Kom i gang
The Pleo Digest - Januar 2021

Det giver næsten sig selv, at vi alle var klar til at sige pænt farvel til 2020. De sidste 12 måneder har nemlig ikke bare vendt op og ned på virksomhedernes daglige arbejdsgang, men har også ændret den måde, udgifter bliver håndteret på.

Selvom vi formentlig kommer til at møde mange af de samme udfordringer, som 2020 har givet os, er vi bevæbnet med en god portion optimisme, hvad angår det nye år. Hos Pleo har vi nemlig en bunke af spændende projekter i vente for det kommende år, så lad os komme i gang!


Årsrapport for 2020 📰

Vi er netop udkommet med vores splinternye e-bog "The State of Spending: How Business reacted to Covid".

I denne rapport har vi samlet fremtrædende fakta og tal efter nøje gennemgang af vores kunders udgifter i hele Europa.

Som resultat kan du nu bruge vores data til at sammenligne din virksomhed med andre virksomheder og måske endda drage inspiration fra deres håndtering af krisen.

Download hele rapporten her.


Nu kan du udvikle din egen indkøbspolitik

Byd vores nye værktøj til håndtering af udgifter hjerteligt velkommen til Pleo-familien. Dette værktøj kan hjælpe dit team med at få en dybere forståelse for, hvad de kan og ikke kan købe i arbejdsregi.

Du kan lave en flot (og ikke mindst hjælpsom) indkøbspolitik, der dækker over de essentielle virksomhedsudgifter – fra middag og hotelophold til rejser og kontorartikler.

Lav dine helt egne regler til indkøb og udgifter på et øjeblik her.


Færre kodeord, større sikkerhed

Vi har gode nyheder med til dig! Nu er det snart slut med lange og usikre kodeord.

Takket være det nye EU-direktiv PSD2 omhandlende betalingstjenester stilles der nye krav til øget sikkerhed. For dig betyder det, at du ikke længere skal huske dit kodeord, når du skal tilgå din Pleo-konto.

I stedet for vil du være i stand til at logge på via en "magisk" kode, som vil blive sendt direkte til din e-mail. Det betyder med andre ord, at du ikke længere skal bekymre dig om at huske din bedstemors fødeår, eller den gade du voksede op på som barn. Fantastisk, ikke?

Du kan finde flere detaljer om de nye regler her.


Lad os lære hinanden bedre at kende

Vi har nu lanceret Pleo Insights – et team, der ved at stille de rigtige spørgsmål gør os klogere på, hvordan vi kan forbedre produktet for dig.

Vi er allerede på rette spor: 75 % af vores administratorer siger nemlig, at Pleo har gjort deres virksomhed mere produktiv. Du kan læse den fulde rapport her for at få flere værdifulde indsigter.

Gør ligesom 400 andre virksomheder, og bliv en del af vores Pleo Feedback Community. Tilmeld dig her.


Pleo er nomineret som årets startup-virksomhed


Vi kunne ikke have drømt om en bedre start på året. Efter at have vundet Nordic Startup of the Year og Danish Startup of the Year er vi stolte over at kunne annoncere, at Pleo nu er med i kapløbet om at blive Startup of the Year ved årets Global Startup Awards.


Er du nysgerrig efter at vide, hvad du kan forvente resten af året? Vi arbejder benhårdt på nye funktioner til abonnementer, tilbagebetalinger og meget, meget mere…

Læs med næste måned for nye updates! 👋

Natascha Pustelnik

Content Producer & Linguist, Danmark

Soldreven bogorm, kommakritiker, tekstforfatter, oversætter og SEO-konsulent bosiddende i Málaga.