Europæisk finansindeks: Danske virksomheder vælger toget, springer forretningsmiddagen over og investerer mere i AI

featured-image
Europæisk finansindeks: Danske virksomheder vælger toget, springer forretningsmiddagen over og investerer mere i AI
5:53
Styrken ved bedre forretningsbeslutninger
H2_Report_Prismic_01 DK
Dugfriske data fra 2.650 økonomiske beslutningstagere i Europa

Velkommen til lanceringen af det europæiske finansindeks* – dit kvartalsvise overblik over, hvordan virksomheder i Europa bruger deres penge.

Du slipper for tunge og uendeligt lange rapporter – i stedet får du et klart overblik over, hvad virksomheder prioriterer, hvor de skærer ned, og hvad de skal holde øje med, når næste kvartal nærmer sig.

I denne udgave kigger vi nærmere på de vigtigste ændringer i forbruget hos danske virksomheder i 1. kvartal af 2026. Vi stiller skarpt på, hvordan virksomhederne skruer op for investeringer i AI og rejser og samtidig skærer i budgettet til markedsføring, måltider og underholdning.

*Oplysningerne i dette blogindlæg er baseret på sammenlagte og anonymiserede forbrugsdata fra over 40.000 kunder i Europa.

26Q1 DK 1

Forbrug i Europa vs. Danmark

26Q1 DK 2

Europæiske hovedpunkter

  • Største vækst: Softwarekategorien er steget med 7,8 % – den største relative stigning på tværs af alle kategorier. Derefter følger rejsekategorien med en stigning på 4,2 %.
  • Største nedgang: Underholdningskategorien er faldet med 16,8 %, sandsynligvis fordi der afholdes færre events og sociale arrangementer lige efter jul.
  • Kontrol med omkostninger: Kategorierne ‘Markedsføring’ (-8,9 %) og ‘Måltider og drikkevarer’ (-11,3 %) er begge faldet markant, hvilket vidner om en strammere kontrol med variable udgifter i starten af året.
  • Stabil position: Kategorierne ‘Telefon og internet’ samt ‘Tjenesteydelser’ er stort set uændrede med en variation på maks. 1,5 % i begge tilfælde.

Dansk hovedpunkter

  • Største vækst: Rejsekategorien har haft den største relative stigning på 7,0 % efterfulgt af ‘Software’ med en stigning på 6,1 %.
  • Største nedgang: Markedsføringskategorien er faldet med 14,0 % – det største fald på tværs af alle kategorier.
  • Kontrol med omkostninger: Kategorierne ‘Måltider og drikkevarer’ (-11,9 %) og ‘Underholdning’ (-7,9 %) er begge faldet markant, hvilket vidner om strammere kontrol med udgifter, som ikke er afgørende for driften.
  • Stabil position: Kategorierne ‘Udstyr’ og ‘Forsyninger’ er forholdsvist stabile med mindre udsving på under 2 %.

Top 20 over førende forhandlere i 1. kvartal: 26Q1 DK 3

Baseret på antallet af betalende kunder, kun kortforbrug, 1. kvartal 2026.

* Kan henvise til Google Workspace, Google Cloud, Google One eller Google Play.

Forhandlerdataene giver et klart billede af den daglige drift i danske virksomheder. Toppen af listen er domineret af supermarkeder og dagligvarebutikker – Netto (nr. 1), Føtex (nr. 3), Lagkagehuset (nr. 4) og Rema 1000 (nr. 6).

Disse forhandlere har et højt antal kunder, men et relativt lavt gennemsnitligt forbrug pr. kunde. 7-Eleven (nr. 7) følger samme mønster med den højeste købsfrekvens set i forhold til værdi. Undtagelsen er OpenAI (ChatGPT) på plads nr. 2. – indtager den mon førstepladsen næste kvartal?

Digitale værktøjer og teknologi udgør ligeledes en fast andel af udgifterne i danske virksomheder. Apple (nr. 10) og Proshop (nr. 16) står begge for 2 % af det samlede forbrug.

Transport og mobilitet er også stærkt repræsenteret. DSB (nr. 12), Wolt (nr. 13), EasyPark (nr. 15) og Uber (nr. 17) er alle at finde i Top 20, hvilket viser, at danske virksomheder i høj grad benytter eksterne tjenester til transport og madbestilling.

Top 20 over førende softwareudbydere i Danmark

26Q1 DK 4

* Baseret på antallet af betalende kunder, kun kortforbrug, 1. kvartal 2026.

Der er ingen tvivl om, at AI står for kvartalets mest markante udvikling, når det kommer til software. Lovable (nr. 18) skiller sig ud med et kvantespring på 11 pladser og indtager dermed Top 20-listen for første gang. Anthropic (Claude) bliver fortsat brugt mere og mere i danske virksomheder og rykker otte pladser op.

OpenAI (ChatGPT) fastholder førstepladsen siden sidste kvartal med en stigning på 14,7 % i det gennemsnitlige forbrug pr. kunde. Det antyder, at eksisterende brugere opgraderer til et højere niveau eller erhvervsabonnementer.

Digitale platforme og værktøjer som Microsoft (nr. 6), AWS (nr. 14) og LinkedIn (nr. 7) ligger stabilt i forhold til antallet af kunder, men udgør fortsat den største andel af det samlede forbrug – tilsammen står disse virksomheder for 12 % af alle udgifter til software i 1. kvartal.

Kvartalsvis sammenligning af førende softwareudbydere

26Q1 DK 5

CFO’ens tjekliste til 2. kvartal

Gennemgå dine udgifter til AI – de løber hurtigt op

  • Konsolider virksomhedens AI-licenser. OpenAI (ChatGPT), Anthropic (Claude) og Lovable ligger alle blandt Top 20 i Danmark. Tjek for overlap, før du pludselig betaler dobbelt for de samme tjenester.
  • Vær opmærksom på opgraderede abonnementer. Det gennemsnitlige forbrug pr. kunde på OpenAI er steget med 14,7 % i dette kvartal, selvom antallet af kunder kun er steget en smule. Det vidner om automatiske opgraderinger. Kontrollér, hvilke medarbejdere der bruger hvilke abonnementer, før de skal fornyes i 2. kvartal.

Skærp virksomhedens rejse- og transportpolitikker

  • Book togrejser som standard. DSB er allerede en fast del af udgifterne i danske virksomheder. En politik, der prioriterer togrejser frem for korte flyrejser, reducerer omkostningerne og styrker virksomhedens ESG-position.

Sådan ser billedet ud for årets første kvartal. AI anvendes i højere og højere grad, tog er den foretrukne transportform, og unødvendige udgifter skæres fra i stor stil. Vi vender tilbage med opdaterede data for 2. kvartal, som nok skal byde på endnu flere overraskelser.

Gå ikke glip af en artikel

Tilmeld dig i dag, så du kan modtage spændende opdateringer og de seneste nyheder fra Pleo.