Pengestrømsopgørelse: Hvad er det og hvem skal lave den?

featured-image
Pengestrømsopgørelse: Hvad er det og hvem skal lave den? | Pleo Blog
9:51
Få vores seneste rapport
DK_Synergy_Report_Resource-Page
Udforsk udfordringerne, fordelene og fremtiden for samarbejde i hele Europa

En pengestrømsopgørelse er et vigtigt våben, når det kommer til styringen af din virksomheds økonomi. Med en pengestrømsopgørelse får du nemlig et klarsyn over pengestrømmene i din virksomhed. Et klarsyn, der hjælper dig til at tage bedre beslutninger og bevare likviditeten.

Læs med og lær, hvordan en pengestrømsopgørelse kan hjælpe dig på vej til bedre økonomisk styring af din virksomhed.

  • Pengestrømsopgørelsen er en opgørelse af ind- og udstrømningen af penge i din virksomhed over en given periode, og den giver dig et overblik over din virksomheds cash flow.
  • Pengestrømsopgørelsen skal inddeles i tre kategorier: driftsaktiviteter, investeringsaktiviteter og finansieringsaktiviteter.
  • Pengestrømsopgørelsen er en del af årsrapporten og er lovpligtig for virksomheder i regnskabsklasse C og D.

Hvad er en pengestrømsopgørelse?

En pengestrømsopgørelse – også kaldet cash flow statement – er en opgørelse af ind- og udstrømningen af penge i din virksomhed over en given periode. Pengestrømsopgørelsen viser altså, hvor pengene kommer fra, og hvad de bliver brugt på – kort sagt giver den dig et overblik over din virksomheds cash flow.

Du kan se på pengestrømsopgørelsen som en slags “blodtryksmåling” af din virksomheds økonomi, da den viser, hvordan pengene flyder rundt i virksomheden.

Og på samme måde som et blodtryk kan afsløre, at din krop ikke har det så godt, kan en pengestrømsopgørelse på samme måde afsløre virksomhedens økonomiske sundhedstilstand og evne til at generere likviditet.

Læs mere: Sådan identificerer du finansielle risici, før det er for sent 

Pengestrømsopgørelsen er en del af årsrapporten og er lovpligtig for virksomheder i regnskabsklasse C & D.

Hvordan laver man en pengestrømsopgørelse?

Når du skal lave en grundig pengestrømsopgørelse for din virksomhed, er det først og fremmest vigtigt, at den er fuldstændig. Det vil altså sige, at den skal inkludere alle pengestrømme i løbet af regnskabsåret.

So far, so good. Men vi skal også sikre, at du får det komplette overblik over pengestrømmene. 

For at sikre overblikket over alle dine aktiviteter, inddeles pengestrømsopgørelsen i tre hovedkategorier: driftsaktiviteter, investeringsaktiviteter og finansieringsaktiviteter. Pengestrømmene fra disse forskellige kategorier skal i pengestrømsopgørelsen opgøres både primo og ultimo for en bestemt periode – altså i begyndelsen og i slutningen af perioden.

  • Driftsaktiviteter: Driftsaktiviteter er det centrale omdrejningspunkt i din virksomhed. Det er den del af din pengestrøm, der kommer fra de daglige aktiviteter i virksomheden. Det kan f.eks. være køb og salg af varer, løn eller udgifter til annoncering og reklamer. Når du skal opgøre dine driftsaktiviteter, kan du vælge mellem den direkte eller indirekte metode, men mere om det senere.

  • Investeringsaktiviteter: Investeringsaktiviteter er den del af din pengestrøm, der kommer fra de investeringer, din virksomhed har lavet. Det kan f.eks. dreje sig om køb og salg af ejendomme, udstyr og teknologi.

  • Finansieringsaktiviteter: Finansieringsaktiviteter er den del af din pengestrøm, der relaterer sig til de langsigtede finansieringsaktiviteter. Det kan være penge, der kommer ind i virksomheden gennem lån eller kapitaltilførsel, ligesom der kan være en udstrømning af penge, når du afdrager gæld eller udbetaler udbytte til aktionærerne.

Til sidst – når alle kategorier er opgjort – lægger man alle indbetalinger sammen og trækker alle udbetalinger fra. Det tal, man så får, viser nøjagtigt, hvordan cash flowet har været i den givne periode – altså hvorvidt der er kommet flere penge ind end ud, eller den anden vej rundt.

Hvem skal lave en pengestrømsopgørelse?

Det er kun virksomheder i regnskabsklasse C og D, der er forpligtet til at udarbejde en pengestrømsopgørelse i forbindelse med årsrapporten. 

Selvom det ikke er alle virksomheder, der efter lovens ord skal lave en pengestrømsopgørelse, er det alligevel en del, der laver den frivilligt – hvorfor kommer vi nærmere ind på senere.

Virksomheder i regnskabsklasse D omfatter de store børsnoterede virksomheder samt alle statslige aktieselskaber, mens virksomheder i regnskabsklasse C er mellemstore og store virksomheder.

Din virksomheds regnskabsklasse afgøres af bl.a. balancesum, nettoomsætning og antal ansatte. Hvis din virksomhed overskrider mindst to af følgende størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår, men ikke er børsnoteret, falder din virksomhed ind under regnskabsklasse C:

  • En balancesum på 44 mio. kr.
  • En nettoomsætning på 89 mio. kr.
  • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 50 i løbet af regnskabsåret

Læs mere om regnskabsklasser.

Hvad bruges en pengestrømsopgørelse til?

En pengestrømsopgørelse kan bruges til flere ting.

Først og fremmest giver den dig overblikket over pengestrømmene i din virksomhed, ligesom du får indblik i, hvor god virksomheden er til at generere likviditet, udbetale udbytte og indfri gæld.

Den info er selvfølgelig vigtig for dig selv på et helt generelt plan. Du kan også bruge disse indsigter til at forudsige fremtidige pengestrømme mere præcist og derfor budgettere på et mere realistisk grundlag.

Men disse faktorer er også noget man kigger særligt på som potentiel investor eller i forbindelse med værdisætningen af virksomheden. 

Pengestrømsopgørelse viser nemlig ikke blot de regnskabsmæssige tal, men de faktiske penge, virksomheden formår at generere.

En stærk pengestrømsopgørelse indikerer, at en virksomhed ikke blot har høj omsætning, men faktisk kan omsætte denne omsætning til likvide midler. Det betyder, at virksomheden har kapacitet til at geninvestere i egen forretning, nedbringe gæld og modstå økonomiske nedture.

Jo mere konsistent og robust en virksomheds pengestrøm er, jo mere attraktiv bliver den altså som investeringsobjekt. Det handler altså ikke kun om at tjene penge på papiret, men om evnen til at omsætte disse penge til faktisk likviditet.

Læs mere: Likviditetsbudget: Nøglen til økonomisk overlevelse 

Forskellen på en pengestrømsopgørelse og en resultatopgørelse

En pengestrømsopgørelse og en resultatopgørelse måler forskellige aspekter af virksomhedens økonomiske sundhed. Hvor resultatopgørelsen fokuserer på virksomhedens evne til at generere overskud, handler pengestrømsopgørelsen om de konkrete penge, der rent faktisk kommer ind og ud af virksomheden.

Forskellen ligger i selve princippet for opgørelserne. 

Resultatopgørelsen arbejder med periodiseringsprincippet – det vil sige, at den medregner indtægter og udgifter på det tidspunkt, hvor de optjenes eller faktureres, uanset om pengene faktisk er overført. En faktura sendt den 30. december indgår eksempelvis allerede i årets resultat, selvom betalingen først kommer i løbet af marts måned.

Pengestrømsopgørelsen er mere direkte og kontant. Her tæller kun de penge, der rent faktisk bevæger sig ind og ud af virksomhedens kasse. Den viser dermed virksomhedens reelle likviditet og evne til at betale regninger, investere og klare uforudsete udgifter.

Træt af at drukne i bilag og regninger? Med Pleos intelligente udgiftshåndtering fokuserer du på det vigtigste - din virksomheds vækst - mens systemet tager sig af de administrative udfordringer.

Derfor er det en god idé at lave en pengestrømsopgørelse (selvom det ikke er et krav)

Selvom en pengestrømsopgørelse ikke er et lovkrav for alle virksomheder, kan det være en rigtig god idé at lave en alligevel. Pengestrømsopgørelsen giver dig nemlig et brugbart overblik over din virksomheds finansielle soliditet.

Med en pengestrømsopgørelse kan du bedre evaluere din likviditetsposition og spotte potentielle risici eller udfordringer i forhold til dine pengestrømme. 

Den fungerer som et effektivt værktøj, der afslører flaskehalse og understøtter samtidig dit grundlag til at træffe fornuftige beslutninger. Ved at forstå, hvordan indtægter og udgifter påvirker din økonomi, kan du træffe informerede beslutninger og være proaktiv med din økonomiske styring.

Så selvom det ikke er et krav, behøver du ikke lade dig begrænse. Implementeringen af en pengestrømsopgørelse kan være et springbræt til bedre økonomisk styring og større økonomisk tryghed.

Forskellige metoder til udarbejdelse af en pengestrømsopgørelse

Som vi kort nævnte tidligere, er der to metoder, når du skal opgøre dine driftsaktiviteter: den direkte metode og den indirekte metode.

Forskellen på de to metoder består i, hvordan pengestrømmene præsenteres:

  • Hvis du ønsker et detaljeret billede af virksomhedens pengestrømme, kan den direkte metode være vejen at gå. Den direkte metode kræver lidt mere tid og indsats, men til gengæld bliver du belønnet med en dybere indsigt i, hvordan pengene bevæger sig rundt i virksomheden.

  • Den indirekte metode er mere som en hurtig overflyvning af pengestrømmene. Den giver et godt overblik, men med færre detaljer. Det er som at få et fugleperspektiv over det økonomiske landskab, der gør det nemt at identificere de store konturer og bevægelser.

Den indirekte metode er den mest populære metode til opgørelse af pengestrømme – primært fordi den sparer dig for en masse tid. Kompromiset er, at den til gengæld ikke er helt så præcis som den direkte metode.

Vil du have en dybere forklaring af de to metoder? Den kommer her:

Direkte metode

Som nævnt får du med den direkte metode en mere detaljeret pengestrømsopgørelse.

Det skyldes, at denne tilgang opsummerer de faktiske ind- og udbetalinger i en given periode. Med denne metode tager du udgangspunkt i bevægelser på virksomhedens bankkonto og organiserer dem efter deres kilde. På den måde bliver du klogere på, hvem du har fået penge fra (f.eks. kunder), og hvem du har givet penge til (f.eks. leverandører og medarbejdere).

Fordi du med den direkte metode slavisk gennemgår alle ind- og udbetalinger, får du en detaljeret opgørelse over, hvordan pengene flyder i din virksomhed.

Dog skal du være opmærksom på, at den direkte metode kan være mere tidskrævende, især hvis du har mange transaktioner. 

Indirekte metode

Som nævnt bevæger den indirekte metode sig på et mere overordnet niveau. Det skyldes, at metoden tager udgangspunkt i forskellen mellem resultatopgørelsen og balancen.

Med den indirekte metode tager du udgangspunkt i resultatopgørelsen, der viser indtægter og udgifter for den pågældende periode. Dette nettoresultat udgør grundlaget for dine videre beregninger.

Herefter gennemgås 

resultatopgørelsen, hvor du identificerer ikke-likvide bevægelser såsom afskrivninger eller nedskrivninger af anlægsaktiver. Disse poster påvirker ikke direkte kontanterne, men de har en indirekte indflydelse på virksomhedens likviditet og bør derfor justeres i pengestrømsopgørelsen.

Nu er det tid til at dykke ned i balancen og opstøve ændringer, der har likviditetsmæssig betydning. Dette kan omfatte ændringer i debitor- og kreditorbeholdninger, køb eller salg af aktiver samt afvikling af gæld. Disse ændringer reflekterer, hvordan kontanter flyder ind og ud af virksomheden, og skal derfor inkluderes i pengestrømsopgørelsen.

Når du har foretaget alle nødvendige justeringer og inkluderet de relevante ændringer fra balancen, er du klar til at beregne den samlede nettoændring i kontanter for den pågældende periode.

Denne metode er den mest anvendte, fordi den er hurtigere at udføre. Til gengæld er den mindre præcis end den direkte metode.

Begge metoder har samme overordnede mål: at give et klart billede af virksomhedens pengestrømme.

Gå ikke glip af en artikel

Tilmeld dig i dag, så du kan modtage spændende opdateringer og de seneste nyheder fra Pleo.