet dem med at reducere omkostninger eller øge deres indtjening.
Vi har også skabt en eksklusiv Partnerportal, hvor du kan få adgang til og håndtere dine kunders Pleo-konti. Du kan blive klogere på portalen her .
Pleo gør det muligt for bogholderpartnere at samle alle de oplysninger om køb, de skal bruge, ét centralt sted, og alle bogholdere får deres egne loginoplysninger. Det gør ikke bare hele processen mere sikker, men det sparer dig forhåbentlig også for den stress, der er forbundet med at skulle huske på alle dine kunders kodeord.
88 % af vores partnere fortæller, at Pleo har hjulpet dem med at forbedre effektiviteten
Det er ikke deres skyld, men nogle bogholdere er stadig fanget i stenalderen – i hvert fald når det kommer til den måde, de arbejder på. I årtier har bogholdernes arbejdsdage været fyldt med tidskrævende ting som dataindtastning, jagt efter kvitteringer og papirarbejde.
Men det behøver ikke at være sådan – det er vores partnere et eksempel på. 88 % fortæller, at vores udgiftsløsning har hjulpet dem med at reducere den tid, de normalt ville bruge på administrative opgaver.
De gammeldags, manuelle processer er ikke bare ineffektive – de kan også koste dig dyrt. Det kan Kodak skrive under på – i 2005 mistede de nemlig 67 millioner DKK udelukkende på grund af en tastefejl i Excel .
Når du centraliserer og får et fuldt overblik over dine kunders udgifter, er det ret nemt at spotte en udgift på 67 millioner DKK (eller mindre) – og du kan være sikker på, at din virksomheds effektivitet aldrig lider overlast.
72 % af vores partnerne synes, at Pleo er tidsbesparende
Hvis der er noget, bogholderne har brug for, så er det mere tid – tid til at håndtere deres kunders regnskaber, tid til at yde finansiel rådgivning og tid til at tage en pause.
Det er ikke første gang, vi får at vide, at vores udgiftsløsning sparer tid – en nylig undersøgelse afslørede nemlig, at administratorer, der bruger Pleo, sparer 138 arbejdstimer hvert år.
Værktøjer som Pleo kan revolutionere bogholdernes arbejdsdag – i hvert fald ifølge Joe David , stifter af det britiske revisionsfirma Nephos.
Joe fortæller: “Pleo har gjort det meget nemmere, for nu får vi kvitteringer, der matcher virksomhedens udgifter, meget oftere. Det sparer os en masse tid… Og nu fokuserer vi ikke på at håndtere vores kunders papirarbejde mere – vi fokuserer på at rådgive dem.”
Takket være den teknologiske udvikling er der flere og flere bogholdere, der vinker farvel til de manuelle processer, der plejede at holde dem tilbage.
Samtidig tror 68 % af vores partnere, at rådgivning bliver vigtigere inden for de kommende fem år – hvilket tyder på, at det er en god idé at holde trit med udviklingen.
79 % af vores partnere fortæller, at Pleo har forbedret kvaliteten og nøjagtigheden af deres data
De teknologiske fremskridt giver flere muligheder for bogholderne og tillader dem at gøre en større forskel for deres kunder – og den udvikling står vi klar til at støtte op om.
Regnskabsfaget handler nu mere end nogensinde om at hjælpe kunder med at få det meste ud af deres regnskaber , så de kan tage bedre strategiske valg for deres virksomhed. Der er ingen tvivl om, at regnskaber – uanset om de håndteres af interne eller eksterne bogholdere – spiller en afgørende rolle for næsten alle virksomheder .
Det mindste, vi kunne gøre for at hjælpe den nuværende udvikling, var at bygge en platform, der gør det muligt for dig at give dine kunder de mest nøjagtige data.
78 % af vores partnere siger, at Pleo har forbedret deres kommunikation med kunderne
Det er ikke længere nok at holde et enkelt møde om året med dine kunder. Bogholdernes arbejdsopgaver har udviklet sig fra at håndtere kvitteringer og lave omfattende årsrapporter til, at de nu også bidrager til forretningens strategi.
Vi ved, at dine arbejdsrelationer varierer fra kunde til kunde. Af den grund gør Partnerportalen det muligt for dig at vælge forskellige adgangsniveauer, så du altid kan hjælpe dine kunder på den mest hensynsfulde måde.
Bevæbnet med et krystalklart overblik kan du håndtere opgaverne på det tidspunkt, der passer bedst ind i din tidsplan. Du kan også håndtere problemerne, som de opstår – og ikke når du er løbet tør for tid sidst på måneden.
Ikke nok med det centraliserer vi også din kommunikation. Hvis du har et spørgsmål til en af dine kunders udgifter, kan du tilføje en kommentar direkte på udgiften, som giver din kunde besked på Pleo-appen. Det betyder, at du aldrig mere skal bruge uanede mængder af tid på at få fat på dine kunder for at få de oplysninger, du har brug for.
Det er nemt at blive Pleo-partner
Er du klar til at vinke farvel til papirarbejde og hjælpe dine kunder med at få mest ud af deres regnskabsoplysninger? Det tænkte vi nok!
Tag en snak med en af vores proaktive medarbejdere i dag , og bliv endnu klogere på, hvordan vores udgiftsløsning kan revolutionere den måde, du hjælper dine kunder på. Du kan også høre om de kommende funktioner, der vil gøre dit arbejde endnu lettere.
Vi værdsætter virkelig den feedback, vi har fået fra alle de adspurgte respondenter, og vi garanterer, at vi tager alle ønsker i betragtning og forbedrer de vigtigste ting.