Spring videre til indhold

Er du Pleo partner? Så deltag i vores webinar [Overhold den nye bogføringslov med hjælp fra Pleo]

Looking for pleo.io?

Book en demo
Lasse Vendelbo Andersen

Pleo Partners

Simpel gennemgang af dit regnskab

Lasse Vendelbo Andersen er Digitaliseringskonsulent i Retio og gæsteblogger hos Pleo. Lasse har arbejdet med regnskab i 10 år. Pointen med dette blogindlæg er, at du skal lære at forstå dit budget og bruge det som et værktøj til at styre din forretning.


Når du har fået styr på din bogføring, er det tid til at kigge på dit regnskab.

Ikke bare kigge på det og tænke: “Jaaeh, du er jo meget fin”, men faktisk forsøge at forstå tallene. Der kan nemlig være guld gemt.

Dit regnskab viser, om du tjener penge eller ej – mere konkret hvilke forretningsområder du tjener dine penge på, hvornår på året, du tjener dem, og hvad du bruger dine penge på.

Det er ret vigtigt … synes jeg.

Og, det er bare sjovere at drive en forretning, hvis du tjener godt på dit arbejde.

Når du har styr på dit regnskab, har du også styr på, hvad du faktisk bruger dine penge på.

For lad os nu bare være ærlige:

De der abonnementstjenester, som vi ikke rigtigt bruger mere … dem glemmer vi vidst alle i ny og næ at opsige. Og nå ja, det er jo bare 150 kr./md., men 150 kr. for to systemer løber alligevel op i 3.600 kr. om året. 

Det kan da lige blive til en ekstra julegave.

Sådan bruger du din resultatopgørelse til at optimere dit overskud i fire simple trin

Når du er færdig med din bogføring, får du en resultatopgørelse, som viser de penge, du har tjent (din omsætning), dine udgifter og dit overskud.

Hvis du ikke allerede har læst min overlevelsesguide til dit regnskab, vil jeg anbefale, at du starter med den.

1. Overskud

Jeg vil starte med at kigge på overskuddet. Tjener du nok, eller vil du gerne tjene mere?

Størrelsen på overskud er individuelt og afhænger af, hvad du gerne vil med din forretning: 

  • Har du en lille forretning, som kun skal generere din egen løn, skal du finde ud af, hvor meget du gerne vil have i løn og så arbejde ud fra det. 
  • Vil du derimod gerne vækste, kan det være en god idé at arbejde på at få et højere overskud, så du har en buffer til at ansætte medarbejdere eller bruge flere penge til at opnå den målsatte vækst.

2. Omsætning

Derefter vil jeg kigge på omsætningen. Jeg vil forsøge at sammenligne den med samme periode sidste år, tidligere perioder af året samt hele året. Den kan give dig en god indsigt i, hvornår du tjener dine penge. 

Du kan med fordel stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Skal du satse mere på et forretningsområde?
  • Skal du skære et forretningsområde væk?
  • Hvornår er dine kunder aktive? 
  • Har du nogle sæsonudsving?

Hvis du gerne vil tjene mere, skal du vurdere, om du skal sælge mere eller sætte dine priser op. Du kan enten arbejde på at sælge mere til eksisterende kunder eller få nye kunder ind.

3. Direkte omkostninger

Når jeg har gennemgået omsætningen, vil jeg kigge på de direkte omkostninger (vareforbruget). 

Hvis du har et vareforbrug på 1 mio. og kan spare 2 % på dine direkte omkostninger, kan du spare 20.000 kr. om året.

Der er mange overvejelser forbundet hermed. Det kan være, at du er afhængig af en stabil leverandør, hvilket kan være dyrere. I det tilfælde vil det ikke give mening at spare. 

Punkter som du kan tage op til forhandling med dine nuværende leverandører:

  • Kan du forhandle nye rabataftaler med dine leverandører? Hvis din aktivitet er vokset er mange villige til at give lidt ekstra rabat.
  • Har du råd til at betale forud og dermed få en kontantrabat?

4. Faste udgifter

Til sidst skal du gennemgå dine faste udgifter. Får du stadig fuldt udbytte af dine omkostninger, eller har du nogle løsninger, der enten skal opsiges eller skaleres ned?

Nu har du fået styr på, hvordan du bruger din resultatopgørelse til at optimere dit overskud. Så kan du gå videre til balancen. Det er et andet vigtigt punkt i dit regnskab, hvor der kan gemme sig flere overraskelser.

Få styr på dine gældsposter i balancen, og optimer din likviditet

Leverandørgæld

De fleste regnskabsprogrammer kan give dig en oversigt over ubetalte leverandørfakturaer. Det er en god ting at holde øje med, så du ikke pludselig bliver overrasket over at skulle betale en stor regning. Af samme grund skal du også sørge for at få sendt alle dine regninger og bilag ind til dit regnskabsprogram.

Skattegæld

Du bør løbende kontrollere din skattekonto hos Skat. Den viser al din gæld hos Skat, og du kan dermed se, om du får betalt dine skattebetalinger til tiden. Det sparer dig både for renteudgifter og frustration over Skats rykkere.

Du kan også læse i balancen, hvor meget du skylder til Skat, som ikke er forfaldent endnu. 

Momsgæld

Jeg vil anbefale, at du følger med i, hvor meget du løbende skal betale i moms og får sat penge til side til betalingen. Alle regnskabsprogrammer har en sum over, hvor meget du skylder i moms. Derudover kan Dinero og Billy nemt visualisere det.

Se her, hvordan du kan bruge momsen til at optimere din likviditet.

Mangler du at få betaling fra dine kunder?

Mange har svært ved at rykke for betaling af deres fakturaer og undlader helt at gøre det. Hvis du har det på samme måde, bliver du nødt til at hanke op i dig selv og få sendt den første påmindelse. Husk, at din kunde selv er gået med til jeres aftale om en handel, og du skal ikke agere bank for dine kunder. Medmindre du er en bank selvfølgelig.

Den allermest effektive måde at forbedre din likviditet på er ved at få betaling for dit arbejde, og jo hurtigere du rykker, jo nemmere er det at få betalingen.

På lige fod med din leverandørgæld kan du få samme overblik over dine manglende betalinger fra dine kunder i dit regnskabsprogram.

Du kan læse mere om, hvordan du kan optimere din likviditet via din rykkerprocess her.


Du vil måske også synes om ...

Gå ikke glip af en artikel

Tilmeld dig i dag, så du kan modtage spændende opdateringer og de seneste nyheder fra Pleo.