Spring videre til indhold

Looking for pleo.io?

Book en demo
Pleo-kunder fortæller, hvorfor du bør bruge vores kort

Kundehistorier

Derfor skal du bruge Pleo: Det siger vores kunder

I løbet af det sidste år har vi interviewet nogle af vores mest engagerede kunder (vi kalder dem Pleo-helte) for at høre mere om, hvilken oplevelse de har haft med Pleo.

Her er, hvad de har fortalt os – med deres egne ord.

Mere tid til CFO’s, stiftere og andre ledere

“Før Pleo havde mig og min partner et firmakort, som vi lånte ud til vores medarbejdere. Det var et kæmpe forstyrrelseselement. Vi har kørt et par 100 bilag om måneden igennem… Lad os bare sige 150 – det svarer jo til 4-5 bilag om dagen. Så der er gået sindssygt lang tid med det også,” fortæller medstifteren Kristian Larsen fra det digitale bureau PL & Partners.

Mads Larsen, som også er medstifter hos PL & Partners bakker op om dette udsagn.

Han beskriver, hvor let det nu er for dem at have et godt overblik over virksomhedsudgifterne uden at bruge mere tid på det – tværtimod: 

“Pleo har givet os mere tid til at kunne fokusere på vores opgaver i stedet for hele tiden at skulle låne firmakortet ud og holde orden på kvitteringer og bunker af bilag for alle medarbejdere. Nu kan vi følge med i appen og danne os et overblik over, hvad der bliver brugt, og om vi betaler for unødvendige ting. Det giver os virkelig meget frihed og overskud i en travl hverdag.”

Men det er ikke kun Kristian og Mads, der har fået mere tid, efter de har implementeret Pleo i deres forretning med over 40 ansatte.

Konsulenthuset for IT-sikkerhed Dubex har haft samme erfaring og har endda nogle konkrete tal, som afslører præcis, hvor meget tid de faktisk har sparet ved at gå over til Pleo.

Før Dubex fik Pleo, brugte de intet mindre en 350 timer om året på at håndtere deres virksomhedsudgifter. Men efter de gik over til Pleo, bruger de under 100 timer om året på at håndtere virksomhedens udgifter.

Trine, der er servicekoordinator i Dubex, siger følgende om deres tidsbesparelse, og hvordan det har hjulpet hende i hverdagen: 

"Vi har sparet ekstremt meget tid, både brugerne, lederne og os, der sidder bagved. Jeg skal ikke længere lede efter, hvem der har købt hvad – med Pleo fremgår alt dette tydeligt."

Mere værdiskabende for virksomheden

Pleo frigiver mere tid til CFO's, stiftere, ledere og faktisk også alle de andre ansatte, så de istedet kan fokusere på andre opgaver, som skaber større værdi for virksomheden.

Det er noget Søren Alnøe, COO hos biotech-virksomheden CelVivo, har oplevet på egen hånd.

“Når man er en startup, og ens ressourcer både hvad angår penge og personale er begrænsede, vil man naturligvis gerne kunne prioritere ens tid. Og det er ikke just værdiskabende at bruge tid på Excel-ark og bilag. I stedet vil man bruge tid på at lave sine produkter,” forklarer Søren og fortsætter:

“Pleo gør det muligt at fokusere på værdiskabende opgaver. Derfor synes jeg også, at den udgift, der hører til Pleo, kontra den tid, det frigiver, er af stor værdi.”

“Med Pleo er der styr på fundamentet, så vi kan koncentrere sig om det vigtigste.”

Større frihed til økonomimedarbejderne

Efterhånden som en virksomhed vokser, bliver meget af rugbrødsarbejdet i forbindelse med udgifter uddelegeret til regnskabsafdelingens mere grønne medarbejdere.

Men selvom de ikke besidder rollen som økonomidirektører, er deres tid og evner ikke desto mindre værdifuld for virksomheden.

Mon ikke de kan give sig til bedre ting end at prøve at finde hoved og hale i udgiftsrapporter med fejl i?

Søren fra Celvivo bekræfter, at Pleo ligeledes skaber værdi for hans økonomimedarbejder og dermed også for selve virksomheden:

“Vores bogholder er meget glad for Pleo, fordi alting ligesom er grydeklart for ham. Pleo sparer ham tid i forhold til downstream-processer, som bliver gjort nemmere, bedre. Så det er en indikation for mig, at det er en god løsning.”

“Man skal ikke undervurdere, at ting bare virker. Vores sælgere og folk ude i marken skal jo ikke køre sur i det, når en bogholder ringer og jagter dem, fordi de ikke kan finde bilaget. Pleo leverer noget, der bare virker. Det har meget værdi.”

Anthony Hanson fra ejendomsselskabet Essential Living mener også, at økonomimedarbejdernes tid er bedre givet ud ved at frigøre mere tid til andre opgaver end blot at sidde med udgiftsrapporter. 

"Du ansætter dygtige folk til din regnskabsafdeling, og deres tid bliver opslugt af unødvendige opgaver som denne.”

"[Manuel udgiftshåndtering] var måske nøglen i 80'erne eller 90'erne, men folk bliver altså nødt til at have et mere tilfredsstillende arbejde i 2020."

Bedre kontrol i udfordrende tider …

Forbindelsen mellem realtidsoverblik over udgifter og vækst var ikke noget, vi havde tænkt meget over i Pleo, før vores helte udpenslede det for os.

Da coronakrisen ramte, blev det forståeligt nok en høj prioritet for mange af vores kunder at kunne kontrollere virksomhedens udgifter nøje.

Pleo hjalp i den forbindelse mange af vores helte med at tage mere informerede beslutninger angående virksomhedens forbrug.

For eksempel gik Reelworld og TerminusDB fra at investere i rejser og kontoradministration til at investere i abonnementer og software til at facilitere fjernarbejde.

… og mere agilitet og fleksibilitet

Selv udenfor krisetider har Pleo hjulpet kunder med at reagere på kommercielle muligheder.

"Administratorer brænder tid af," siger Adam Cozens fra Perky Blenders.

"Det holder dig tilbage... Pleo giver os agilitet til at skifte fokus og rykke på muligheder."

Mere tillid og en bedre forbrugskultur

Flere af vores kunder påpeger, hvordan Pleo giver dem mere tryghed og tillid, hvilket også bidrager til en bedre forbrugskultur.

Det socialpædagogiske opholdssted Yggdrasil fortalte eksempelvis, hvor besværligt deres udgiftshåndtering var før Pleo, og hvordan det skabte mere tryghed og tillid på arbejdspladsen at kunne give medarbejderne deres egne firmakort.

“Det er langt mere trygt for mig. Når jeg går ind og handler, får jeg en besked, og jeg tager et billede – færdigt arbejde. Det er et meget nemt og brugbart system. Det kører af sig selv, og det giver sig selv,” forklarer Dennis, en af Yggdrasils pædagoger.

Kristian Larsen fra PL & Partners anerkender, at det også for dem og deres medarbejdere var problematisk med udgiftshåndtering, før de fik fingrene i Pleo:

“Mange af vores medarbejdere kæmpede dagligt med kundemøder, parkering, kaffe og frokost, som de selv lagde ud for. Det kunne nogle gange ende op med private udlæg for mange tusind kroner… Og det er jo ikke fedt, når man først bliver tilbagebetalt måneden efter.”

Vi spurgte vores Pleo-helte, om de udover det åbenlyse ellers har haft nogle "aha"-oplevelser med Pleo.

Jonas Linné fra Forza Football kom med et godt eksempel, der på bedste vis illustrerer, hvordan vores kort åbner op for nye måde at anskue virksomhedens penge på.

"En kollega skulle reservere en flybillet, og pengene blev trukket to gange fra hans konto af flyselskabet. Eftersom betalingen blev trukket fra hans eget Pleo-kort, følte han et personligt ansvar."

"Så i stedet for bare at smide problemet over til regnskabsafdelingen kontaktede han selv flyselskabet for at undersøge, om der var tale om svindel. Det var der heldigvis ikke, men endnu vigtigere var det, at han tog ansvar på vegne af virksomheden."

Dét er en god Pleo-historie.

Et par overraskende fordele, vi ikke havde regnet med...

Da vi snakkede med vores kunder, blev vi også gjort opmærksomme på nogle fordele, vi ikke lige selv havde overvejet fandtes ved Pleo. Se bare her!

Lad de voksne forblive voksne

"Når man skal låne firmakortet, føles det lidt som dengang man var 12 år og skulle spørge sine forældre om penge til at gå i biografen." – Ludvig Olsson, Trickle

Undgå unødige negative renter i banken

“Tidligere hændte det ofte, at folk havde en masse kvitteringer liggende i tasken eller skufferne. I stedet kan vi nu få samlet alt det, vi har brugt penge på, upfront, så vi får bogført det med det samme og slipper for at betale negative renter af at have pengene stående i banken. Det synes jeg, er en meget stor fordel.” – Claus Jespersen, partner i Carve Consulting

Undgå konflikter med dem fra regnskab

"Jeg kan virkelig godt lide Fetch. Mest fordi jeg har et par online abonnementer, jeg altid plejer at glemme." – Andreas Bernström, Kinnevik

Det bliver nemmere at håndtere annonceringsudgifter

“Kreditkortbetalinger til udenlandske udgifter, såsom annonceringer, kan være en udfordring for mange. Pleo kan faktisk løse den udfordring ved at kunne dække betalingerne til bl.a. Facebook og Google,”  – Kristian Larsen, PL & Partners

“Pleo” bliver føjet til ordbogen

"I vores virksomhed er det at 'Pleo noge' blevet et verbum ligesom 'at Google' – hvor brandnavnet bliver det, man gør."

"Skal jeg Pleo det? … Bare Pleo det! … Din Pleo eller min?" – Adam Castleton, Startle

Det har været en sand fornøjelse at møde disse fantastiske Pleo-helte og lære mere om deres virksomheder, samt hvordan vi bedst kan hjælpe dem.

Det har været forfriskende at se den energi, vores kunder går til deres arbejde med, selvom det mildest talt har været et hårdt og særdeles udfordrende år.

Vi kan slet ikke vente med at møde flere af jer!

blog banner dk

Du vil måske også synes om ...

Gå ikke glip af en artikel

Tilmeld dig i dag, så du kan modtage spændende opdateringer og de seneste nyheder fra Pleo.